Det syvende mord er nok den mest anderledes krimi jeg længe har læst. Men på den meget positive måde. Den er hovedsageligt skrevet i jeg-form fra morderen Joes synsvinkel. Vi følger alle hans tanker om hvor klog han selv synes han er og samtidig hvor totalt følelseskoldt og kynisk han behandler sine ofre. Vi følger hans skuespil og hans leg med politiet. Han spiller retarderet og har på den måde fået et skånejob på politistationen i Christchurch. På den måde kan han følge med i hvor langt politiet er i deres jagt på ham.
Dilemmaet for mig var, at jeg på et tidspunkt tog mig selv i at holde med morderen, da han bliver overfaldet og lemlæstet af en kvinde. Hun skulle ha været hans næste offer! Det blev dog sat lidt i perspektiv, da jeg læste denne sætning: “Øjnene bevæger sig fra side til side og tæller de minutter, der er gået, siden værelsets beboere mistede deres mor.” Men selvom vi ved, at han på ligegyldig vis, har myrdet nogens mor, så var det alligevel netop samme dilemma, jeg blev ved at vende tilbage til. At det er forkert at jeg holder med Joe, at det er forkert at jeg håber på, at han slipper afsted med aflytningen af briefingrummet, at det er forkert at jeg håber at han får hævn over hende der lemlæster ham.
Jeg tænker, at det er præcist de følelser Paul Cleave, vil ha frem i læseren. Det klarer han på en overbevisende og virkelig fremragende måde!! På vej gennem historien, formår han at tegne et billed af Joe, der alligevel ikke er så normalt som først antaget. Blandt andet er den typiske dominerende mor tilstede - hun er beskrevet med en del humor, ligesom resten af bogen osse er det. Masser af gange, tog jeg mig selv i, at trække på smilebåndet midt i alt det kyniske.
Bogen American Psycho, var osse oppe at vende et par gange i mine tanker, men mest pga fortællerformen. "Det syvende mord" er ikke halvt så udpenslet og klam i detaljerne omkring de mord der bliver begået. Her skal jeg så osse være ærlig og sige, at jeg ikke husker American Psycho særlig godt, da jeg ikke har læst den siden den blev udgivet på dansk i 1991 - men jeg husker dem som udpenslede og resten af bogen temmelig kedelig... det var måske alderen, jeg var jo meget ung dengang :) :)
Paul Cleave har skrevet en helt fantastisk bog. Fængslende, medrivende og slet ikke til at lægge fra sig igen. Nu hvor den er slut, er jeg virkelig træt af, at jeg ikke får at vide hvad der videre kommer til at ske. Hvad det er for tanker Joe gør sig. Hans tanker er humoristiske og hans tanker gør "Det syvende mord" genial. Intet mindre end 5 krimiperler skal den ha med sig her fra Italiens sommervarme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar