fredag den 19. juli 2019

Anmeldelse: Janni Pedersen & Kim Faber - Vinterland


Så nåede jeg langt om længe til at få læst en af årets mest hypede krimier, nemlig Vinterland. Mine forventninger var nok mest høje, men jeg har hørt en del forskellige meninger om den, så jeg glædede mig til, at danne min egen. 

Igen i år, gik vores sommerferie til Italien, så med en laaaang køretur foran os, skulle vi også have en god lydbog med. Valget faldt ... tadaaaa, på Vinterland, så denne bog har jeg lyttet til. 

Vi følger flere personer, men vores to hovedpersoner er Signe Kristiansen og Martin Juncker. De er nære kollegaer, men Juncker er for nyligt flyttet sammen med sin demente far, i en lille by uden for København. Juncker har lavet rav i den på flere måder, så han trængte til luftforandring. Da den lille by hans far bor i, manglede en ny betjent, og da faren ikke længere kan klare sig selv, og heller ikke kan få tid til udredning pga lange ventelister, har Juncker taget konsekvensen og er flyttet ind hos ham og har takket ja til jobbet som landbetjent. Det er selvsagt en stor udfordring, når der samtidig er sket et brutalt mord i byen. Juncker har nok at se til. 

Inde i København, er der sprunget en bombe midt i et velbesøgt julemarked. Ingen tager skylden, så Signe og kollegaerne er på bar bund og må gennemgå overvågningskameraer og gennemføre en stor mængde afhøringer, for at finde hoved og hale i hvad der er sket og ikke mindst hvorfor. 

Det er to spændende og meget omfattende historier. Hovedpersonerne er begge meget livagtige og jeg kunne fra starten sætte mig ind i deres personligheder og tankemåder. Begge bærer de på ting der gør ondt. Specielt Signes historie rørte mig og den topper til det umenneskelige hen mod slutningen. Ubærligt simpelthen. Specielt fordi jeg allerede havde set den søde hævn ske fyldest. Og glædet mig til den ... hæhæ. Jeg håber hun finder en vej alligevel, og så bliver der ikke lettet mere på låget herfra i denne omgang :)

Det der gjorde størst indtryk på mig i Vinterland, var uden nogen tvivl, det sproglige. For saddan hvor er det lækkert. Der er så mange fede udtryk, som fik os begge til at smile og flere steder ligefrem at grine. Billedsprog der beskriver en persons udseende eller en situation så præcist, at jeg omgående dannede indre billeder. Fx er der en gammel mands hud, som hænger på ham som papiret på en julegave, pakket ind af en ung uøvet juleassistance. Noget i den stil. Simpelthen genialt. Hele bogen er spækket af den slags sætninger. Jeg er kæmpe fan af sådanne billedlige beskrivelser. Humor i det alvorlige. Stilen gav mig en lille bitte snert af Anders Matthesen og hans måde at billedliggøre de ting han siger.

Selve handlingen er god og virkelig godt skrevet. Terror og banderelateret kriminalitet, spiller en stor rolle. Jeg er nok ikke den helt rigtige til at synes det emne er rigtig fedt i en krimi. Misforstå mig ikke, for jeg synes bestemt at terror er skræmmende. Angsten for det, har ødelagt flere gode oplevelser for mig. Men jeg bliver bange på en anden måde, end jeg gør når jeg læser en væmmeligt uhyggelig bog. Jeg er en sucker for en rigtig god serial killer thriller, og ikke så meget for terror, bandekriminalitet og politik. Alle tre dele, er der for meget af i Vinterland for mig. Samtidig, så blev det hele lidt for langsommeligt. På et tidspunkt faldt jeg i søvn i bilen og sov ca. 20 minutter imens bogen stadig afspillede. Da jeg vågnede, kunne jeg uden problemer fortsat følge med. Jeg mener godt at historien kunne have været kortere, uden at det havde gjort noget. 

Nu kom det hele til at lyde lidt fladt. Det er ikke hensigten, for det er langtfra tilfældet. Det er en god og velskrevet historie. Bestemt meget læseværdig. Jeg vakler lidt mellem 4 og 5 perler, for jeg var faktisk ret godt underholdt hele vejen. Samtidig synes jeg virkelig godt om personerne og fremhæves skal selvfølgelig den førnævnte humor, men også den ufatteligt flotte og særdeles virkelighedstro beskrivelse af den demente far. Min kæreste mistede sin far sidste sommer. Han var dement og hans sidste tid mindede utrolig meget om den beskrevet her i bogen. Det ramte mig lige i hjertet. Jeg synes måske bare selve handlingen var en lille smule for langsommelig, så jeg kom til at kede mig lidt ind imellem.

Fire krimiperler ender Vinterland på og så lige en pil op, får den. Jeg glæder mig til næste bog i serien, som jeg ved de to, er godt i gang med at skrive. 






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar