Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Sekten

På bagsiden af Sekten, står der, at Ravn skal opspore den magtfulde direktør Ferdinand Mesmers søn, Jakob. Det ved vi altså som udgangspunkt og alligevel tog det ca. hundrede år i bogen, før Ravn rent faktisk indvilliger i den her opgave. Allerede første gang han bliver spurgt om han vil tage opgaven, kan vi godt regne ud, at han kommer til at sige ja og alligevel er det trukket i langdrag. Ærgerligt, når man bare kunne gå til sagen og komme til kernen af det, der faktisk er spændende.  

Nå… men Ravn påtager sig jo som sagt sagen om, at finde den forsvundne rigmandssøn. Påskuddet for at finde sønnen lugter lidt fesent synes Ravn, så ud over at lede efter Jakob, begynder han at rode rundt i fortiden. Her ser det heller ikke for godt ud og stille og roligt bliver Ravn fanget ind i en uhyggelig historie om manipulation, tortur og mord. Da jeg gik på HF, for snart virkelig mange år siden, skrev jeg en større opgave om Moon-bevægelsen. Dengang synes jeg det var pænt uhyggeligt, men det må siges at være vand ved siden af det, der forgår i ”Guds udvalgte”, som de hedder i bogen her. Når vi følger med Ravn ind bag murene, er det svært ikke at få lidt ondt i maven.

Så er der historien om Eva, som jeg også synes begynder at blive lidt kedelig. Jeg regner med, det er for at vise os helt præcist HVOR højt Ravn elskede hende, men nu har sagen kørt gennem tre bøger uden at vi er kommet videre, så jeg synes det er på tide at lukke lidt ned for det. Til gengæld har bogen et twist i slutningen, som jeg ikke havde set komme og at Ravn ikke er den store seje superhelt, der klarer alle ærterne, synes jeg egentlig også er ret fedt!

Jeg har det ret blandet med Sekten. På den ene side, så synes jeg den er rigtig fint skrevet og i et sprog så klart, at jeg endnu engang så alle ”scenerne” udspille sig som en indre film. På den anden side, så blev den aldrig sådan rigtig spændende og fik mig kun ud på kanten på det følelsesmæssige plan, pga det der foregår i Guds udvalgte. Den blev simpelthen for langtrukket for mig og jeg savnede noget mere krybende uhygge, så derfor lander den på 3 krimiperler, men dog af den store slags.

BogForum 2015 - dag 1

Så er årets BogForum skudt igang og første dag på messen er slut.

Første dag er altid lidt underlig, da man lige skal gå et par runder og se det hele lidt an. 

Jeg kørte afsted fra Århus tidligt imorges. Med i bilen, havde jeg den fantastiske og søde krimiforfatter, Inger Wolf. Vi fik snakket en hel masse og turen herover føltes ikke så lang. 

Jeg havde lovet mine to ældste døtre, at jeg ville købe den populære youtuber, Kristine Sloths nye bog og forsøge at få en autograf og et billede. "Intet problem", tænkte jeg, "det gør jeg da lige.." Men!! Hold nu k... hvor var der mange andre der havde fået samme idé. Dog var alle de andre teenagere og yngre og de fleste af dem iført bunnyører fra Alvildas forlag. (Kaninen der så gerne ville sove-bogen) Men jeg stillede mig op i kø med alle de unge og der stod jeg så i evigheder. Tilsidst fik jeg hvad jeg kom efter plus mere til. Hun var så sød at indspille en videohilsen til mine piger, så ikke et øje var tørt da den kom på sms hjemme i Århus :) 

Kl. 14 var der afgang til den svenske ambassade, sammen med min bloggerkollega fra Krimifan.dk, Niels. Her skulle der være et krimiarrangement med Ninni Schulman og Camilla Läckberg. Sidstnævnte havde jeg endnu aldrig mødt, så det var ret stort. Jeg mener... Camilla Läckberg - hun er altså lidt noget særligt :) 

Efter de to forfattere var blevet interviewet, var der mad, som bestod af svenske egnsretter, nærmere bestemt fra  Fjällbacka :) 

Der var mange andre dygtige krimiforfattere til stede. Julie Hastrup, Sara Blædel, Helle Vincentz og så Inger Wolf, som iøvrigt havde mig med som sin ledsager. Mega hyggelig aften.

Nu er jeg havnet på Bella Sky Hotel hvor jeg skal bo de næste to nætter. Jeg vil læse lidt inden jeg skal sove. Jeg glæder mig helt vildt til endnu en sjov og begivenhedsrig dag imorgen. 

Anmeldelse: Chris Carter - Jeg er døden

Efter at have læst Chris Carters forrige bog, ”Ondskab”, var jeg sikker på, at den var min Carter-favorit. At nu kunne han helt seriøst næsten ikke blive bedre. Men det kunne han. Der er virkelig virkelig langt imellem bøger jeg sådan for alvor synes er uhyggelige. ”Jeg er døden” er sådan en bog. Jeg var fuldstændig opslugt og de mange korte afsnit gjorde, at jeg bare fortsatte og fortsatte. Jævnligt måtte jeg lige stoppe op imellem kapitlerne og få vejret, lige falde ned igen og sikre mig at der ikke stod en morder bag mig :)

En seriemorder er endnu engang løs i L.A. Hunter er tilbage på sin pind i LAPD, efter at have været udlånt til FBI. Jeg ved, at mange har været spændte på hvor vidt Carlos Garcia er med igen eller om han er out for good. Det vil jeg ikke afsløre her :)

Undervejs følger vi to historier sideløbende og Chris Carter bryder sin egen regel, om ikke at være grum mod børn. Jeg fik helt ondt i maven, for det er ikke småting den stakkels dreng bliver udsat for! Samtidig er vi med hver gang en ny pige skal slås ihjel. Vi følger hende i tiden lige op til mordet når hun møder sin morder og sin skæbne. Herefter ser vi hende ikke før hun bliver fundet efter de mest groteskt udførte mord. Her er det som sædvanlig den store pensel der er i spil, når det kommer til udpensling af detaljerne. Ansigtskød der er slebet af og indvolde der er trukket ud over gulvet, er bare et par af de djævelskheder pigerne er udsat for, men det psykologiske spil lægges der også vægt på. Med en morder der er ekspert i forklædning, er Hunter og hans partner for alvor på dybt vand.

Jeg ved, at den her bog, har voldt Chris Carter store problemer undervejs. Ca. halvvejs med bogen, måtte han kassere størstedelen og starte helt forfra, fordi han ikke selv var tilfreds. Det kunne jeg ikke mærke da jeg læste den, og ”Jeg er døden” en er lige præcis så suverænt spændende som alle hans forrige bøger i serien. Denne gang er der oven i købet skruet en ekstra tand op for gru og uhygge. Den tog min nattesøvn og den tog min fritid. Eneste klagepunkt er, at den er slut og ventetiden på bog 8 synes uendeligt lang… men nedtællingen er begyndt!

Er du på Facebook? Følg meget gerne bloggen der <3

Anmeldelse: Steffen Jacobsen - Et bjerg af løgne

Michael Sander er tilbage og det samme gør sig gældende for Lene Jensen. Eminent makkerpar, hvis det ikke lige var fordi de ikke er et makkerpar i denne bog. Faktisk nærmest det stik modsatte. Michael Sander er ansat af Nobel oil til at finde en USB-nøgle, som er forsvundet i forbindelse med mordet på Nobel Oil’s chefgeolog. Lene, som siden sidst, er blevet forfremmet til vicepolitiinspektør, er sat på sagen for at opklare mordet på chefgeologen. Bogens hovedemne er olieboringer i Grønland og hvor meget folk er villige til at feje ind under gulvtæppet, til fordel for enorme pengesummer. Nobel Oil står for, at lave en af historiens største olieboringer, da chefgeolog Peter Holm, opdager et problem livsfarligt for menneskeheden. Kort tid efter, findes Holm dræbt og alle hans data samt sikkerhedskopieringer er forsvundet.

Der er intet samarbejde imellem Lene og Michael og mest af alt virker det som om de har lyst til at slå hinanden ihjel. Og dog.. der ligger en slags had-kærlighedsforhold og ulmer imellem dem, så selvom de ikke kan tåle synet af hinanden, så passer de alligevel på hinanden.

Jeg synes Lene er blevet hårdere end hun plejer at være, imens Michael tværtimod er blevet mere følsom. Hans søster er psykisk syg og selvmordstruet, men Michael har sat sig for at passe hende og beskytte hende. Flere gange er han opløst i tårer og jeg synes faktisk den lidt mere bløde side klæder ham. Han er sådan en hovedperson, man kommer til at blive en lille smule forelsket i imens man læser.. haha :)

Et bjerg af løgne, er en af den slags bøger der næsten læser sig selv. Den er spændende fra start til slut og det er svært ikke at lade sig rive med. Jeg synes ikke helt den lever op til Trofæ, men på den anden side… der er ikke meget der lever op til Trofæ :) Den har masser af aktion og der er heller ikke sparet på detaljerne, når det kommer til brutale drab og obduktioner! Vupti havner man helt ude på kanten af stolen :)

Har du læst de to første i rækken og kunne li dem, er der ingen tvivl om, at du også skal nappe denne her. Har du endnu de andre til gode, så er mit råd at starte med Trofæ – en af den slags bøger man ikke glemmer! Personligt er jeg ret vild med Steffen Jacobsen! 

Klik her, for at følge mig på Facebook

Anmeldelse: Kristina Ohlsson - Lotus Blues

Jeg havde godt hørt, at Kristina Ohlsson skulle være en fremragende krimiforfatter, men alligevel er Lotus Blues den første bog jeg læser af hende. Det er givetvis en fejl, for jeg kan kun være enig i, at hun skriver super godt.

Bogen starter ud på et hotelværelse, hvor hovedpersonen Martin Benner, har fået en journalist til at møde op og skrive hans historie. Vi er tilbage på hotelværelset et par gange i løbet af historien, hvor de to taler sammen, men resten af bogen er skrevet i jeg-form med Martin som fortæller. Og jeg synes det er intet mindre end fantastisk. Han er arrogant og selvfed. Han har hovedsageligt sine egne behov i højsædet, men alligevel er han en personlighed, som jeg ikke kunne lade vær at synes om. Hen ad vejen, bliver han da også en hel del mere følsom og hele vejen igennem bogen, er man ikke i tvivl om hvor meget, specielt hans adopterede niece, betyder for ham og også ekskæresten Lucy, som han stadig har et temmelig nært forhold til. Det bedste ved det hele er Martins tanker. Jeg elsker alle de der små sidebemærkninger han kommer med og de ting han tænker for sig selv, når han taler med andre. Igen og igen måtte jeg trække på smilebåndet over ham, på trods af at bogens handling på ingen måde er sjov.

Martin Benner er advokat. Han har et firma, som han deler med ekskæresten Lucy. De har som nævnt, stadig et tæt forhold til hinanden. Både venskabeligt og seksuelt. Hen ad vejen, bliver det tydeligt for Martin, at Lucy står ham nærmere rent følelsesmæssigt, end først antaget. En dag dukker en mand op på advokatkontoret. Han mere eller mindre tvinger Martin, til at tage sin søsters sag. Det viser sig at søsteren er død ved selvmord efter at være dømt for fem brutale mord. Hendes bror tror ikke et sekund på hendes skyld og serverer et ikke særlig brugbart bevis for Martin. Denne afviser da også blankt at tage sagen, men som den opmærksomme læser nok har gennemskuet, så kan han ikke holde snitterne fra historien og begynder at grave i fortiden. Snart er han viklet ind i et net af løgne, bedrag og flere mord og Martin er pludselig selv den jagede.

Lotus Blues er 1. del af en miniserie i bare to dele. Der er knald på fra start til slut og det er en af den slags bøger jeg tager med mig rundt og stjæler mig til et par sider hvor og hvornår det kan lade sig gøre. Den slags bøger er der langt imellem for mig. Plottet er skruet både godt og overraskende sammen og alligevel er historien så langtfra afsluttet når sidste side er vendt. 2. del hedder Mios Blues og kommer engang til foråret…. Seriøst?? Foråret…?! Det er eddersparkme lang tid at vente, når man bare vil vide hvordan det ender NUUUUUUU…. :)

Jeg sender 5 krimiperler afsted med Lotus Blues!

B O G B L O G G E R T R Æ F 2015

Lørdag d. 26. september, var der bogbloggertræf i Aalborg. Det var første gang jeg skulle med, så jeg var spændt på at møde andre bogbloggere og på hvad det i det hele taget gik ud på. Hele 42 piger var mødt op!

Vi kom ind i det fint pyntede lokale og allerede dér, var der en fin bookiebag på hver vores stol, sponsoreret af Forlaget Tellerup. På bordene lå fint indpakkede bøger, som vi fik lov at pakke ud som noget af det første. Pakkerne indeholdt bogen Simple Living af Nadia Plesner, som viste sig at være dagens hemmelige gæst.  Hun fortalte os sin meget medrivende og gribende historie om at blive sagsøgt af et stort modefirma på grund af sin tegning, som blev til for at sætte fokus på borgerkrigen i Darfur. Der var helt stille i lokalet imens hun fortalte og jeg er ret sikker på, at mange af os sad med tårer i øjnene undervejs. Vanvittigt spændende beretning og Nadia selv, er sød og har helt utrolig meget udstråling. På baggrund af det hun fortalte, kan jeg kun anbefale at læse hendes bog.

Dagens anden gæst, var horror- og fantasyforfatter Carina Evytt - jeg vil ønske jeg havde husket at spørge, hvordan hun udtaler sit navn :) Hun fortalte om sit forløb som forfatter og om sit skift fra horrorforfatter til fantasyforfatter og endda også børnebogsforfatter. Det var interessant at høre hende fortælle og to af hendes bøger var i den bookiebag fra Tellerup som stod på vores pladser da vi ankom.

Endnu en gæst indfandt sig i løbet af dagen. Det var Rikki fra forlaget DreamLitt. Han medbragte to bøger til os hver, hvoraf den ene kom direkte fra trykken.

Da vi senere havde en debat om forskellige bloggeremner, var det superfint, at have en forlagspersons øjne på emnerne. Jeg blev i hvert fald klogere på forskellige ting, jeg ikke havde været klar over før. Fx har jeg ofte været en smule stresset, for at få læst bøgerne færdige, så jeg er klar til at anmelde dem på udgivelsesdagen. Mig og min hjernerystelse, har indimellem en smule svært ved at følge med, så det var dejligt at høre, at forlagene til dels sætter pris på, at ikke alle anmeldelser ligger klar første dag, så der løbende kommer nye anmeldelser af den pågældende bog og den derved ikke alt for hurtigt ryger i glemmebogen. Under debatten fik vi berørt flere forskellige emner og jeg synes det var både spændende og givende.

Vi mødtes kl. 12 og da klokken nærmede sig 18, var det tid at slutte af. Her toppede arrangørerne lige med at give os hver to poser fyldt med bøger og merchandise sponsoreret af diverse forlag og firmaer. Det var fuldstændig overvældende og helt utroligt så gavmilde de havde været. Nederst på siden, følger en liste over alle sponsorerne og herfra skal lyde et kæmpe TAK!!! Ikke kun til sponsorerne, men også i høj grad til arrangørerne for det flotte flotte arbejde de havde gjort.

Alt i alt, havde jeg en helt fantastisk dejlig dag. Det var en god oplevelse at møde så mange andre bogbloggere, alle med samme passion som mig, om end de fleste var til en lidt anden genre :) 

Jeg glæder mig allerede til næste år!

Desværre glemte jeg at tage billeder, så der er ikke rigtig nogen fra selve dagen. Tilgengæld er der masser af billeder af de fine gaver vi fik :)

Sponsorer:

DreamLitt, EgoLibris, Forlaget Facet, Forlaget Iris, Forlaget Punktum, Gads forlag, Gyldendal, Hr. Ferdinand, Jentas, Lindhardt og Ringhof, Modtryk, Mofibo, Osuma, People's Press, Plusbog, Politikens Forlag, Rosinante & Co., Tellerup, Turbine, Ulven og Uglen

Konkurrencer:

Alvilda, Book Eaters Convention, Kristina Ingerslev, PLusbog, Saxo, Ulven og uglen, Vild med ORD

Diverse:

Auto- og møbelpolstring v. Børge Jensen

Se med her, hvis du har lyst til at kigge indenfor hos de andre bogbloggere som deltog:

Boghunden, Skrivepulten, Andrup's bookshelf, Boghjørnet, Adventures of a booknerd, HappenStancie, Windblown Pages, Alt godt fra skabet, Woman who reads, Trolderier, Bachs bøger, Mit bogunivers, Ruskjærs bøger, Borough of books, Tanker om sproget, Crossing journeys, Bøger på tværs, Læsehest med fantasy, Tanker fra en skæv eksistens, Min forestilling om hvad paradis er, Krimihjerte, Kære dig, Wondrous bibliophile, Læsehesten, Bøgernes labyrinth, Readers wall, The small wonders of life, Mizzepii, Nena Skov, Paperback Castles, Flyv med mig, Buch's books, Bogslottet, Sus's bogblog, Ajnat, Xenia's bogblog.

Hvis du vil følge mig på Facebook bliver jeg glad :)

Anmeldelse: David Lagercrantz - Det der ikke slår os ihjel

Det tog mig lidt lang tid at komme ordentligt i gang med den her. Jeg synes egentlig den var spændende fra start, men det var som om den bare ikke kunne holde mig fanget. Om det skyldtes bogen eller min egen koncentration, vides ikke helt. Under alle omstændigheder, nåede jeg et punkt, hvor jeg alligevel holdt snuden i bogen og havde lyst til at læse i den hver gang jeg havde et ledigt øjeblik.

Der har været meget snak om hvor vidt det er okay, at en anden forfatter skriver videre på Stieg Larssons Millenium-serie. Jeg kan se både for og imod, men sådan overordnet set, så er jeg faktisk ligeglad. Jeg er ikke en af dem der synes Milleniumtrilogien var fantastisk. Jeg slæbte mig igennem de første mange sider af Mænd der hader kvinder, hvorefter den tog fart og blev helt forrygende. De næste to bøger i serien, synes jeg egentlig mest var halvkedelige og lidt langtrukne. Jeg savnede mere af Lisbeths hackerevner og hendes fotografiske hukommelse. Det fik jeg i stedet i Det der ikke slår os ihjel og jeg synes samtidig, at den var mere spændende end dens to forgængere. Om personerne er ramt spot on… sikkert ikke, men jeg bemærkede det ikke. Jeg synes tværtimod bare det var fedt at være i selskab med Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander igen.

Denne gang bliver computergeniet Frans Balder myrdet. Hans svært autistiske søn, ser det hele, men hans liv bliver skånet, da morderen kender til hans handicap og vurderer at drengen ikke udgør en fare. Her tager han imidlertid fejl, for drengen, som i øvrigt hedder August, besidder en særlig evne, som kan afsløre morderens identitet. Det varer ikke længe før August er den jagede. Politiet har en læk, hvilket Lisbeth snart finder ud af og hun sætter alt ind på at hjælpe den lille dreng.

Vi får også en hel masse computersnak, for Frans Balder var nået langt i udviklingen af kunstig intelligens. Samtidig var han på sporet af it-kriminalitet på højeste plan og var på sporet af dem der havde hacket sig ind og stjålet nogle af hans opfindelser og solgt dem videre til anden side. Ind imellem bliver det lige teknisk og tungt nok, men ikke noget der på for alvor generede min læsning.

Noget af det jeg savnede i Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, var mere om Lisbeths hackerevner og også når hun hævner uskyldige, som er blevet udsat for vold og fornedrelse. Som nævnt tidligere, får vi mere af netop det i denne gang.

Alt i alt, synes jeg det er en god og spændende bog og jeg synes helt klart man skal give den en chance hvis man har læst de forrige tre. Den kan for så vidt også godt læses uafhængigt af de andre, men jeg synes jo altid, at serier bør læses i rækkefølge for at få det fulde udbytte af personernes udvikling osv.

4 krimiperler fortjener den :)

Glem ikke, at du også kan finde mig på Facebook :)