søndag den 28. september 2014

Anmeldelse: Lotte Dalgaard - Tvillingesagen


På bagsiden står der:
Et par 13-årige tvillingepiger forsvinder på vej hjem fra fritidsklubben og der er ingen spor efter dem. Journalist på Regionalavisen Nordsjælland, Line Lyng, dækker sagen og kommer efterhånden meget tæt på moren, der slides op af sorg, håb, angst og uvished.

Efterforskningen trækker ud, Line Lyng bliver mere og mere personligt involveret i sagen, og derhjemme mistrives hun i forholdet til sin flotte men fordrukne kæreste.

Tvillingesagen er en krimi fra de små Nordsjællandske lokalsamfund, hvor hverdagen ellers var så tryg. Samtidig er det historien om den svære kunst, at bryde de dårlige vaner uden at miste sig selv.

Om det kan betegnes som en krimi, ved jeg ikke helt. Der er intet opklaringsarbejde overhovedet. I hvert fald ikke noget vi involveres i og opklaringen tilsidst, beror da også udelukkende på tilfældigheder. Det er lidt som om forfatteren vil lidt for mange ting med denne bog. Sagen om de forsvundne tvillinger er i sig selv spændende og når man selv har børn, så rører den dybt. Måske endnu mere, når ens egen datter deler navn, med den døde pige der findes først :) Det satte en del tanker og følelser igang i mig. Men udover at koncentrere sig om sagen, så kommer vi også ind omkring incest og en hel del omkring alkoholisme. Yderligere skal vi også lige berøre emnet racisme. For mig blev det lidt for meget, da jeg egentlig helst vil høre om krimidelen i en bog og er lidt ligeglad med personernes parforhold og familieliv. Forstå mig ret, det er selvfølgelig helt fint, at vi får del i hovedpersonens baggrund, følelser osv, men her kommer Lines parforhold og ikke mindst hendes sexliv, til at fylde alt for meget.

Tvillingesagen, er hvad jeg vil betegne som en rigtig hyggekrimi. Den bliver aldrig super spændende, men heller ikke kedelig og er man til forfattere som Mari Jungstedt, er jeg sikker på, man også vil være vild med Tvillingesagen. Den er letlæst og perfekt til en kold efterårsweekend :)


lørdag den 27. september 2014

Review: Chris Carter - An Evil Mind



Let me start with a huge thank you, to Jamie Groves at Simon & Schuster, who was so kind to provide me with a sample of the English version of ”An Evil Mind”. This review is for Jamie. The Danish edition will be on the blog as soon as the book is published in Danish :)

And then he did it again… wrote an absolute top class crime novel! An Evil Mind, was published in English on July 29.th and already 3 days later, it went straight to number 5 on the Sunday Times bestseller list!
I had been looking SO much forward to this book, but at the same time, I was quite nervous on getting started. Chris Carter had mentioned several times, that An Evil Mind was a lot different and without the same pace as his previous books. I actually think, that he’s been sounding more down than optimistic about it, when he has talked about how the readers might react to the book. He didn’t have to worry!
This time Robert Hunter is working with the FBI. They caught a man who refuses to talk to anyone but Hunter. The man turns out to be Lucien Folter – Hunters roommate from psychology study. They used to be best friends and Hunter agrees to talk to him, since he’s convinced there’s gotta be some kind of mistake.
A big part of the book goes with interviewing a serial killer so cruel and evil, as they are rarely seen. A serial killer who knows the psychology behind the crimes and also the psychology, the agents are using on him.  He admits to have a huge line of human lives on his conscious. The bodies are extremely well hidden and he refuses to reveal where they are, unless Hunter and the FBI is cooperating with him on his demands. He is holding all the cards!!
Although this book is different than the previous ones in the series, I definitely won’t say that it doesn’t have a pace. Almost the opposite. I kept holding my breath and grabbing the book so hard, that my hands hurt. An Evil Mind is not only exciting and extremely gruesome, it’s also heartbreakingly sad and it finally reveals why Hunter is the loner he is.
An Evil Mind is the first one of Chris Carters books to be released on the American market. I know that he’s been having some agonies about it, since he didn’t feel that this was the right book for them to start with. I sort of agree with him. Not because the book is having a slower pace or that it is different than the others - only because I think that everyone who hasn’t read Chris Carter yet, should start from the beginning with book 1. With that said, I think An Evil Mind can easily stand alone.
This book is yet another extremely intelligent and well written crime novel that’s characterizing Chris Carter. In my opinion, this is one of his best books so far.

I give it 5 crime beads :)



 

torsdag den 25. september 2014

Anmeldelse - Thomas Rydahl - Eremitten


Eremitten handler kort fortalt om liget af en lille babydreng, som bliver fundet i en bil på stranden på Fuerteventura. Politiet har svært ved at redde trådene ud og finder alternative løsninger til at lukke sagen. Danskeren Erhard Jørgensen, som har været bosat på øen gennem en årrække og kendt af øens beboere, som en eneboer og lidt af en særling, nægter at lade sagen ligge. Han kan ikke acceptere, at moderen til drengen, måske aldrig får vished om, hvad der er sket hendes baby. Erhard begynder sit eget uoficielle opklaringsarbejde og på sin vej, støder han på ikke så få forhindringer. Erhards handlinger er i bund og grund kærlige handlinger, som sker for at hjælpe og beskytte andre, men på en eller anden måde, ender det hele tiden nærmest i endnu større suppedas end hensigten.
Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal anmelde denne bog. Lad mig sige det som det er – jeg drønkedede mig hele den første to trediedele af den. Jeg var ved at opgive og lægge den fra mig flere gange, men jeg havde jo selv sagt ja til at læse den, så jeg synes også jeg burde læse den færdig. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for slutningen af bogen er der hvor det hele sker – der hvor begivenhederne tager fart og bogen langt om længe begynder at minde en lille smule om krimi.

Dét der gør det svært for mig at finde ud af, præcist hvad jeg mener om den, er, at det egentlig er en super velskrevet bog. Den giver et virkelig godt billede af Erhard som er bogens nogen-og-70-årige hovedperson og den er velformuleret og skrevet med en vis portion humor og tragikomik. Desværre synes jeg også, at der er alt for mange udenomstanker og ligegyldigheder med. Tilsidst tog jeg mig i blot at skimme siderne og springe hele passager over. Hvis jeg nu ikke havde læst bogen som krimifan med hang til bloddryppende bestialske bøger, men bare som et stykke skønlitteratur, så tænker jeg, at min bedømmelse ville være en anden. For mig blev Eremitten for langtrukken og den smule action og spænding den indeholder, kommer først ca 400 sider inde i bogen og da var jeg altså desværre for længst stået af. Synd for ellers super gode skriveegenskaber.


fredag den 19. september 2014

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Savnet


Ravn er tilbage og han har været savnet ;)
Denne gang bliver Thomas Ravnholt aka Ravn, rodet ind i en sag, som omhandler en dansk mand der har været forsvundet i 6 måneder. Vi følger mandens færden i begyndelsen af bogen, så vi ved godt hvad han har foretaget sig. Vi ved dog ikke hvorfor og hvad der videre er sket ham. Bogen er bygget op i 3 dele. Den ene foregår i Berlin i 1989 kort før murens fald. Her er vi med en stasi-officer på overvågning af en familie.
I 2. del som foregår i 2013, følger vi den forsvundne mand, Mogens. I sidste del, som foregår i 2014, følger vi Ravn og søsteren til Mogens, som gør hvad hun kan, for at overbevise Ravn om, at han skal hjælpe hende med, at finde Mogens. Kvinden er smuk og Ravn er ikke så svær at overtale :) Snart er et efterforskningsarbejde igang, som ikke umiddelbart ser ud til at blive nemt, da der ikke er mange spor at gå efter.

Bogen starter ud på en spændende og medrivende måde, men så var det lidt som om den gik i stå for mig. Jeg synes den blev ved at køre rundt i det samme og jeg begyndte at savne noget action. Der er grusomme scener fra stasitidens Østtyskland og der er grusomme scener om tortur i nutiden - jeg blev fanget af begge dele. Men så  var det lidt som om der ikke rigtig skete mere. Jeg begyndte at spekulere på sammenhængen mellem historierne fra fortiden og dem fra nutiden. Der plejer at være en rød tråd imellem den slags historier, men det var svært at få øje på den her. Jeg regnede med, at den ville komme til sidst, men jeg synes mest bare det var tilfældigheder der rådede. Derved blev plottet lidt tyndt for mig. Skurken ender også med at være lidt ”Terminator-agtig” og overlever uden større besvær en omgang rå vold hvorefter han nemt finder Ravn uanset hvor han befinder sig. Til sidst i historien, troede jeg lige den tog den vildeste drejning jeg ikke havde set komme. Det rislede mig ligefrem ned ad ryggen. Det viste sig dog, at det ikke hang sådan sammen alligevel. Da sidste side var vendt, sad jeg tilbage med virkelig mange spørgsmål omkring motivet. Er han blevet sindssyg, manglede han penge og hvorfor hans obsession med vand og Renate? Hvorfor gemte Mogens pengene?

Jeg kan virkelig godt lide Ravn og den måde Michael Katz Krefeld skriver, men denne gang blev jeg ikke revet med, som i forrige Ravn-krimi ”Afsporet”.
3 krimiperler får den



lørdag den 30. august 2014

Anmeldelse: Inger Wolf - Det perfekte sted at dø


Det perfekte sted at dø, er en af de bøger jeg har ventet mest på i år. Skulle det have forbigået nogens opmærksomhed, så er jeg stor Inger Wolf-fan :)
Denne gang bliver Daniel Trokic sendt til Japan og selvmordsskoven Aokigahara. Her skal han forsøge at opklare mordet på en ung dansk forsker, som er fundet hængt i den uhyggelige skov. Mordet er blevet arkiveret som selvmord, så Trokic har ingen hjælp at hente hos det japanske politi, som ikke er interesserede i at hjælpe ham, grundet stolthed og frygten for at tabe ansigt i de højere lag hos politiet. Trokic indlogerer sig, på et lille hyggeligt hostel, hvor den dræbte boede og hvor alle hans kollegaer fra forskerteamet også bor. Angst, hemmeligheder og overtro, blander sig med løgne, hyggelig atmosfære og folk som holder af hinanden, samtidig med, at ingen stoler på hinanden. Imens jeg læste, nåede jeg at mærke det hele. Stemningen blandt de indlogerede, er beskrevet så fint, at jeg næsten følte jeg var en flue på væggen.

Det perfekte sted at dø, er en super god bog. Den holdt mig fanget fra start til slut og blev på intet tidspunkt kedelig. Beskrivelsen af skoven og søen, er så levende at jeg næsten kunne se den for mig og mærke stemningen omkring dem. Yderligere var jeg efterfølgende nødt til, at google Aokigahara og se billeder derfra. Der er både smukke billeder af skoven, men også masser uhyggelige billeder af folk, som har hængt sig i træerne. Trokic viser lidt flere følelser end han plejer. Både hans egne dæmoner fra fortiden i Kroatien, men også hans følelser for politikvinden Angie, som han mødte i forrige bog ”Under en sort himmel”. Heldigvis får sidstnævnte ikke lov at fylde for meget, så vi har stadig en rendyrket krimi, uden alt for meget føleri :)
Plottet i bogen, er, som altid i Inger Wolfs bøger, rigtig godt gennemtænkt og snørklet, så det ikke er sådan lige at regne ud, hvordan det hele hænger sammen. Det perfekte sted at dø, er ikke så makaber som flere af hendes tidligere bøger, men uhyggen er der – både i form af stemningen fra omgivelserne, men også den der snigende fornemmelse af, at lige om lidt sker der noget grumt.  

Efter sigende, skriver Inger Wolf i øjeblikket på en bog, som ikke er i Trokic-serien. Det glæder jeg mig meget til, men samtidig håber jeg ikke vi har hørt det sidste til Daniel Trokic og Lisa Kornelius :)

5 krimiperler fra mig til Inger :)


fredag den 22. august 2014

Anmeldelse: Samuel Bjørk - Der hænger en engel alene i skoven


Der hænger en engel alene i skoven, er en god og spændende krimi. Der er godt tempo i den det meste af vejen, men det er som om den har flere temaer, som ikke helt formår at flette enderne sammen. Ikke at der som sådan er huller i plottet som ikke bliver udfyldt, men mere fordi der er en del emner som forfatteren gerne vil berøre, men ikke helt kommer i dybden med eller får flettet sammen så det virker autentisk.
Bogen handler om politiefterforsker Mia Krüger, som har bosat sig på en øde ø, hvor hun planlægger at tage sit eget liv. Hendes tidligere chef Holger Munch, dukker op i huset og får hende overbevist om, at komme tilbage til politiet for at hjælpe med en alvorlig sag. En sag hvor seksårige piger bliver dræbt og iført gammeldags dukkekjoler, inden de efterlades på offentlige steder. De opdager snart, at der er en forbindelse til en tidligere sag, hvor et spædbarn forsvandt fra det lokale hospital. Barnet blev aldrig fundet.

Samtidig hører vi om forskellige mennesker i en religiøs sekt i skoven. Her kunne jeg godt have tænkt mig, at vi var kommet lidt mere ind i en sag med den sekt. Uden at røbe for meget, så er hele sekt-scenariet en lille smule overflødigt for handlingen, selvom det er spændende læsning.
Mia Krüger og Holger Munch, kan jeg rigtig godt li. Selvom Mias konklusioner til tider er lidt søgte, så kunne jeg godt se bort fra det. Jeg synes det holder.

Alt i alt synes jeg det er en rigtig god bog, som jeg bestemt anbefaler andre at læse. Den scorer ikke toppoint fordi jeg synes den blir en smule rodet til sidst og pga den manglende sammenhæng mellem de ellers spændende emner!


mandag den 11. august 2014

S O M M E R T A N K E R :)


Hermed en lille sommerhilsen fra mig. Jeg håber I alle sammen har haft en dejlig sommer.
Min sommer har været helt fantastisk, med hele 4 ugers ferie sammen med min kæreste og vores tre skønne piger. To uger var vi i Italien, med et temmelig ustadigt vejr, men trods alt også masser af solskin. Nu er pigerne tilbage i skole og børnehave og jeg på arbejde igen.

Jeg fik også tid til at læse lidt i ferien. Bl.a. læste jeg den nye bog af Chris Carter, som jeg denne gang valgte at læse på engelsk for at prøve at læse den med Chris Carters egne ord. Det var egentlig meningen, at I skulle have haft en anmeldelse af den nu, men efter samtale med forlaget Jentas, som udgiver Chris Carter på dansk, besluttede jeg, at vente med at lægge anmeldelsen på, til vi nærmer os den danske udgivelsesdato i starten af oktober. Indtil da, kan jeg fortælle, at det er en topklasse bog og efter min mening en af hans bedste til dato :) 


I sommerferien, måtte jeg også sande, at jeg er en kylling hvad angår uhyggelige ting sådan irl. Jeg var i Tivoli med mine piger og spøgelsestoget skulle selvfølgelig prøves. Jeg var den af os der var mest bange og på et tidspunkt, var jeg tæt på, at skubbe min datter ud af vognen, da to lig lænede sig indover mig og skreg. Da vi tog en tur igen lidt senere, sad jeg med lukkede øjne hele vejen og åbnede dem kun, når vi kom til 5D-området, hvor vi skulle skyde monstre med laserpistoler. Dét var så til gengæld ret sjovt.


I Italien, tog pigerne og mig et par timer i wellness. Her var der bl.a. et dampbad, som selvfølgelig skulle prøves. Det viste sig, at være temmelig mørkt derinde og jeg var så rystende nervøs for, hvad der kunne gemme sig inde i mørket og alt dampen, så jeg satte mig yderst på bænken lige inden for døren. Sad der højst to minutter, før det simpelthen blev for uhyggeligt og jeg skyndte mig ud med et "Pyyyyhw, det er simpelthen for varmt..." :) Underligt at jeg har det sådan, når jeg næsten ikke kan få krimier der er blodige og uhyggelige nok. Eller måske er det netop derfor??

Det er nu næsten en uge siden jeg blev færdig med den sidste bog. Af en eller anden grund, er jeg ikke startet på en ny endnu. Jeg tror aldrig før der er gået så lang tid mellem to bøger, så nu er det i gang igen. Jeg har en hel række bøger, der venter på at blive læst og så udkommer der snart en hel stribe bøger, som jeg glæder mig til at læse. I november venter BogForum, som jeg selvfølgelig også skal deltage i. Det bliver et godt efterår :)