Kend din krimiforfatter: Lotte Petri

KEND DIN KRIMIFORFATTER: Lotte Petri

1. Hvor er du født og vokset op? 

Født i Roskilde. Boede i Avnstrup, nær Hvalsø, hvor jeg voksede op med min familie i en embedsbolig nær Avnstrup Plejehospital, hvor min far var psykiater og adm. overlæge. Siden flyttede vi til Klampenborg

2. Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 

3.Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange?

Min far var som sagt overlæge og psykiater, min mor var afd. sygeplejerske på St. Lukas Stiftelsen. 2 storesøstre (viceskoleinspektør, musikpædagog med eget musikinstitut) og 1 storebror (afdelingslæge)

4. Hvor har du gået i skole?

Først på Osted Fri- og Efterskole. Siden Skovgårdsskolen i Charlottenlund.  

5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor?

Dansk og biologi. Jeg holdt meget af at læse og skrive – og jeg elskede alt med dyr (og gør det stadigvæk)

6. Hvad var det værste fag og hvorfor?

Matematik. Jeg havde en streng lærer, og vi var bare aldrig på bølgelængde. 

7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige?

At jeg var glad og elskede sjov og ballade. 

8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18~årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være?

Jeg gik på gymnasiet og på universitetet, hvor jeg var på udvekslingstur til Caen i Normandiet. Jeg var meget seriøs og var samtidig glad for at feste. Et godt råd er at følge sin passion. 

9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single? 

Jeg er gift med Christian Petri.

10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn)

Jeg har to store børn på hhv. 24 og 26 år gamle. Marie-Louise og Andreas-Nicolai. Chr. Har 2 store drenge Emil og Kasper

11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje?

Kaffe med mælk

12. Hvad er dine livretter?

Fjordrejer, hjemmekogte (jeg gør det selv)

13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger?

Chopins klaverkoncerter. Jeg bruger nogle gange musik i mine bøger, men det er sjældent

14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab?

Jeg elsker at lave mad

15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter?

Marketingchef i Dansk Erhverv

16. Hvad fik dig igang med at skrive?

Prøve kræfter med mit humanistiske og kreative jeg (jeg er uddannet cand.mag.)

17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du?

Det var helt vildt. Jeg fejrede det med en stor reception og senere fest

18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet)

Jeg er ikke så vild med skumbananer

19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan?

Ost med honning, jeg putter syltetøj og gelé på virkelig mange ting

20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det?

Dødsfald i familien er forfærdeligt

21. Hvornår har livet gjort dig mest glad?

Mine børn og mand

22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter?

Rosens navn af Umberto Eco. Ellers læser jeg mange krimier og faglitteratur om det, jeg skriver om, fx retsmedicin

23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet?

En konventionel roman, måske

24. Hvad er din dårligste vane?

Overspringshandlinger

25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til?

At lave store madprojekter, som lykkes

26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv?

Løbe en lang tur og hygge med en god bog

27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor?

Min nye bog Åndemaneren, (MOFIBO/People’s Press) hvor jeg var i Grønland for at researche om vinteren. Det var vildt, og jeg synes, den blev ret god

28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger?

Den skal være spændende, og alt skal spille

29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv. 

Jeg har en gul labrador som hedder Bella, som sørger for, at jeg holder mine pauser

30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er igang med at skrive?

Hm, det er også svært. Jeg har en notesbog og en ”idebank” på computeren. 

31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige?

At jeg er rimelig stædig (det at jeg har forfulgt forfatterdrømmen)

32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende?

At jeg arbejder mindre struktureret, når jeg skriver

33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? 

Om morgen, før alle står op

34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar)

Ja, jeg vedhæfter billede af mit nye eksil 

35. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med?

Faktisk ikke, sorry

36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier?

Der er en grænse for alt, men virkeligheden overgår fantasien. Nogle gange skal man faktisk gengive virkeligheden i en lidt blidere version

37. Hvor vil du helst holde ferie?

Her i Danmark, måske på Bornholm

38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til vedkommende?

Det kunne være sjovt at møde Sofie Engell (Blodengel). Jeg vil sige, at hun måske skal holde sig fra ham Claus J(men mon hun lytter efter?)

39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser?

Blodengel 3 med Sofie Engell. En teaser er nok lidt for tidligt, men det bliver helt sikkert uhyggeligt spændende

40. Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind.

Jeg burde nok sidde og skrive på Blodengel 3 lige nu, men det er påske lørdag, så måske venter jeg til i morgenJ

Anmeldelse: Lotte Petri - Blodengel 2, Åndemaneren

Selvom jeg sidder og sveder under sydens sol, så har jeg samtidig taget mig endnu en tur ud i iskolde snedækkede landskaber. Denne gang er destinationen Grønland, hvor kulden bider og sneen fyger. Der er ingen tvivl om, at Lotte Petri har været på researchtur til verdens største ø, for alt- lige fra smukke snelandskaber til stolene i venteværelset - er beskrevet i så flotte detaljer, at jeg næsten kunne fornemme stemningen og de indre billeder stod meget tydeligt frem.

Sofie Engell er politibetjent og er netop gået på en velfortjent ferie, da hun bliver ringet op af retsmediciner Hack, som er udlånt til Grønland, hvor to unge mennesker er fundet dræbt. Hvad der i første omgang ser ud som en mand der har slået sin kone ihjel for derefter at begå selvmord, ligner i Hacks trænede øje, uden tvivl to mord. Han beder Sofie komme derop for at hjælpe, og da det viser sig, at være en mere omfattende omgang, ender hele E-gruppen, som Sofie står i spidsen for, snart deroppe.

Der begynder stille og roligt, at tegne sig et billede, hvor folk har haft indbrud, men intet særligt er stjålet. Mennesker bliver slået ihjel, men hvad der i første omgang ser ud som ulykker, giver snart Sofie mistanke om, at noget andet er på spil. Det grønlandske folk, er et folk som i stor stil tror på ånder og overjordiske kræfter. Der går rygter om en fjeldvandrer, som er en ånd, der går rundt om natten og slår folk ihjel. E-gruppen tror ikke på ånder, så de går benhårdt efter at fange den høje mand i hvidt tøj, som er blevet set af mange og som betegnes som Spøgelset.

Udover mordgåden, så følger vi også med i Sofies svære tid, efter hun mistede datteren, Liva, imens babypigen stadig lå i maven. Sofie var udsat for hustruvold, og er nu så svært psykisk tilredt, at hun klarer sig igennem aftnerne og nætterne, på en cocktail af piller og sprut. Til daglig er hun en cool efterforsker, der har styr på sit game og følger sine instinkter som både er stærke og oftest rigtige. Ikke desto mindre, så lader hun sig stadig underkue af et flot udseende, så meget at hun knalder chefen, på hvad der meget tydeligt, er hans præmisser. ”Kom nu, Sofie – tag dig sammen og spark idioten ud”, tænkte jeg flere gange. Men det er en interessant vinkel på historien og en del af den udvikling, Sofie forhåbentlig skal igennem i de kommende sæsoner.

En isnende kulde sneg sig stille og roligt ind på mig imens jeg læste. Lotte Petri har den dér evne til at skrive, så man hele tiden har fornemmelsen af, at lige om et øjeblik springer morderen frem og slår ihjel. En følelse, der er med til at øge spændingen for mig. Og der er masser af spænding i Åndemaneren. Ovenikøbet, fik jeg også mit ønske opfyldt omkring blodige, brutale mord og gerningssteder beskrevet i detaljer, samt en slutning der kørte helt op i topfart på spænding. 

Åndemaneren har næsten det hele. Og med næsten mener jeg, at der er et lille bitte men. Jeg ved godt, at jeg er svær at stille tilfreds når det gælder uhygge, men jeg savnede lidt noget mere plot. Vi, der har læst mange krimier og som i øvrigt heller ikke tror super meget på ånder, vi kan godt regne ud, at Spøgelset er en person. Det står dog hurtigt klart, hvad hans motiv er og herefter er der ikke meget plot tilbage som kan tage uventede drejninger. Bevares, vi ved ikke hvem drabsmanden er, men på en eller anden måde, blev det mere jagt end overraskelse til sidst. Sammen med det faktum, at jeg heller ikke synes det sproglige bare flyder, så mangler jeg lige prikken over i’et på denne ellers fremragende og meget velfortalte historie. 

5 iskolde krimiperler til Åndemaneren ❆❆❆

Blodengel - Åndemaneren 2, er en Mofibo Original. Det betyder, at du skal have abonnement hos Mofibo for at kunne læse eller lytte den. Fortvivl dog ej, hvis du ikke har abonnement. Første del i serien, "Blodengel 1, Tandsamleren" udkommer i papirform, sidst på året. 

Anmeldelse: Lotte Petri - Black notice

Black notice er en krimiserie. En miniserie, kan man nok kalde det. 5 afsnit har den og hvert afsnit har omkring 45 sider. Nogen lidt flere, andre lidt færre. Selvom den er kort, så er den spækket med spænding og grusomhed.

Drabsefterforsker Felix Jørgensen og hans nye makker Kathrine Nymark, bliver sat på sagen om at finde en brutal morder, som lemlæster og forulemper unge kvinder, for til sidst at slå dem ihjel. Det står hurtigt klart, at der er tale om en seriemorder, som er på spil flere steder i Europa. Vi følger flere forskellige efterforskere og det hele kædes fint sammen.  

Der er tilpas mange beskrivelser, til at fodre min fantasi med uhyggelige billeder. Det er en kort historie, så jeg var hurtigt igennem den, hvilket var både godt og skidt. Jeg ville gerne vide hvordan den endte og samtidig ville jeg have mere. I en miniserie som denne, har forfatteren friere spil og kan gøre som det passer hende/ham med sine hovedpersoner. Det gjorde, at jeg hele tiden havde en fornemmelse af, at tingene ikke nødvendigvis kom til at ende lykkeligt. Og arg altså, hvilken slutning. Jeg håber ikke det her er det sidste vi har hørt til Felix og Kathrine - de er et stærkt makkerpar. Jeg ønsker mig enten 5 afsnit mere eller en hel roman om de to.

Bogen kan læses afsnit for afsnit på e-bog, men er også udgivet samlet i papirbog.

Følg meget gerne med på Facebook og Instagram

Anmeldelse: Lotte Petri - Djævelens værk

Det her er en bog jeg har glædet mig til at læse. De to forrige bøger af Lotte Petri, var efter min mening, anderledes i plottet end så mange andre krimier og fungerede virkelig godt. Djævelens værk, er på sin vi også anderledes, men jeg synes ikke den når op på siden af de andre to, som jeg har læst.

Hovedpersonen, Josefine Jespersen, er retsantropolog og ekspert i knogler. Da tusind skeletter, skal graves op af Assistentens Kirkegård, og stedes til hvile et nyt sted, på grund af Metrobyggeriet, er Josefine med til, at undersøge alle skeletterne. Der er selvfølgelig ballade omkring beslutningen om, at flytte grave – mange mennesker bliver berørte af det på forskellige måder.

Da Josefines kollega, bliver slået ihjel, smidt i en åben grav og får ridset et omvendt kors ind i kraniet, står det klart for både Josefine og for politibetjenten Xander, at der er større kræfter på spil. Vi kommer både omkring satanisme og djævleuddrivelse, på vores vej mod opklaringen. En interessant vinkel synes jeg.

Både Josefine Jespersen og efterforskeren Xander Damgaard, er personligheder, som er fint og nært beskrevet. De er begge nemme at synes om og personer, som jeg ser frem til at følge.

Når det så er sagt, så må jeg desværre også indrømme, at jeg ikke er helt oppe at ringe over denne bog. Den har på mange områder lige det jeg godt kan lide. Masser af blodige drab og et snørklet plot, som lader mig som læser gætte med og bryde min hjerne med, hvordan det hænger sammen. Den har endda elementer af uhygge og der er godt med spænding. Når jeg ikke er helt oppe i skyerne, så skyldes det, at jeg ikke synes det er helt realistisk. Ikke så meget den del der har med djævelen og eksorcisme at gøre. Det er der jo nogen der tror på og jeg skal ikke kunne sige, om det kan lade sig gøre, at folk bliver besat af djævelen, selvom det ikke er noget jeg selv tror på. Nej, det urealistiske er mere plottet. Uden at røbe for meget, så undrer det mig, at man myrder løs til højre og venstre, for at nå frem til en bestemt person, som man i sidste ende, bare kan gå ind af hoveddøren hos. Hvorfor gør man ikke bare det fra starten? Så bliver størstedelen overflødigt. For mig, bliver det også irriterende, når vi som læsere, får alle detaljer skåret ud i pap til sidst. Når vi skal have forklaret hvordan og hvorfor både ditten og datten gik til, så synes jeg det er lidt letkøbt. Det burde være op til læserens egen fantasi eller ligge som en selvfølge, når alle brikkerne falder på plads med opklaringen. Det virker som om det gik lidt stærkt med slutningen, hvilket er virkelig ærgerligt, for det er faktisk en super god bog. 

Frk. Tines krimitanker, er nu både på Facebook OG Instagram. Kom og vær med :) 

Anmeldelse: Lotte Petri - Sort død og Hvidt snit

SORT DØD:

Man skal ikke skue hunden på hårene og heller ikke skue en bog på dens cover. Jeg bøjer hovedet i skam, bukker og skraber og indrømmer, at det er jeg kommet til. Jeg synes omslaget på Sort død, er så kedeligt, at jeg har udsat bogen længe fordi der hele tiden kom andre bøger ind foran, som umiddelbart virkede mere interessante. Heldigvis kan jeg godt indrømme, når jeg tager fejl. Og jeg tog grueligt fejl i dette tilfælde, for det viste sig, at være en virkelig god, spændende og yderst interessant bog!

Vores hovedperson er Selma Eliassen, som er chef for Overvågningstjenesten på Epidemiologisk Institut. Med andre ord, er det hendes opgave, at forhindre biologisk terror. Når vi tænker på biologisk terror, går vores tanker ofte i retning af breve med miltbrand, for at skade flest muligt mennesker. Det er ikke den slags terror vi har at gøre med i bogen her. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, men jeg kan nævne, at vi kommer omkring syge fanatikere, forsøg på mennesker, som stammer helt tilbage fra 2. verdenskrig, et brutalt mord i en MR-scanner, på en person med metal indopereret i kroppen. Og så er der pest – en genmanipuleret og menneskeskabt type!

Her er masser af uhygge, her er masser af spænding og uventede twist. Og så er der tankerne, som hurtigt begyndte at krybe rundt i hovedet på mig – det ville kunne ske i virkeligheden. Eller i hvert fald noget tilsvarende, for der findes syge mennesker derude. Og hvem i bogen kan vi stole på. Når man ser film om biologisk terror, så er det ofte sådan, at smitten får udryddet en masse mennesker eller også er den tæt på at gøre det. Mennesker i rumdragt-lignende tøj, render rundt og er helte. Sådan er denne bog ikke. Forfatteren får det hele flettet fint ind i en mere typisk krimi, men med biologien som mordvåben frem for knive og pistoler eller andre makabre genstande. Det er det som efter min mening, gør den ekstra god. At sagen også har hold i virkelighedens grumme eksperimenter tilbage under 2. verdenskrig, gør kun det hele bedre pga den viden vi får med som ekstra materiale. 

Jeg vil straks gå i gang med næste del i serien :)

HVIDT SNIT:

I Hvidt snit møder vi igen Selma Eliassen som vores hovedperson. Denne gang er der et par personer, som også fylder lidt mere i bogens handling, nemlig politikommisær Ian Buchanan og Selmas studiekammerat og veninde, retsmediciner Lone Olsen. De var også med i Sort død, men det er som om de får lidt mere plads og karakter nu, hvilket er positivt.

Også i denne bog, er mordene utraditionelle og pænt rædselsvækkende. Ud fra bogens titel, er det nok ikke den store hemmelighed, at morderen udfører det hvide snit på sine ofre. Men hvorfor? Det er Buchanans opgave at finde ud af, og da der samtidig ser ud til at være en sammenhæng mellem nogle giftmord, bliver det også Selmas opgave.

Hvidt snit, hænger på flere måder sammen med Sort død, så jeg synes ikke jeg vil komme ind på for meget af handlingen, med fare for, at komme til at afsløre noget, som ikke skal røbes, hvis man endnu ikke har læst denne serie. Der er generelt er et rimeligt pace hele vejen igennem. Jo, der går lidt parforhold og privatliv i den, men det er minimalt og mest bare fremmende for handlingen. Hovedsageligt, er vægten lagt på sagen og opklaringen af den. Det sætter jeg pris på. Jeg synes det er ret fedt, at der er så meget læring undervejs. Måske er det bare mig, der ikke har fulgt ordentligt med i historietimerne, men jeg blev i hvert fald oplyst og forfærdet over de grusomme forsøg der er foretaget på mennesker tilbage i tiden. I bøgerne her, er der folk, som stadig deler og fastholder de nazistiske ideologier og kæmper for bl.a., at udrydde mennesker med visse genfejl.

Da jeg gik i gang med Sort død og Hvidt snit, troede jeg faktisk at det var del 1 og 2 af en serie. Da jeg skulle skrive anmeldelsen her, fik jeg vendt bogen og kunne se, at de er nr. 3 og 4. Jeg synes ikke det er et problem at starte her, men det er lidt vigtigt, at man læser dem i rækkefølge, da Sort død ikke afsluttes helt og fortsætter ind i Hvidt snit.

Efter min mening, er dette et par virkelig gode og anbefalelsesværdige bøger. Jeg håber meget, der snart er en del mere på vej :) 

Vil du også være med på Facebook?