Læseanbefalinger til børnehavebørn

Normalt er det her en krimiblog. Det er det stadig, men i disse Corona-tider hvor de fleste af os må blive i vores hjem det meste af tiden, har vi også masser af tid sammen med vores børn. Der er mange ting man kan lave sammen og en af de ting er at læse gode bøger. 

Jeg arbejder til daglig som pædagog i en daginstitution. Jeg er i børnehaveafdelingen. I forbindelse med Covid19-lukningen af vores institution, lavede jeg et opslag til forældrene, for at hjælpe dem med at finde læsestof til den kommende tid derhjemme. Jeg har kopieret indlægget over til jer, for selvom det her er en krimiblog for voksne, så er mange af jer givetvis også forældre, som står ansigt til ansigt med et par uger hjemme sammen med jeres børn. Anbefalingerne er primært til forældre med børn i børnehavealderen og de yngste skolebørn. 

“Kære børnehaveforældre,

Nu hvor vi går en længere periode i møde, hvor vi alle sammen skal være hjemme og passe på os selv og hinanden, kan det måske være dejligt med forslag til hvad man skal læse for sine børn. En meget stor del af jeres børn er nemlig vilde med at læse. De kommer selv og spørger, om vi ikke skal læse. Ofte har de også selv forslag til bøger de gerne vil have læst. 

På den baggrund, har jeg oprettet et fotoalbum, hvor jeg har samlet en række bøger, som jeres børn er helt vilde med at læse lige nu. Bøgerne om Sallys far, Lasse-Leif, Villads fra Valby og Grydeklar, er alle bøger der også er sjove at læse som voksen. Bøger som man godt selv gider læse igen og igen og som har en god portion humor. Hvis man vælger Grydeklar, skal man lige være klar over, at der bandes en del i enkelte af historierne. Dog er de temmelig underholdende for både børn og voksne. 

Sebastian Kleins serie om dyr, er mange også virkelig glade for. Vi har slidt flere af dem op, fordi de er blevet læst så meget. Der findes også en quizbog fra Sebastian, som børnene synes er sjov. Ved at læse dyrebøgerne får de stor viden og interesse for dyr. 

Men ... bibliotekerne er jo lukkede og måske lukker boghandleren også, så hvad gør vi så, når vi ikke allerede har bøgerne derhjemme??? Det er der heldigvis råd for. Hvis du gerne vi købe og eje de fysiske bøger, findes der flere forskellige online boghandlere. Min egen favorit er Saxo.com. Her finder man et bredt udvalg til gode priser. 

Har I ikke noget imod at læse digitalt på fx. ipad, kan jeg anbefale Mofibo. Her er et bredt udvalg af bøger til både børn og voksne. Mange af børnebøgerne ligger også som lydbøger, så børnene også selv kan lytte dem. Derinde findes også inspiration til andre gode bøger end dem jeg her har nævnt eller som er afbilledet i albummet. Hos Mofibo kan man desuden få en gratis prøveperiode på 14 dage. Win win. 😄😄

Tjek evt. også www.gratisbørnebøger.dk. Der vil være ... ja, ... gratis børnebøger, imens skoler og daginstitutioner er lukkede. 

Rigtig god læselyst til jer alle sammen. Vi ses på den anden side.”

På billederne herunder kan I se de bøger jeg har lagt på Børneintra + lidt flere, som jeg har herhjemme i min egen samling. Jeg håber I kan finde inspiration til mange gode hyggelæsetimer med jeres børn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De døde kroppes hemmeligheder

I tirsdags var jeg til et foredrag på Århus universitetshospital i Skejby. “De døde kroppes hemmeligheder” hed det og var med retsmediciner Asser H Thomsen, som stod for første del af foredraget. Vi havde ikke lige forestillet os, at vi udover at skulle høre om døde kroppe, også var kommet til en slags stand up-show. Asser Thomsen fortalte på en både spændende og meget underholdende måde, om sit arbejde på retsmedicinsk institut. For en god ordens skyld skal det nævnes, at det var Assers måde at fortælle på, der var underholdende. Han har en meget stor respekt for de døde og mener fx at podcasten “Mørkeland” er lige over grænsen.

Da retsmedicineren var færdig, var det tid til horrorforsker, Mathias Clasen, som fortalte om sit arbejde. Han fortalte om hvad det er for ting der skræmmer os mennesker og hvorfor. Et eksempel han nævnte var filmen “Jaws” eller på dansk, “Dødens gab”. Efter den film havde præmiere, blev folk pludselig frygtelig angste for hajer. Han fortalte at risikoen for at blive slået ihjel af en haj - på verdensplan - er mindre end risikoen for at blive slået ihjel af en ko. 🐮😄

Slutteligt var der mulighed for at stille spørgsmål til de to, men også til en mand fra eventfirmaet Dystopia, som de af jer der har været på Krimimessen i Horsens, nok allerede har stiftet bekendtskab med. Det er dem der går udklædte og meget uhyggelige rundt på messen og skræmmer folk. I hvert fald mig. Dystopia samarbejder med Matthias Clasen omkring forskningen i horror. Hvert efterår har de et haunted house i Randers, som eftersigende er vanvittigt uhyggeligt. Jeg skal i hvert fald IKKE derned! 😅😅😅😅 Et virkelig virkelig godt foredrag. I øvrigt var det også Dystopia, som havde stået for den uhyggelige udsmykning i salen.

 

 

 

Men ... det bedste af det hele ... hende jeg var til foredrag med, har en rigtig god ven som er retskemiker på Skejby sygehus. Han tilbød os “en tur i kælderen” inden foredraget, som han også deltog i sammen med os. Det har været en stor (omend måske en noget morbid drøm) for mig at opleve et retsmedicinerlokale. Jeg har læst så mange krimier efterhånden og her er de ofte i disse lokaler. Det er svært at forestille sig noget uden at ane hvordan det i virkeligheden ser ud. Det ved jeg nu. Jeg har altid forestillet mig, at det foregik i små halvmørke og lidt uhyggelige rum. Det er ikke tilfældet i virkeligheden. I hvert fald ikke på Skejby Sygehus. Jeg kan dog ikke sige mig fri for, at synes det var lidt uhyggeligt i kælderen inden lyset blev tændt helt og når posen pludselig raslede i skraldespanden ved siden af os. Heldigvis bare pga ventilationen. 

 

 

 

 

 ← Maskine til at åbne kranier med 😱

Efter foredraget tog retskemikeren Mogens os med op på hans afdeling. Her fik vi vist de rum hvor de tester blodprøver for stoffer og meget andet. Vi fik fremvist en masse forskellige stoffer som de får ind til test, så de ved præcist hvor farlige de forskellige ting i ømløb er. Også dette besøg var virkelig interessant og lærerigt. Jeg var meget taknemmelig for oplevelsen, da aftenen var slut. 

Anmeldelse: Stefan Ahnhem - X måder at dø på

Ih hvor har jeg ventet med længsel på denne bog! Dette er ligesom en miniserie i serien, og den første ”Motiv X” sluttede brat, og med mange uforløste spørgsmål. Endelig kom afslutningen, som tager fat præcis hvor den forrige sluttede – og øv øv øv for dælen noget møg … for bogen er læst og nu starter ventetiden forfra. Det er da næsten ikke til at holde ud, at der nu skal gå det meste af et år, før vi igen skal være i selskab med Fabian Risk. Levede ”X måder at dø på” op til forventningerne? Dét tror jeg nok den gjorde!!

I forrige bog, blev der taget hul på historien om Terningemanden. Ringer det en klokke? Måske har du allerede læst bogen af samme navn, skrevet af Luke Rhinehart. Vores gerningsmand i X-serien, er stærkt inspireret af denne bog. Tilfældige mennesker bliver slået ihjel på bestialsk vis, efter metoder gerningsmanden selv har fundet på. Terningen bestemmer hvordan.

Vi får lukket et par døre, men flere står stadig åbne. Dunja er temmelig fraværende i bogen her, men Kim Fucking Sleizner, glimrer ved stadig at være et røvhul. Den historie er en af dem jeg glæder mig til at følge og en af dem jeg samtidig vil glæde mig til, at se afsluttet. Jeg håber til det sidste, at Dunja får lov at få sin hævn.

Hvilket fremragende univers, som simpelthen står knivskarpt på det indre biograflærred. Det er som at se en film – en grusom, grum, gruopvækkende, blodig og detaljeorienteret film. Jeg rejser mig fra min plads i læsestolen og klapper højt og længe … jeg er simpelthen begejstret over Stefan Ahnhems evne til at skrive så jeg holder vejret i spænding, og flere gange lige må tage en pause og puste ud, når kapitlet får ende. Ja, der er mange tråde at holde styr på, fordi der kører så mange sideløbende historier, men hvor er det fantastisk cool som han alligevel har styr på det og får samlet op på alle de løse ender og samtidig formår at lægge nye spor ud til næste del i serien. Og ja, indimellem bliver gerningsmanden en smule fuld af overmenneskelige evner, men skidt pyt, det er sådan det er med de rigtig gode og uhyggelige serial killer thrillers som jeg sætter så stor pris på. Det er dét der får hårene til at rejse sig og dét der giver kuldegysninger. Jeg vil mærke en krimi i hele kroppen, jeg vil gyse og føle mig på grænsen til skræmt. Alt det formår Stefan Ahnhem at gøre med ”X måder at dø på”. Tak for det og skyyyyyynd dig nu bare at skrive næste del, for vi er faktisk nogen, som ikke ret godt kan vente!!

Hvis du ikke har læst "Motiv X" så anbefaler jeg dig at gøre det først. Ellers går du glip af for meget.

Anmeldelse: Charlie Donlea - Kvinden i mørket

En sjælden gang imellem sker det, at jeg støder på en – for mig – helt ukendt forfatter, som så viser sig at sparke røv på smukkeste vis. Smukkeste selvfølgelig ment ud fra min hang til gys og grumhed, for der er ikke meget smukt over ”Kvinden i mørket”. Eller er der?

Måske er der alligevel, for bogen er delt i to halvdele, hvor den ene foregår i 1979 og den anden i 2019. Begge halvdele har en speciel hovedperson som er beskrevet på fineste vis og med stor respekt omkring begges lidelser. I 1979 følger vi Angela Mitchell, som lider af OCD og autisme. Hun bliver optaget af at finde den morder der hærger Chicago og som går under tilnavnet ”Tyven”.

I 2019 følger vi Rory Moore, som er retsmedicinsk rekonstruktør og nok landets bedste. Ja se, allerede der er der nytænkning, for sådan en titel er jeg personligt ikke selv stødt på i en krimi før. Rory har også sit at slås med i form af OCD og angstanfald. Da hendes advokatfar dør, må Rory som også er uddannet advokat, overdrage firmaet og alle igangværende sager, til andre. En enkelt sag hænger hun dog på – nemlig sagen om Tyven fra 1979, som nu skal prøveløslades.

Det her er en bog der fanger fra første side. Den har faktisk nærmest bare hele favoritpakken. Jeg fik lov at gætte med på sammenhængen fra første færd, jeg blev snydt af falske ledetråde, jeg holdt vejret i spænding, min hjerterytme steg op til flere gange og jeg tog mig selv i at råbe neeeeeeeeeej når kapitlerne skiftede lige midt i det mest spændende. Jeg havde lyst til at læse i den konstant og da jeg lagde den fra mig efter sidste side var vendt, føltes den på en eller anden måde fremmed. Det føltes ikke som om det var dén bog jeg havde læst, men mere som en film jeg havde set. Fuldstændig opslugt og fordybet.

På bagsiden står der, at bogen er lige dele 1970’er serialkiller-thriller og nutidig kriminalroman … det tilslutter jeg mig 100p og tilføjer at selvom de fleste nok vil kunne regne ud, hvor det bærer hen ad, så kulminerer det til sidst i en nervepirrende slutning.

Det ser umiddlebart ud til, at Charlie Donlea skriver stand alones, men jeg har googlet mig frem til, at der er endnu en Rory Moore-krimi på vej til os i efteråret 2020. Intet mindre end fremragende!

Anmeldelse: Jakob Melander - Ind i den hvide nat

Endelig er den her – Jakob Melanders næste bind i serien om Lars Winkler. 7. del bliver det. Og selvom jeg er glad for Melanders skrivestil, så synes jeg samtidig at han mangler noget power eller råstyrke eller hvad man skal kalde det, i sine krimier. Noget mere gru og uhygge. Jeg ved godt, at det ikke er dét jeg får når jeg læser Melanders bøger om Lars Winkler, men sidste bog, ”Fjenden iblandt os”, havde dog en anelse af det, så jeg håbede at der ville være lidt af samme skuffe denne gang.

Lars og Sanne går en tur på stranden og finder kadaveret af en ko skyllet i land. Koen er skamferet på ubehagelige steder, hvilket får Lars til at ekspedere den videre til retsmedicinske undersøgelser. Det skal da også snart vise sig at være det rigtige valg. Unge mennesker begynder at dukke op på hospitalerne med psykoser efter indtagelse af LSD-lignende stoffer. Hvordan de to ting hænger sammen, skal du selv læse dig frem til 😊

I en sideløbende historie, følger vi Nanna Christoffersen, som er betjent i indbrudsafdelingen. Desværre har Nanna rodet sig ud i noget med stoffer og skylder penge til uheldige hårdtslående typer. For at skaffe de penge hun ikke har, snyder hun sig til at sjæle penge og genstande på de steder de bliver kaldt ud. En af de genstande hun stjæler, kommer til at besegle hendes skæbne.

Jeg troede at hele scenariet med Lars og Sanne og deres ødelagte forhold, endelig var forbi. Det var det så ikke – desværre. Selvom det ikke får lov at fylde alt for meget, så er det dog stadig mere end det behøver. Stod det til mig, var Sanne flyttet videre og ude af øje … Jeg kan godt lide Lars Winkler og hvis han nu var en virkelig person, var det helt sikkert fedt, at han har de følsomme sider. Men det er han ikke og jeg synes han kommer til at fremstå lidt for svagelig. Heldigvis mander han sig op til sidst og tak fordi han ikke igen synker ned på bunden af ”den hvide sne”. At han tager sagen i egen hånd og forlader rundkreds og gruppekram, giver ham også noget coolness.

Der sker simpelthen alt for lidt for mig i denne bog. Jeg har brugt meget lang tid på at komme igennem den. Det sidste af den, valgte jeg faktisk at lytte til, for derved at kunne sætte tempoet op og ikke blive distraheret af ting der foregik omkring mig. Jeg savner samtidig noget dybdeborende i historien, som for mig at se, har for mange hændelser der passer lidt for tilfældigt sammen. Selve plottet er egentlig ret fedt, men det hører vi stort set intet om. Her ville jeg gerne have fulgt en af forsøgspersonerne under agten fx.

Der er til gengæld masser af dybde i personerne og netop dét er Jakob Melanders allerstærkeste side, synes jeg. Han forstår at skildre de menneskelige følelser på fineste vis. Nanna Christoffersen fik mig til både at føle vrede og irritation hele vejen igennem bogen. Men jeg mærkede hende og lærte hende at kende. Måske var det meningen at vi ikke skulle synes om hende, måske skulle vi fatte sympati. Måske er det helt bevidst, at hun taler til nogen og ikke til andre. Lars Winkler er et andet godt eksempel. Selvom jeg skrev længere oppe, at han er lidt for blød til tider, så kommer vi hele vejen rundt om en fin og nuanceret mand. Han føles nærmest helt virkelig på en eller anden måde. Lige præcist dét, er denne bogs styrke.

Slutteligt er jeg altså lige nødt til at nævne bogens fine cover – hvordan dét og bogens titel rammer helt plet i forhold til indhold. Jeg kan jo tage fejl i min analyse, men kraniet i et psykedelisk mønster sammen med de hvide striber, der for mig ligner baner af et snifbart stof. Stoffet er hvidt, det bringer dig ind i en psykedelisk rus, men samtidig bringer det dig ind i natten enten i form af psykoser, døden eller slet og ret et ødelagt liv for personen og vedkommendes nærmeste. Godt tænkt!

3 krimiperler

Anmeldelse: Kristina Ohlsson - Den der banker på

”Den der banker på”, er 3. del i serien om advokaten Martin Benner. De første to hedder ”Lotus blues” og ”Mios blues”. På svensk hedder denne 3. del faktisk ”Henrys hemmelighed”, hvilket jeg egentlig synes er en bedre titel, fordi det passer sammen med de to første som også indeholder navne. Samtidig så dækker begge titler lige godt over indholdet af bogen, så jeg forstår slet ikke begrundelsen for at ændre titlen så drastisk. Men pyt … det betyder jo heldigvis intet for handlingen.

I første omgang var det ikke meningen at der skulle komme en bog nr. 3 i denne serie, men hvor er jeg dog glad og taknemmelig for at der alligevel gjorde. Jeg er helt og aldeles vild med Martin Benner! Simpelthen en fantastisk karakter. Så skide ligeglad med alt og alle og alligevel så følsom når det kommer til plejedatteren Belle som i virkeligheden er hans niece og til ekskæresten Lucy, som skal giftes lige om lidt, samt til nære venner, som der ikke findes mange af.

Martin Benners gode ven Henry går hen og dør. Under begravelsen, som foregår i Sverige, trods det, at Henry bor i New York, møder en fremmed op og konfronterer Martin Benner med en række undrende spørgsmål omkring dødsfaldet. Martin har, som altid, svært ved at lade tingene ligge, så han begynder at undersøge sagen. Samtidig modtager Lucy et forkert skakspil fra New York. Der begynder at ske mystiske ting og det lugter lidt af at der er forbindelse imellem sagerne. Jo mere Martin gør for at holde sig ude af suppedasen, jo dybere synker han ned i den.

”Den der banker på”, er et mysterium med en masse forskellige tråde, som ikke er sådan lige at regne ud. Selvom Martin Benner er lidt en type der ikke spekulerer for længe over sine handlinger, så er det ikke nogen lynhurtig bog med masser af action. Tvært imod er den en anelse for langsommelig i sit tempo, men for mit vedkommende var det et plus. Jeg nyder hvert sekund i selskab med Benner. Han er simpelthen så sjov på sin egen kølige egoistiske facon. Det er en af den slags bøger hvor jeg forundres og glædes over forfatterens evner. Hold nu k… hvor må det være sjovt at skrive Martin Benners tanker. Bogen er skrevet med jeg-fortæller, så vi får det hele med.

Jeg lander den på 5 krimiperler, fordi den på trods af, at jeg er fuldstændig forgabt i denne hovedperson, samtidig mangler lidt mere uhygge. Bogen har et godt plot som jeg ikke gennemskuede før de endelige afsløringer før de kom.

Jeg vil sige, at man ikke bør kaste sig ud i denne før man har læst dens to forgængere. Jo, det er muligt at læse den selvstændigt, men taget i betragtning, at de to første egentlig var én lang historie hvor vi finder ud af hvem Martin Benner er, hvorfor han har adopteret sin niece, hvorfor han ikke vil giftes med Lucy, hvorfor han har en mafiabosstype på speed dial, så synes jeg bare man må mangle alt for meget af det gode og måske man ikke fornemmer præcist hvor underholdende det er at følge ham. Jeg krydser fingre, tæer, arme, ben, hår …. ALT … i håbet om, at der kommer endnu en Benner-bog. Jeg er slet slet ikke færdig med ham!!