Handling:
Bogen lægger hårdt ud med spænding og uhygge nærmest fra
første side. Vi er med på Birgittagården - et hjem for stærkt adfærdsvanskelige
piger - da Miranda bliver myrdet og hvor vi følger Elisabets tanker, i
minutterne op til hun får sit kranie smadret med en hammer. Kort tid efter ankommer Joona Linna til
Birgittagården. Han finder hurtigt ud af, at en ung pige ved navn Vicky er
stukket af. Hendes seng er fyldt med blod og under hendes hovedpunde ligger en
blodig hammer. Retsmedicineren mener
ikke hun kan have gjort det og behandleren på Birgittagården mener heller ikke,
at hun har en sådan adfærd. Men alle spor peger på hende, så da hun kort tid efter
formodes død, kræves eftersøgningen af hende indstillet. Den stædige Joona,
nægter dog som sædvanligt, at lade andre fortælle sig hvad han skal gøre.
Når jeg siger, at historien er sært bygget op, så mener jeg
det sådan, at det meste af historien er skrevet lidt i stil med amerikanske
tv-serier hvor vi hele tiden ser små korte afsnit, som så afbrydes (hvor der i
USA ville have været en reklameblok), for derefter at fortsætte igen nøjagtigt
samme sted. Jeg er vild med små korte afsnit i krimier, men normalt plejer de
at blive brugt, til at hoppe videre til en ny scene, (jeg ser en indre film når
jeg læser) for at pirre læserens nysgerrighed og gøre spændingen endnu større.
Egentlig fungerer det måske fint nok på denne måde. Det er bare anderledes. Ligeledes, synes jeg de har en tendens til, at
opsumere det vi lige har læst, hvilket osse er i stil med amerikansk tv. Det bliver en lille smule irriterende i
længden og jeg synes i det hele taget, at de første 2/3 af bogen kunne være
kortet ned. Men derefter tager det fart og den sidste del af bogen tog næsten
pusten fra mig. Den var spændende og den var uhyggelig og hvor starten af bogen
gik i et meget langsomt tempo, så forefår sidste del i lyntempo!
Til allersidst
slutter den så alligevel meget brat af og forfatterne føler et behov for at
løbe os igennem alle detaljerne omkring mordet. Detaljer som egentlig ikke var
nødvendige for os at få. Og så er den skid lissom slået og der starter en ny
historie, som så er starten på næste bog. Jeg må indrømme, at jeg sad med en
meget mærkelig følelse i kroppen. Når jeg er færdig med en bog, så må den godt
lige få lov at bundfælde sig inden jeg går igang med en ny. Men her fik de bare
lige vupti afsluttet den egentlige historie og startet en ny. Det lod mig
tilbage med en følelse af, at den første histore var skubbet i baggrunden og
det var den nye der fyldte nu. Den nye som jo så slet ikke nåede at komme
igang. Lige nu er jeg faktisk virkelig glad for, at jeg ventede så længe med at
læse Ildvidnet og bare kan hoppe direkte videre til fortsættelsen. Ellers var
jeg godtnok blevet meget skuffet. Men når det så er sagt, så kunne jeg virkelig
virkelig godt li bogen og jeg er tossevild med Joona stadigvæk :)
4 krimiperler fra mig :)
Lars Kepler er pseudonym for Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril
Ingen kommentarer:
Send en kommentar