Endnu engang, har jeg siddet gennem en hel bog af Chris Carter og undret mig over hvordan det kan lade sig gøre at være så sindssygt opfindsom og fantasifuld. Der er nok nogen der vil mene, at Robert Hunter er lidt for dygtig til at regne ting og sager ud, men jeg er mere imponeret over Carters evne til at komme op med idéerne. Jeg fatter det simpelthen ikke. Manden må jo være intelligent til det ekstreme, for magen til gennemtænkte plots og mordmetoder, der er så uhyggelige at man til tider næsten ikke kan holde ud at læse dem, er der kun få der mestrer.
Dødsshowet er ingen undtagelse. Det er lige før jeg vil
sige, at Chris Carter har overgået sig selv med denne her. Selve plottet er
måske ikke mere snedigt end så mange andre, men morderen og hans iskolde og
modbydelige mordmetoder, fik mig til at holde vejret og opleve en snert af
kvalme flere gange. Chris Carters skrivestil er levende og let. Alle tankerne
og samtalerne lyder realistiske og der er intet ligegyldigt udenomssnak. Bogen
er bygget op med masser af små kapitler, som oftest slutter med et eller andet
spændende, vi som læsere, er nødt til at følge op på med et kapitel mere. Selve
mordene er beskrevet til mindste detalje, så intet er oveladt til læserens
fantasi. Man skal ikke være sart, hvis man går igang med denne bog!
I Dødsshowet, bliver Kriminalkommisær Robert Hunter, ringet
op på sit kontor. Opkaldet kommer fra en mand som beder ham indtaste en
ip-adresse på sin computer. En side dukker op og en mand er spærret inde i et
glasbur. Han er bundet til en stol. Morderen beder Hunter vælge om manden skal
druknes eller brændes – valget er Hunters. Vælger han ikke, gør morderen.
Uanset hvad, vil manden på skærmen dø. Og det kommer han til – en meget
pinefuld død endda. Morderen fortsætter sit dødsshow, men næste gang er det
ikke kun for Hunter og Garcia, denne gang er det ude i offentligheden på en
internetside. Han beder det amerikanske folk stemme på hvor vidt ofrene skal dø
eller have lov at leve... og folk stemmer!!
Et lille uddrag:
Pludselig dukkede ordet SKYLDIG op med store bogstaver
nederst i midten af skærmen. Et sekund efter, omkring halvvejs nede ad skærmens
højre kant, viste ordet BEGRAVES sig fulgt af tallet nul og en grøn knap. Lige
nedenunder dukkede ordet ÆDES op, også fulgt af tallet nul og en grøn knap. ”
Hvad fanden foregår der?” spurgte Garcia. Hunter holdt næsten op med at trække
vejret. ”Det er en afstemning”. Manden i røret lo. Han kunne høre dem tale
sammen. ”Wow, De er meget hurtig i opfattelsen, kriminalassistent Hunter. Deres
ry er velfortjent. Det er en
afstemning, for denne gang er vi live på internettet. Jeg har tænkt lidt over det” fortsatte
manden. ”Og besluttet , at det ville være meget sjovere hvis vi lod andre være
med. Så idag kan alle der ser det derude, stemme. De behøver bare at klikke på
en knap. Den første af de to dødsmåder der når tusind vinder. Det lyder da
sjovt, gør det ikke?” Pludselig skiftede nullet under begraves til 1 og så
meget hurtigt til 2. Manden lo højt. ”Ups, det var ikke mig. Helt sikkert. Så
er kapløbet vist igang.” Linien blev tavs.
Dødsshowet er 5 bog i serien om Robert Hunter og Carlos
Garcia. Jeg synes dog sagtens man kan læse den uden at have læst de foregående
bøger først, men dem må man altså ikke snyde sig selv for. Der er ikke mange
der når op på siden af Chris Carter når det kommer til mord og uhyggelighed.
1, 2, 3, 4, 5 krimiperler!!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar