Anmeldelse: Matthew Arlidge - Okker gokker

Her har vi at gøre med en af den slags krimier, som lader ofrene træffe et valg for overlevelse. Et rigtig svært og tæt på umuligt valg. En af den slags bøger, som sætter tankerne i gang hos os læsere. Hvad ville vi selv vælge at gøre, og kan det virkelig passe, at man kommer helt derud, hvor de dyriske instinkter styrer?

I Okker gokker, bliver et ungt kærestepar fanget og efterladt på et øde sted. De bliver efterladt med en pistol og får at vide, at ingen kommer ud i live, med mindre man vælger, at tage livet af den anden, med pistolen. Hvad de vælger, vil jeg ikke afsløre, men det er hjerteskærende. Snart følger flere ofre og det står hurtigt klart for politikommisær Helen Grace, at morderen er ekstremt kold og kynisk. Hun har sin egen dagsorden og hun stopper ikke, før hun har bragt sin plan til ende.

Jeg kan godt lide hele det set up, der er i den her bog. Det er lidt fedt fundet på, netop fordi jeg som læser, blev grebet af spekulationer. Både i forhold til, hvad jeg selv kunne tænkes at gøre, men også i forhold til de forskellige ofre og sammensætningen af de indbyrdes forhold de har. Er der forskel på hvordan et kærestepar ville handle, frem for hvordan to kollegaer ville forholde sig. Og så er der hele forløbet efterfølgende. For hvem er det egentlig der får den værste straf? Den der bliver skudt, eller den der redder sig selv, men må leve til evig tid med både sin egen fordømmelse af sig selv, men også den fordømmelse, som afdødes familie og venner pålægger en?

Okker gokker, er ikke blot tankevækkende, men også en yderst spændende og medrivende bog. Vi følger politiarbejdet og samtidig følger vi ofrene i deres pinsler. Der er flere overraskelser undervejs og jeg kedede mig på intet tidspunkt. Hovedpersonen Helen Grace er stærk, men hun har dæmoner hun kæmper med. De kommer mere og mere frem undervejs. Hun er bestemt en personlighed, som jeg glæder mig til at følge.

Jeg tror sgu jeg stikker den fem krimiperler

Anmeldelse: Elsebeth Egholm - Jeg finder dig altid

Jeg er en af dem, der er stor fan af Elsebeth Egholms bøger om Dicte Svendsen og sønnen Peter Boutrup. Alligevel har jeg glædet mig voldsomt meget til, at læse om en helt ny hovedperson. Spændt på at opleve, hvad Egholm ellers havde at byde på.

En anden forfatter jeg er stor fan af, er Jo Nesbø. Det, der måske har betaget mig mest i bøgerne om Harry Hole, er efterforskeren Beate Lønn, som har evnen til, at huske alle de ansigter hun nogensinde har set. I Elsebeth Egholms nye serie, har hovedpersonen Katarina, det stik modsatte problem. Hun er ansigtsblind, og er derfor nødt til, at finde andre kendetegn hos folk, for at skelne dem fra hinanden. Selv da, er det svært for hende, hvis det ikke er mennesker i hendes nærmeste omgangskreds. Jeg synes det er en super interessant vinkel og det gav et ekstra spændende twist til handlingen.

Og spænding er der masser af i ”Jeg finder dig altid”. Faktisk er der fart på fra ende til anden.

Katarina Svane-Dissing, som dog mest bare kaldes Rina, er læge og har netop lige købt en andel i en lægepraksis, med to studiekammerater. Hun har en flot ny, sød og omsorgsfuld kæreste, i sin fritid klatrer hun og har en hemmelig identitet, som street art-kunstner. Hendes liv burde køre på skinner, men en nat efter en klatretur op på Prismet i Århus, bliver hun overfaldet af en mand med kniv. Næste dag, findes en ung mand død, for foden af bygningen ved siden af Prismet. Rina er bange for at blive mistænkt, men snart står det ret klart, at hun ikke bare er mistænkt, men også jaget af en rasende morder.

Efterforskeren Helge Stanek, har Rina i søgelyset. Han holder øje med hende og får samtidig sympati for hende. Stanek står selv i en rodet situation i sit privatliv og selvom han forsøger at hjælpe Rina, er hun i tvivl, om han er på hendes side eller ude på at narre hende.

Jeg læste denne bog i min sommerferie. Og heldigvis for dét, for jeg havde vanvittigt svært ved, at lægge den fra mig igen. Den er spændende fra start til slut, den er ekstremt velskrevet, med en masse overraskelser, et fedt plot og et par hovedpersoner, som er utrolig lette at holde af. Jeg er vild med dem begge to og glæder mig som en vild og tovlig til at følge dem fremover.

Topscore på 5/5 krimiperler

Frk. Tines Krimitanker kan nu findes både på Facebook og Instagram. 

Anmeldelse: Belinda Bauer - De smukke døde

Meget få krimiforfattere mestrer, at mixe en god omgang humor med brutale mord. Nu lukker man jo nok også sjældent en krimi op, for at komme til at grine, men når det lykkedes at drysse små smil ind i en blodig mordgåde, uden at tage fokus fra uhyggen, så er det altså ret suverænt. Paul Cleave mestrer det, Stuart MacBride mestrer det og nu har jeg fundet ud af, at Belinda Bauer også mestrer det.

Eve Singer er kriminalreporter på en tv-station. Hun er dygtig, men hendes chef er hård og kræver umuligheder af hende. Eve har brug for mord - de døde betaler hendes husleje. Og mord får hun snart. Grusomme mord begået af en galning. En syg morder, hvis mål er, at skabe kunst i form af mord begået og foreviget i det offentlige rum. Og her kommer Eve ind i billedet, for nu er vi tilbage ved det faktum, at Eve har brug for mord – og morderen har brug for Eve.

Mordene er blodige, og plottet er både spændende og interessant. ”At leve på lånt tid”, får pludselig en helt anden og meget håndgribelig betydning. Vi følger også morderens tanker undervejs. På en eller anden måde, så kunne jeg godt sætte mig ind i baggrunden for hans hensigter, men tak til Belinda Bauer, for ikke at skildre ham, så vi føler sympati for ham og tak for en slutning, som fik mig til at klappe i hænderne af fryd. En slutning som jeg altid ønsker den, men som man sjældent får. Så har jeg vist ikke afsløret for meget.

Jeg kan virkelig godt lide Eve. Hun er sød og menneskelig, men samtidig stærk og grænseoverskridende, hvis sidstnævnte kan hjælpe hende til, at opnå sine mål. Eve bor sammen med sin far. Han er svært dement og sætter en stopper for Eves sociale liv. Hans sygdom og deres forhold, er skildret på en varm og kærlig måde, tilsat et twist af humor på den fine måde.

Jeg er vild med den her bog og jeg håber inderligt, at det er starten på en ny serie. 

Frk. Tines krimitanker, er nu både på Facebook og Instagram 

Anmeldelse: Mari Jungstedt - Den du elsker

Jeg vil godt indrømme, at jeg var kørt godt og grundigt træt i Mari Jungstedts bøger om Karin, Knutas, Johan og sidstnævntes parforhold. Virkelig godt og grundigt. Jeg havde ikke tænkt mig, at læse flere bøger i serien. Men så var der en af mine Krimifan-bloggerkollegaer, som sagde, at den faktisk var rigtig god. Vi plejer at have nogenlunde samme smag i krimier, så.. arg okay – den får en chance.

Og det skulle vise sig at være et fint valg, for bogen er ganske rigtigt helt okay.

Denne gang, bliver ejendomsmægler Sanna Widding brutalt myrdet med en boltpistol. Vi følger hende imens mordet sker, og vi følger de efterfølgende ofre imens mordene sker. Det giver lige spændingsniveauet et ekstra twist. Karin og Knutas skal opklare sagen, som trækker tråde i flere retninger og gør det svært for dem, at finde ud af hvilke spor de skal forfølge. Sanna Widding var i gang med at sælge en gård, som ejes af 3 søskende. 3 søskende som ikke er enige om, at sælge deres barndomshjem. Undervejs springer vi i tiden, ligesom vi også springer imellem personer.

På en eller anden måde, er det som om det er en anden forfatter end hende der har skrevet de andre bøger i serien. Johan og hans skrantende parforhold er helt skrevet ud af historien – tak for det! Det var virkelig også bevet trættende at læse om. Mordgåden er snørklet og historien er i det hele taget mere brutal end Jungstedts bøger plejer at være. Det virker som om der er blevet strammet op og barberet fra. Undervejs følger vi også morderens tanker og vedkommende er ikke sådan lige at regne ud. På en eller anden måde, synes jeg også plottet mangler noget substans, men det er overraskende og tankevækkende. Vi slipper (næsten) for romantik i denne bog, men jeg skal da lige love for, at den får hele armen på lyserøde skyer i slutningen. Så meget at det nærmest bliver komisk og sådan nærmest lidt… ej.. mener hun det seriøst?

Den ligger og vipper lidt mellem 3 og 4 perler, men ender på 3. Den har det brutale, men den mangler alligevel noget. Noget dybde måske. Den er på en eller anden måde meget let læst. 

Vil du følge bloggen på Facebook?

Anmeldelse: Finn Halfdan - De uskyldige døde

De uskyldige døde, er den anden selvstændige krimi fra Finn Halfdan. Også denne gang, har vi at gøre med en hovedperson, som i mine øjne, er temmelig speciel. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg mener om hende. Hun er på en eller anden måde irriterende i sin hardcore facon. Altid negativ og småsur. På den anden side er hun fascinerende og meget anderledes end de fleste hovedpersoner, hvilket egentlig er ret okay.

Maya Leander fører et helt almindeligt halvkedeligt liv som journalist på et dagblad i Roskilde. En aften kører en Ferrari op på siden af hende og en tidligere kollega, spørger om hun har lyst til en tur. De ender på elskovsweekend i Sverige og Maya tager sig selv i, at få følelser for kollegaen Nicholas Holm. Allerede om mandagen bliver Maya afhørt af politiet – mistænkt for mordet på Nicholas!

Forskellige ting, som jeg ikke vil afsløre her, gør, at Maya går i gang med sin egen undersøgelse af sagen. Det bliver en hæsblæsende omgang, som bl.a. bringer hende til Spanien i kløerne på en flok ukendte, men grumme typer. Maya får hjælp fra en kant hun ikke havde lyst til at få hjælp fra, men når man er desperat, gør man ind imellem ting, som ikke er efter bogen. Det er et af bogens temaer – at man ind imellem går så langt for en god sags tjeneste, at det ikke længere er så god en sag.

Jeg var underholdt hele vejen igennem bogen. På en eller anden måde, synes jeg den lugter lidt af actionfilm. Jeg ved godt det ikke er så velset at sætte kønsmærkater på bøger – ordet femikrimi er i hvert fald blevet et udskældt ord. Ikke desto mindre, så mener jeg denne krimi er mest en mandekrimi. Hovedpersonen er ganske vist en kvinde, men hun er, som tidligere nævnt, så hardcore, at hun ikke minder om andre kvindelige hovedpersoner. Jeg vil gerne slå fast, at mandekrimi ikke er negativt ment. Tvært imod. Jeg har tænkt mig at tage den med på sommerferie, så min kæreste kan læse den.

Og så til det med perlefordelingen. Jeg tror jeg er nødt til at lave om på mit system. Hos mig er tre perler ikke dårligt. Det betyder en god og spændende bog. Velskrevet og med et godt plot. Det betyder dog også, at den i mine blodhungrende og uhyggesøgende øjne, mangler noget. Og selvom den her faktisk fik mig til at holde vejret tilsidst, og selvom den faktisk havde et ret fedt og uventet element hen mod slutningen, så rystede den mig ikke, som jeg gerne vil rystes og skurken havde jeg hurtigt gennemskuet. Dog bestemt en god og meget velskrevet bog, som holdt mig interesseret hele vejen. Jeg vil glæde mig til at læse bog nr. 3!


Update: Efter at have skrevet denne anmeldelse, har jeg gået og tænkt og jeg har haft lidt ondt i maven over antallet af perler. Jeg synes egentlig bogen er så fint skrevet, at den fortjener en perle mere. Det har den hermed fået!

Vil du følge med på Facebook? Klik H E R

 Læs min anmeldelse af "Et nødvendigt offer"

Krimitanker på Instagram

Jeg forsøger mig i øjeblikket med en Instagramprofil for Frk. Tines krimitanker. Følg meget gerne med hvis du har lyst. Den findes under navnet frk._tines_krimitanker

:)

Anmeldelse: Harlan Coben - Holdt for nar

Æj altså, jeg elsker, når jeg får fat på en bog, som fænger fra start til slut. Når jeg simpelthen ikke har lyst til at lægge den fra mig, for at gå på arbejde, lave mad eller andre praktiske opgaver. Sådan en bog er ”Holdt for nar”.

Vores hovedperson, Maya Stern, har lige mistet sin mand. For få måneder siden, mistede hun også sin højtelskede søster, Claire. Efter begravelsen af Mayas mand, Joe, forærer Mayas veninde hende et nanny cam. En fotoramme, med et indbygget skjult kamera, som skal hjælpe Maya, med at holde øje med babysitteren, når Maya er på arbejde. En dag ser Maya sin afdøde mand på en af optagelserne. Hun er rystet og går i gang med at undersøge sagens sammenhæng. Hun stoler ikke på nogen, så hun må arbejde næsten på egen hånd, med at finde den rette sammenhæng.

Holdt for nar, er ikke en uhyggelig krimi, det var ikke en krimi der fik mig til at gyse, men den var til gengæld spændende og intens fra start til slut. Som læser, aner man hele tiden, at historien kommer til at tage en drejning, at man rent bogstaveligt, bliver ”holdt for nar”. Jeg gættede og gættede og selvom jeg kom i nærheden, så havde jeg ikke regnet plottet ud. Som altid med Harlan Cobens bøger, er der indlagt små livsfilosofier, som får mig til lige at standse op og tænke. Ikke dybe filosofier, der forstyrrer læsningen, men lige akkurat nok til, at give bogen et ekstra løft. Jeg havde lyst til at læse i den hver gang jeg havde en ledig stund. Når jeg ikke læste i den, tænkte jeg på den. Den helt perfekte sommerferiebog 😊🌞

Harlan Coben, har skrevet rigtig mange bøger og størstedelen af dem, er ikke en del af en serie, så man kan bare springe på.

Hvis du har lyst, kan du læse mine anmeldelser, af andre Harlan Coben-bøger, lige HER