Da jeg var færdig med at læse Pigen uden hud, var jeg så
heldig at være inviteret til bloggerarrangement på Politikens forlag, sammen
med forfatteren til bogen og en håndfuld andre bloggere. Det var en virkelig
god og meget interessant oplevelse. Ikke mindst er Mads Nordbo yderst sød, men
også meget ydmyg omkring den store succes han har fået med sin bog. Han
fortalte om sin dagligdag i Grønland og uddybede den form for ensomhed, der
også mærkes så tydeligt igennem bogen. En ensomhed, som ikke gør ondt, men som
tvært imod er både smuk og helende, når man befinder sig i den storslåede natur
omgivet af den smukke is.
Matthew er journalist og rejst til Grønland for (måske), at
finde sig selv efter en smertelig tid, der følger efter tabet af kæresten Tine
og parrets ufødte datter. Mareridt om ulykken forfølger Matthew i drømmene, men
heroppe i stilheden og den storslåede natur, er der tid til at lukke ensomheden
og tankerne ind.
Det varer dog ikke længe før journalisten er omgivet af
mennesker og mordgåder både i nutiden og fortiden. En dagbog skrevet af en
betjent for 40 år siden, bringer ham på sporet af en ondskab så grum, at den er
svær at rumme. Dagbogen trækker tråde til mord begået i nutiden og pludselig er
Matthew selv i livsfare.
Jeg har ikke lyst til at fortælle så meget mere om
handlingen, jeg er bange for, at komme til at skrive noget man selv skal læse
sig frem til. Jeg vil dog gerne afsløre, at vi har at gøre med yderst brutale
mord, med mænd der er flået som sæler, med bugen skåret op og indvoldene revet
ud. Hvis jeg samtidig nævner, at mordene har sammenhæng med seksuelt overgreb
på små piger, så er der vist ikke mange af os, der synes, at mændenes straf har
været for hård. Eller hvad?
Jeg synes måske det er lidt meget at kalde Pigen uden hud,
for en krimi. Spændingsroman er mere rammende hvis jeg skal kategorisere den. Det
er lidt svært at sætte fingeren på, men det er som om opklaringsarbejdet, er
mere et forsøg på at finde sandheden om fortiden og i bund og grund ved vi godt
hvem der er den virkelige forbryder. Forvent ikke en højintens thriller med en masse uhygge. Forvent i stedet en oplevelse hvor du samtidig bliver klogere på Grønland, øens natur og dens befolkning. Til gengæld rummer bogen masser af spænding
hele vejen igennem, men på et anderledes plan end ventet. Flåede mennesker… det
virker bare SÅ meget mere autentisk i denne bog, end i andre krimier jeg har
læst, hvor det samme er sket. Vi får beskrevet værktøjet som grønlænderne bruger
når de flår sæler. Så bliver billedet på nethinden pludselig ekstremt skarpt 😨 Alt i alt, så er
autentisk et meget rammende ord, når man stryger igennem denne bog. Jeg havde
svært ved at lægge den fra mig og fik samtidig lyst til at besøge Grønland. Jeg
glæder mig virkelig meget til næste bog i denne planlagte trilogi.
Storslået spænding fuld af autencitet – så kort kan den
beskrives. Jeg er vild med Pigen uden hud!
4 krimiperler fra mig
4 krimiperler fra mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar