mandag den 8. juli 2013

Anmeldelse: Linda Castillo - "Tvunget til tavshed"


Handlingen kort: 
Painters Mill er en lille by, langt ude på landet i Ohio, USA. En by hvor amishfolket og deres naboer har boet side om side gennem to hundrede år. For 16 år siden, blev det fredelige landbrugssamfund splintret af en række brutale mord, med en morder som voldtog og molestrerede unge kvinder. Mordene stoppede brat dengang, men nu er der en morder på spil med samme fremgangsmåde. Tidligere amishpige - nu politichef Katie Burkholder, sættes på sagen, men Katie gemmer på en hemmelighed fra fortiden, som truer med at ødelægge både hende selv og hendes karriere. 

Jeg synes det her er en bog som er lidt svær at vurdere. Hovedsageligt fordi det tog mig halvanden måned at komme igennem den og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om det er pga bogen eller om det bare var fordi jeg havde brug for en læsepause. Måske er det en blanding af begge dele, for egentlig ku jeg godt li bogen. Jeg synes dog ikke den var noget vildt sindsoprivende og flere steder synes jeg den var direkte langtrukket. I begyndelsen var det en lille smule rodet med alle mulige menneskers tanker man skulle følge og holde styr på. Hovedpersonen, Kate Burkholder, synes jeg heller ikke rigtig jeg kom under huden på. Alligevel endte det jo med, at jeg fik styr på alle de mennesker og det endte osse med, at jeg faktisk kom til at kunne li Katie Burkholder - jeg synes stadig ikke jeg kender hende, men jeg har lyst til at vide mere.
De, der kender til mine tidligere anmeldelser og blogindlæg, vil vide, at jeg er vild med udpenslede bestialske mord. Det må dog ikke være udpenslet for udpenslingens skyld. Det er det heller ikke her. Derimod hjælper det os til, at sætte os ind i de pinsler og den grumme skæbne, som ofrene gik igennem før deres død! 

Selvom bogen var lidt træg for mig at komme igennem, så ender den alligevel på 3 ud af 5 krimiperler :) 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar