Viser opslag med etiketten Michael Katz Krefeld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Michael Katz Krefeld. Vis alle opslag

fredag den 1. november 2019

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Skytsengel



Michael Katz Krefeld og Ravn er tilbage, efter et lille ophold i serien, hvor vi i stedet for Ravn, fik Cecilie Mars.

Imens mørket kaldte på os, sejlede Ravn rundt på et længerevarende krydstogt på sin båd, Bianca. Nu er han tilbage, men hvad han troede skulle blive en hyggelig hjemvending til alle vennerne og den elskede bydel Christianshavn, bliver i stedet til kaos, drama og tragiske omstændigheder.

Bogen starter på et hustag i bagende sol. En skarpskytte sigter med sin riffel. I kikkertsigtet har han mange forskellige mennesker - herunder både Victoria, Johnson og den højgravide Belinda. Så trykker han aftrækkeren i bund og fyrer sit skarpladte våben af igen og igen.

Jeg kan afsløre, at den ene af de tre nævnte venner bliver ramt. Ravn tager attentatet personligt og vil hjælpe med at finde den skyldige. Da han bliver kontaktet af advokaten Miriam, som vil have ham til at finde en klients forsvundne søn, takker Ravn derfor nej. Men vi kender ham jo efterhånden … og da hun afslører, at det handler om en mor, som mistænker at hendes søn er attentatmanden, springer han alligevel på vognen.

Man kan sige, at denne bog har to hovedpersoner, for udover Ravn, så følger vi også skarpskytten og hans tanker og følelser. Vi følger hans frustrationer, hans meget små og få glæder, hans vanvittige togt mod uskyldige mennesker. Vi kommer helt tæt på hans ødelagte personlighed og vi skiftevis sympatiserer med ham og håber han bliver fanget og får den hårdeste straf. Hvorfor?? Fordi vi hader terrorisme og ønsker terrorister til livs, og fordi vi samtidig sympatiserer med veteraner som har tjent deres land i krig, men som er vendt hjem med PTSD og evige ar på krop og sjæl!

Bogen har et vigtigt fokus og den fik mig igennem næsten hele følelsesregisteret. Veteraner hjemvendt fra krig – et vigtigt emne, fordi der tilsyneladende er berøringsangst omkring det - vi hylder soldaternes mod, men vi lukker øjnene for, at de kan være nedbrudte mennesker bagefter. Vi forventer at de klarer sig og selv tager sig af deres problemer. Vi synes det er dejligt, at der findes steder de kan opholde sig og få hjælp og støtte, men samtidig ønsker vi ikke disse opholdsteder i vores egen baghave, af frygt for hvad de kan finde på i tilfælde af psykoser osv. Et vigtigt dilemma at få sat fokus på, synes jeg.

Hver gang jeg læser en bog af Michael Katz Krefeld, er det som at se en indre film. Skytsengel er ingen undtagelse. Som at se endnu et afsnit af en god serie man har fulgt længe. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad det er han kan, som gør det hele så billedligt for mig, men det er ret fantastisk! Med ganske få ord, kan han beskrive steder og personer, så man som læser næsten føler, at man virkelig er der. Den effekt har han i hvert fald på mig og det giver læseoplevelsen endnu større substans.
Der er ingen tvivl om, at Michael Katz Krefeld er en vanvittigt dygtig forfatter. Det beviser han endnu engang med denne dybdeborende bog. 

For der ER virkelig meget dybde i denne bog. Der er spænding og der er smæk på det følelsesmæssige – på kærlighed og på venskaber og på alt det gode de fører med sig. Jeg synes det er spændende at komme ind i hovedet på attentatmanden og jeg synes han er utrolig godt beskrevet. Samtidig, så medfører det, at vi hele tiden kender hans planer. Når vi så følger Ravn, er vi læsere hele tiden et skridt foran og ved om han er på rette spor eller ej. Det tog desværre en del af spændingen fra mig. Jeg savnede noget der fik mig til at gyse og jeg savnede følelsen af frygt for hvad der mere ville ske. Jeg synes det hele blev lidt for forudsigeligt. Der er et fint twist undervejs, men når man har læst ualmindeligt mange krimier, så kan man til tider fange selv et ganske lille hint 😊

For mig og mit gys-hungrende krimihjerte, så blev det lidt for meget af det samme og lidt for få overraskelser. Jeg blev oprørt, men jeg blev ikke hverken skræmt eller særligt overrasket. Uhyggen udeblev. I hvert fald på dén måde som skubber til min frygt.

4 krimiperler - dem i det helt store format 😊




fredag den 23. november 2018

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Mørket kalder




Man skal ikke skue hunden på hårene og man skal ligeledes heller ikke skue en bog på dens cover. Når jeg ser på dette cover, så minder det mig om en firserudgave af en gangsterbog. Men tag ikke fejl – Mørket kalder er alt andet end dét.

Mange kender bedst Katz Krefelds bøger om Ravn, men i denne bog er hovedpersonen en kvinde. Cecilie Mars hedder hun og er politikommissær hos Københavns politi. Cecilie er usikker på sig selv som menneske, men hun tror på sine egne evner som betjent. Og hun er både dygtig og korrekt i sine metoder. En enkelt aften, lader hun følelserne styre og træder ved siden af, hvilket en ukendt person filmer og bruger som afpresningsmiddel imod hende. Vedkommende vil have hende til at udføre mord på, hvad han kalder udyr. Cecilie forsøger at styre slagets gang på sin egen lovlydige måde, men det er sværere end hun forventer og for at sige det på godt dansk, så står Frk. politikommissær snart i lort til halsen.

Resten skal du selv læse dig til, så jeg vil nøjes med at sige, at jeg er helt oppe i skyerne over Mørket kalder. Jeg synes simpelthen den er vanvittigt spændende fra start til slut. Jeg er vild med hovedpersonen Cecilie Mars, som er følelsesmæssigt knækket grundet et enormt traume hun har lidt i sin ungdom. Samtidig er hun hårdkogt og ekstremt modig. Hun er ingen superhelt, så den dér følelse af, at det hele kan vælte for hende lige om lidt, gennemsyrede bogen. Følelsen af, at alt kan ske, er altoverskyggende og jeg synes det er fantastisk. Jeg havde på ingen måde, lyst til at lægge den fra mig. Jeg var sikker på at jeg havde regnet morderen ud, men så viste det sig at jeg tog fejl. Det skete flere gange og jeg følte nærmest at jeg blev trukket rundt i manegen. Snydt mere end én gang og intet var sikkert før til sidst. 

I mandags var jeg inviteret til bloggermøde med Michael Krefeld. Han fortalte bl.a. at han startede ud med en karriere som manuskriptforfatter. Han har været med til at lave både "Nikolaj og Julie" og Nynnes dagbog". Hver gang jeg læser bøger af Michael Katz Krefeld, så har jeg sådan en fornemmelse af, at jeg lige har set en film. Det giver god mening når man kender hans baggrund. Det er en kunst at skabe så fine og tydelige billeder hos læseren ved hjælp af få, men vigtige detaljer, men her er altså en forfatter, som mestrer det til fulde. 

Mørket kalder er det man kalder en "stand alone", hvilket vil sige, at den ikke er en del af en serie. I følge Michael selv, så er der heller ingen planer om at den skal blive det. Heller ikke selvom vi sad en del bogbloggere om bordet i mandags, og sendte bedende hundeøjneblikke. På den anden side - selvom jeg er vild med Cecilie og ked af at mødet slutter her, så synes jeg samtidig at det er ret suverænt med de her bøger, hvor ALT bare kan ske. Hvor du som læser ikke er sikker på hvor noget som helst ender, fordi du ved, at bogen ikke har en fortsættelse hvor personerne skal medvirke igen. Jeg er vild med serier, men kan samtidig mærke, at jeg er på vej ind i en periode, hvor jeg finder det forfriskende, når forfattere med lange serier, viser hvad de ellers kan. Jeg håber håber hååååååber, at der kommer flere af denne type krimier fra Michael Katz Krefeld. Næste bog bliver endnu en Ravn og ham kan jeg også godt lide, men det er som om denne her lige er trådt et skridt op. Mere af dét!! Please 😍

Fed fed bog. Jeg sender simpelthen 6 krimiperler efter den. Det synes jeg den har fortjent!










onsdag den 1. november 2017

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Pagten



Der er gået 5 år, siden Thomas Ravnsholdt – bedre kendt som Ravn, mistede sin kæreste Eva. Igennem de forrige bøger, har vi fulgt ham på godt og ondt, i tiden efter drabet. Politiet var sikre på, at Eva var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, i forbindelse med et indbrud i parrets fælles lejlighed. Ravn har nægtet at opgive sin søgen efter Evas morder, men er nu så småt ved at acceptere, at han aldrig når i mål. Og så dukker der pludselig spor op. Spor, som bliver serveret for Ravn i passende dosis, af den fængslede politimorder Igor Kaminsky. Oplysningerne bliver givet til ham via Evas chef, forsvarsadvokat Christopher Bruhn. Snart kommer Bruhn ud for en ubehagelig ulykke. Der er omstændigheder ved hans død, som drager Ravns opmærksomhed i retning af mordet på Eva. Hans jagtinstikter er tændt igen, og denne gang er der flere spor at gå efter.

Hvis du har læst alle bøgerne om Ravn, så har du sikkert lige som mig, ventet med længsel på en opklaring af mordet på Eva. Vi har hele tiden vidst, at der lå mere bag end bare et fejlslagent indbrud. I denne 5. bog, bliver vi endelig klogere og jeg afslører ikke for meget, når jeg fortæller, at morderen får et navn og et ansigt. Han får endda en personlighed og vi fornemmer brudstykker af en barndom med en tyranniserende far.

Der er spænding og fart på, fra start til slut. Jeg blev fuldkommen fanget ind i Ravns verden og kunne næsten ikke lægge bogen fra mig igen. Den fulgte med mig overalt hvor jeg vidste, at der lige ville blive lidt tid til læsning. Som det er sket flere gange før, når jeg læser Katz Krefelds bøger, så havde jeg det som om jeg så en indre film. I øvrigt passer Michael Falch ind i mit billede af rollen som Ravn, skulle serien nogensinde blive til film eller tv-serie :)

Jeg er endnu engang kommet rigtig meget i tvivl omkring uddeling af krimiperler. Jeg var opslugt i spændingen fra start til slut, den havde elementer af creepy og kvalme, som jeg sætter pris på i en krimi, men den var ikke decideret uhyggelig med et udspekuleret plot og en vanvittig intelligent morder. Ligeledes er den ikke umiddelbart en stand alone, da jeg vil mene, at man virkelig vil mangle baggrundsviden hvis man læser den, som den første. Har man der imod læst dem alle, så er jeg sikker på at man vil elske denne bog. Og Ravn. Han har udviklet sig væk fra drikkeriet og er blevet en pænt sej hovedperson.



4 perler og en kæmpe ros, fra mig til Pagten








Imens jeg sad og skrev denne anmeldelse, fløj der pludselig en ravn op og satte sig på lygtepælen foran vores hus. 


 Frk. Tines krimitanker, er både på Facebook og Instagram. 







onsdag den 4. januar 2017

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Dybet



Skræmmende, spændende, uhyggelig, fascinerende, blodig, ond, bestialsk, tankevækkende, sørgelig… alle disse ord, kan beskrive handlingen, i Michael Katz Krefelds seneste bog ”Dybet”.

Bogen er 4. del i serien om eksbetjenten Ravn, som nu har slået sig ned som privatdetektiv, og som primært forsørger sig ved, at afdække andre menneskers utroskab. Ind imellem, dukker der heldigvis langt mere interessante sager op. I Dybet, bliver Ravn opsøgt af en tidligere barnemorder – en som ikke bare har dræbt, men også på det groveste mishandlet en lille treårig pige. Manden opsøger Ravn, for at få hjælp til at finde sin medsammensvorne fra dengang. Han mener at makkeren er ude på et større dræbertogt. Ravn er selvfølgelig ikke meget for at hjælpe ham, men noget tyder på, at manden taler sandt. Eller gør han?

Jagten på morderen sætter ind, men hele tiden, havde jeg fornemmelsen af, at der lå noget mere bag. At manden ikke havde rent mel i posen. Jeg sad med en konstant fornemmelse af, at Ravn blev snydt. Om han bliver det eller om det var ren fornemmelse plantet af forfatteren, vil jeg ikke fortælle jer. Der imod, vil jeg gerne fortælle, at denne bog er i absolut topklasse og er spændende fra start til slut.

Har du læst de forrige bøger i serien, så ved du også, at Ravn plejer at være en drukkenbolt, som sørger over tabet af sin kone, Eva. I Dybet, har han fået styr på sit alkoholproblem og det klæder ham, synes jeg. Det gør også fortællingen mere autentisk. Til at begynde med, har Ravn lagt drabet på Eva på hylden og lader det ikke længere fylde så meget. Der bliver dog åbnet en lille dør, så den sag kommer vi givetvis til at høre mere til, i kommende bøger.


Bogen – som jeg i øvrigt har valgt at høre som lydbog pga hjernerystelse – fortjener 5 store krimiperler. Den kan sagtens læses selvstændigt, men som altid, vil jeg anbefale, at man tager serier fra en ende af, for at få den fulde forståelse. 



torsdag den 12. november 2015

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Sekten


På bagsiden af Sekten, står der, at Ravn skal opspore den magtfulde direktør Ferdinand Mesmers søn, Jakob. Det ved vi altså som udgangspunkt og alligevel tog det ca. hundrede år i bogen, før Ravn rent faktisk indvilliger i den her opgave. Allerede første gang han bliver spurgt om han vil tage opgaven, kan vi godt regne ud, at han kommer til at sige ja og alligevel er det trukket i langdrag. Ærgerligt, når man bare kunne gå til sagen og komme til kernen af det, der faktisk er spændende.  

Nå… men Ravn påtager sig jo som sagt sagen om, at finde den forsvundne rigmandssøn. Påskuddet for at finde sønnen lugter lidt fesent synes Ravn, så ud over at lede efter Jakob, begynder han at rode rundt i fortiden. Her ser det heller ikke for godt ud og stille og roligt bliver Ravn fanget ind i en uhyggelig historie om manipulation, tortur og mord. Da jeg gik på HF, for snart virkelig mange år siden, skrev jeg en større opgave om Moon-bevægelsen. Dengang synes jeg det var pænt uhyggeligt, men det må siges at være vand ved siden af det, der forgår i ”Guds udvalgte”, som de hedder i bogen her. Når vi følger med Ravn ind bag murene, er det svært ikke at få lidt ondt i maven.

Så er der historien om Eva, som jeg også synes begynder at blive lidt kedelig. Jeg regner med, det er for at vise os helt præcist HVOR højt Ravn elskede hende, men nu har sagen kørt gennem tre bøger uden at vi er kommet videre, så jeg synes det er på tide at lukke lidt ned for det. Til gengæld har bogen et twist i slutningen, som jeg ikke havde set komme og at Ravn ikke er den store seje superhelt, der klarer alle ærterne, synes jeg egentlig også er ret fedt!

Jeg har det ret blandet med Sekten. På den ene side, så synes jeg den er rigtig fint skrevet og i et sprog så klart, at jeg endnu engang så alle ”scenerne” udspille sig som en indre film. På den anden side, så blev den aldrig sådan rigtig spændende og fik mig kun ud på kanten på det følelsesmæssige plan, pga det der foregår i Guds udvalgte. Den blev simpelthen for langtrukket for mig og jeg savnede noget mere krybende uhygge, så derfor lander den på 3 krimiperler, men dog af den store slags.



fredag den 19. september 2014

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Savnet


Ravn er tilbage og han har været savnet ;)
Denne gang bliver Thomas Ravnholt aka Ravn, rodet ind i en sag, som omhandler en dansk mand der har været forsvundet i 6 måneder. Vi følger mandens færden i begyndelsen af bogen, så vi ved godt hvad han har foretaget sig. Vi ved dog ikke hvorfor og hvad der videre er sket ham. Bogen er bygget op i 3 dele. Den ene foregår i Berlin i 1989 kort før murens fald. Her er vi med en stasi-officer på overvågning af en familie.
I 2. del som foregår i 2013, følger vi den forsvundne mand, Mogens. I sidste del, som foregår i 2014, følger vi Ravn og søsteren til Mogens, som gør hvad hun kan, for at overbevise Ravn om, at han skal hjælpe hende med, at finde Mogens. Kvinden er smuk og Ravn er ikke så svær at overtale :) Snart er et efterforskningsarbejde igang, som ikke umiddelbart ser ud til at blive nemt, da der ikke er mange spor at gå efter.

Bogen starter ud på en spændende og medrivende måde, men så var det lidt som om den gik i stå for mig. Jeg synes den blev ved at køre rundt i det samme og jeg begyndte at savne noget action. Der er grusomme scener fra stasitidens Østtyskland og der er grusomme scener om tortur i nutiden - jeg blev fanget af begge dele. Men så  var det lidt som om der ikke rigtig skete mere. Jeg begyndte at spekulere på sammenhængen mellem historierne fra fortiden og dem fra nutiden. Der plejer at være en rød tråd imellem den slags historier, men det var svært at få øje på den her. Jeg regnede med, at den ville komme til sidst, men jeg synes mest bare det var tilfældigheder der rådede. Derved blev plottet lidt tyndt for mig. Skurken ender også med at være lidt ”Terminator-agtig” og overlever uden større besvær en omgang rå vold hvorefter han nemt finder Ravn uanset hvor han befinder sig. Til sidst i historien, troede jeg lige den tog den vildeste drejning jeg ikke havde set komme. Det rislede mig ligefrem ned ad ryggen. Det viste sig dog, at det ikke hang sådan sammen alligevel. Da sidste side var vendt, sad jeg tilbage med virkelig mange spørgsmål omkring motivet. Er han blevet sindssyg, manglede han penge og hvorfor hans obsession med vand og Renate? Hvorfor gemte Mogens pengene?

Jeg kan virkelig godt lide Ravn og den måde Michael Katz Krefeld skriver, men denne gang blev jeg ikke revet med, som i forrige Ravn-krimi ”Afsporet”.
3 krimiperler får den



lørdag den 12. april 2014

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Pans hemmelighed


Gad vide hvorfor jeg ikke har læst denne bog før nu? Det undrer mig, at den er undgået min opmærksomhed så længe - den udkom i 2009. Men nu er den læst og sikke en god oplevelse det var. Spænding fra start til slut og en af den slags bøger der tog mig helt ud på kanten af stolen (eller sofaen i mit tilfælde J) Ikke at den er topuhyggelig, men den kører et vist pace gennem hele bogen og så hører den til i den absolut høje ende af grumme bøger!

Pans hemmelighed, handler først og fremmest om hovedpersonen Maja Holm. Hun er læge og kæreste med normanden Stig. Maja og Stig venter deres første barn – en lille dreng. For kort tid siden, er de flyttet fra Norge tilbage til Danmark og Majas trygge barndomskvarter. Det viser sig dog ret hurtigt, at kvarteret ikke længere er så trygt. En pædofil morder hærger byen. Om natten sniger han sig ind i husene til folk og bortfører og myrder små drenge. Hver gang på deres fødselsdag og hver gang efterlader han en signatur i ligets hånd, i form af et glansbillede, der forestiller Peter Pan.
Bogen igennem, er der flere afsnit hvor vi følger morderens tanker. Ofte kan det være lidt fesent når man kender morderens identitet fra start, men i Pans hemmelighed, virker det lige modsat. Vi er med ham, når han opsøger drengene og bortfører dem. De scener fik mig til at holde vejret, for de var på én gang både sindssygt spændende og vanvittigt  triste. I det hele taget er denne bog både ond og grusom på flere måder. Ondskaben ser vi i form af emnet pædofili og grusomheden træder tydeligt frem, når ting der som regel bliver undgået i de fleste bøger, rent faktisk sker her. Virkeligheden er ikke altid som først antaget! Det er med til at gøre Pans hemmelighed til en fed læseoplevelse.

5 krimiperler synes jeg den fortjener...


søndag den 1. september 2013

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Afsporet




Jeg blev færdig med Afsporet for et par timer siden. Til min glæde smuttede kæreste og børn en tur ud til farmor og farfar, så jeg lavede en kande the og satte mig godt til rette med ipad, stilhed og ingen dårlig samvittighed. Da sidste side var læst, havde jeg det som om, at jeg havde holdt vejret og endelig kunne puste ud og slappe af igen. Netop dét har jeg taget mig selv i at gøre flere gange gennem denne bog – at puste ud og ligesom lige ta en lille kort fald-ned-igen-pause før jeg læste videre. Bogen er ind imellem sindsygt barsk og jeg måtte tage mig selv i at sidde med klump i halsen. Det sker så godt som aldrig, når det ”bare” er fiction jeg læser, men Michael Katz Krefeld skildrer sine hovedpersoner så levende at de næsten kommer til at fremstå som virkelige personer. Flere gange undervejs, sad jeg osse og tænkte på hvor meget der mon er virkelighed i den historie her.. hvor meget research har han gjort i det miljø der beskrives  og hvor meget af det er hans egen fantasi? Jeg håber virkelig mest det er fantasi, for alt andet er da ikke til at bære. Det værste er, at det slet ikke lyder spor usandsynligt når man læser det!

Undervejs i bogen, følger vi 3 forskellige personer i 3 parallelle historier. Alle tre er tragiske historier om sorg og mistet kærlighed på den ene eller den anden måde. Vi møder drengen Erik, som oplever sin mors utroskab og jagtkammeraternes ydmygelse af hans far. Vi ”ser” (i vores indre biograf) hvordan Erik tilsidst ender med at udføre en frygtelig handling som leder ham videre til et liv som seriemorder.
Vi følger den unge Masja som lever et liv som luder med dyre vaner, sammen med kæresten Igor. Desværre havner Igor i dyb spillegæld, hvilket går ud over Masja og herefter går det ned ad bakke for hende. Hun bogstavelig talt forsvinder, ned i et dybt sort hul af fornedrelse og destruktion. Mere vil jeg ikke afsløre.

Tilsidst møder vi politibetjent Thomas Ravnsholdt som er på orlov på ubestemt tid. Ravn, som han kaldes, beskrives først som en drukkenboldt, men vi fornemmer hurtigt, at det ikke stikker så dybt - at han er typen der kan styre det og bevidst vælger druklivet. Han vælger det, for at glemme sorgen og savnet. Efter hvad, tror jeg faktisk at jeg undlader at afsløre, da det var en lille ting der kom som en overraskelse for mig da jeg læste bogen. Den overraskelse skal I osse få lov at få.
Ravn bliver bedt om at lave en privat efterforskning for en af sine venner. Vennens rengørningsdame savner sin datter Masja, som har været forsvundet i flere år. Thomas går modvilligt med på idéen, og sporene sender ham til Sverige hvor der ikke er den store interesse hos svensk politi, for at hjælpe Ravn. Svensk politi har nok at se til med en seriemorder der myrder og udstopper unge piger, for derefter at placere dem på lossepladsen som faldne engle.

Meget mere vil jeg ikke afsløre – jeg synes I skal læse den. Jeg har har ikke læst noget af Michael Katz Krefeld før, men da jeg så, at den her var første del i en ny serie, tænkte jeg, at det var tid at springe på bussen. Jeg bliver helt sikkert siddende på bussen til næste stoppested, for han skriver så let og levende og så fængende, at jeg er nødt til at ha mere. Jeg savner allerede lidt at vide hvad der sker med Ravn!
En lille sjov anekdote: For et stykke tid siden blev jeg interviewet til krimifan. Jeg blev bl.a spurgt hvilken krimi jeg gerne selv ville ha skrevet. Jeg svarede noget i retning af, at jeg godt kunne komme op med klamme plots, men at jeg  ikke ville kunne komme i tanke om alt det udenom, så det ville jeg lade forfatterne om. Det sjove er så, at jeg har skrevet lidt sammen med en kvindelig forfatter. På et tidspunkt skrev jeg til hende, at jeg havde tænkt på et plot hvor morderen skulle udstoppe sine ofre og få dem til at se virkelige ud og bruge dem som sine kærester. Jeg kunne godt ha tænkt mig, at de udstoppede piger, havde spillet en endnu større rolle i Afsporet end de gør. Det ville ha givet den lige et ekstra pift af uhygge  J

Nå... alt for meget snak, lidt for lidt handling.. bum bum bum bum bum 5 store krimiperler