Viser opslag med etiketten Kristina Ohlsson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kristina Ohlsson. Vis alle opslag

tirsdag den 21. januar 2020

Anmeldelse: Kristina Ohlsson - Den der banker på



”Den der banker på”, er 3. del i serien om advokaten Martin Benner. De første to hedder ”Lotus blues” og ”Mios blues”. På svensk hedder denne 3. del faktisk ”Henrys hemmelighed”, hvilket jeg egentlig synes er en bedre titel, fordi det passer sammen med de to første som også indeholder navne. Samtidig så dækker begge titler lige godt over indholdet af bogen, så jeg forstår slet ikke begrundelsen for at ændre titlen så drastisk. Men pyt … det betyder jo heldigvis intet for handlingen.

I første omgang var det ikke meningen at der skulle komme en bog nr. 3 i denne serie, men hvor er jeg dog glad og taknemmelig for at der alligevel gjorde. Jeg er helt og aldeles vild med Martin Benner! Simpelthen en fantastisk karakter. Så skide ligeglad med alt og alle og alligevel så følsom når det kommer til plejedatteren Belle som i virkeligheden er hans niece og til ekskæresten Lucy, som skal giftes lige om lidt, samt til nære venner, som der ikke findes mange af.

Martin Benners gode ven Henry går hen og dør. Under begravelsen, som foregår i Sverige, trods det, at Henry bor i New York, møder en fremmed op og konfronterer Martin Benner med en række undrende spørgsmål omkring dødsfaldet. Martin har, som altid, svært ved at lade tingene ligge, så han begynder at undersøge sagen. Samtidig modtager Lucy et forkert skakspil fra New York. Der begynder at ske mystiske ting og det lugter lidt af at der er forbindelse imellem sagerne. Jo mere Martin gør for at holde sig ude af suppedasen, jo dybere synker han ned i den.

”Den der banker på”, er et mysterium med en masse forskellige tråde, som ikke er sådan lige at regne ud. Selvom Martin Benner er lidt en type der ikke spekulerer for længe over sine handlinger, så er det ikke nogen lynhurtig bog med masser af action. Tvært imod er den en anelse for langsommelig i sit tempo, men for mit vedkommende var det et plus. Jeg nyder hvert sekund i selskab med Benner. Han er simpelthen så sjov på sin egen kølige egoistiske facon. Det er en af den slags bøger hvor jeg forundres og glædes over forfatterens evner. Hold nu k… hvor må det være sjovt at skrive Martin Benners tanker. Bogen er skrevet med jeg-fortæller, så vi får det hele med.

Jeg lander den på 5 krimiperler, fordi den på trods af, at jeg er fuldstændig forgabt i denne hovedperson, samtidig mangler lidt mere uhygge. Bogen har et godt plot som jeg ikke gennemskuede før de endelige afsløringer før de kom.

Jeg vil sige, at man ikke bør kaste sig ud i denne før man har læst dens to forgængere. Jo, det er muligt at læse den selvstændigt, men taget i betragtning, at de to første egentlig var én lang historie hvor vi finder ud af hvem Martin Benner er, hvorfor han har adopteret sin niece, hvorfor han ikke vil giftes med Lucy, hvorfor han har en mafiabosstype på speed dial, så synes jeg bare man må mangle alt for meget af det gode og måske man ikke fornemmer præcist hvor underholdende det er at følge ham. Jeg krydser fingre, tæer, arme, ben, hår …. ALT … i håbet om, at der kommer endnu en Benner-bog. Jeg er slet slet ikke færdig med ham!!









søndag den 23. oktober 2016

Anmeldelse: Kristina Ohlsson - Syge sjæle


Følelsen hvor du synes det er svært, at skulle påbegynde en ny bog, fordi den du lige har lukket, var så afsindigt god, at du ikke kan få den ud af kroppen… kender du den følelse? Sådan har jeg det lige nu, efter at have vendt sidste side i Kristina Ohlssons nyeste bog ”Syge sjæle”. Gyser kalder de den. Hvad det mere præcist dækker over, når det gælder bøger, er jeg ikke sikker på. Én ting er dog sikkert – spændingen starter i første afsnit og så kører det ellers derudaf til bogen er slut. Fy for poks, hvor er det en nervepirrende bog. Den efterlod en konstant følelse af uhygge og gav det ene sug i maven efter det andet.

For ti år siden, forsvandt tre personer fra byen Kristianstad i Sverige. Tre uger senere dukker den ene af de forsvundne op igen. Lukas hedder han og er stærkt forslået, mishandlet og med et hoved så ødelagt, at hukommelsen er væk. Lukas forlader byen og vender ikke tilbage før 10 år senere. Hans forældre bor hvor de også boede dengang, og Lukas finder spor der tyder på, at han har været på jagt efter en morder før han forsvandt. Eller er det ham selv der er ondskaben – morderen?

Samtidig med at Lukas vender tilbage, vender også barndomsvennen David tilbage til byen. Med sig, har han sin gravide kone Anna. De har købt den gamle præstegård og er i gang med at sætte den i stand. Men der florerer en historie om en seriemorder der engang boede i præstegården og da Anna kommer ud for en masse uhyggelige og uforklarlige ting, begynder uhyggen for alvor at krybe ind under huden.

Jeg er simpelthen fuldstændig betaget af den her bog. Jeg synes den er intet mindre end suveræn. Forfatteren formåede at skabe følelsen af uhygge imens jeg læste, og samtidig er det sådan en bog, der lod en lille snert af samme uhygge, sidde i kroppen på mig, selv når jeg havde lagt den fra mig. Jeg elsker, at min hjerne kørte på højtryk konstant, fordi det er en af den slags bøger, som lægger op til, at man som læser, skal gætte med. Så jeg gættede og gættede og jeg kom da også i nærheden af sandheden, men aldrig tæt nok på, til at regne sammenhængen ud. Jeg ville ønske, jeg stadig havde den her bog til gode. Jeg har stadig længsel i kroppen efter at læse mere… og den slutning altså.. aaargh….


5 kæmpeperler til ”Syge sjæle”, hvis titel i øvrigt rammer fuldstændig spot on!!


Vil du følge Frk. Tines krimitanker på Facebook?

onsdag den 30. september 2015

Anmeldelse: Kristina Ohlsson - Lotus Blues


Jeg havde godt hørt, at Kristina Ohlsson skulle være en fremragende krimiforfatter, men alligevel er Lotus Blues den første bog jeg læser af hende. Det er givetvis en fejl, for jeg kan kun være enig i, at hun skriver super godt.

Bogen starter ud på et hotelværelse, hvor hovedpersonen Martin Benner, har fået en journalist til at møde op og skrive hans historie. Vi er tilbage på hotelværelset et par gange i løbet af historien, hvor de to taler sammen, men resten af bogen er skrevet i jeg-form med Martin som fortæller. Og jeg synes det er intet mindre end fantastisk. Han er arrogant og selvfed. Han har hovedsageligt sine egne behov i højsædet, men alligevel er han en personlighed, som jeg ikke kunne lade vær at synes om. Hen ad vejen, bliver han da også en hel del mere følsom og hele vejen igennem bogen, er man ikke i tvivl om hvor meget, specielt hans adopterede niece, betyder for ham og også ekskæresten Lucy, som han stadig har et temmelig nært forhold til. Det bedste ved det hele er Martins tanker. Jeg elsker alle de der små sidebemærkninger han kommer med og de ting han tænker for sig selv, når han taler med andre. Igen og igen måtte jeg trække på smilebåndet over ham, på trods af at bogens handling på ingen måde er sjov.

Martin Benner er advokat. Han har et firma, som han deler med ekskæresten Lucy. De har som nævnt, stadig et tæt forhold til hinanden. Både venskabeligt og seksuelt. Hen ad vejen, bliver det tydeligt for Martin, at Lucy står ham nærmere rent følelsesmæssigt, end først antaget. En dag dukker en mand op på advokatkontoret. Han mere eller mindre tvinger Martin, til at tage sin søsters sag. Det viser sig at søsteren er død ved selvmord efter at være dømt for fem brutale mord. Hendes bror tror ikke et sekund på hendes skyld og serverer et ikke særlig brugbart bevis for Martin. Denne afviser da også blankt at tage sagen, men som den opmærksomme læser nok har gennemskuet, så kan han ikke holde snitterne fra historien og begynder at grave i fortiden. Snart er han viklet ind i et net af løgne, bedrag og flere mord og Martin er pludselig selv den jagede.

Lotus Blues er 1. del af en miniserie i bare to dele. Der er knald på fra start til slut og det er en af den slags bøger jeg tager med mig rundt og stjæler mig til et par sider hvor og hvornår det kan lade sig gøre. Den slags bøger er der langt imellem for mig. Plottet er skruet både godt og overraskende sammen og alligevel er historien så langtfra afsluttet når sidste side er vendt. 2. del hedder Mios Blues og kommer engang til foråret…. Seriøst?? Foråret…?! Det er eddersparkme lang tid at vente, når man bare vil vide hvordan det ender NUUUUUUU…. :)

Jeg sender 5 krimiperler afsted med Lotus Blues!