Anmeldelse: Sara Blædel - Pigen under træet

Efter 5 års pause med Louise Rick, er Sara Blædel tilbage med bog nr. 10 i serien.

I ”Pigen under træet” rejser vi glimtvis tilbage i tiden, til Bornholm 1995. På lejrtur med 7.C. på Osted Skole. Måske også med minder fra vores egen lejrtur til Bornholm i folkeskoletiden?

En venindegruppe på 4 piger, stikker af om aftenen for at mødes med øens drenge. Èn af pigerne forsvinder og bliver aldrig fundet.

20 år senere, bliver liget af den unge kvinde fundet i en grotte på Bornholm. Samtidig bliver Louise kaldt hjem fra en ferie i Østen – hendes bror, Mikkel, er indlagt og hendes svigerinde er forsvundet. Det viser sig snart, at svigerinden gik i klasse med Susan, den pige som forsvandt på Bornholm i 1995. Hvorfor forsvinder hun netop nu, hvor Susans lig er blevet fundet? Louise er alt for berørt af brorens indlæggelse og samtidig har hun orlov fra sit job hos Københavns politi. Louises veninde, Camilla Lind, er kriminalreporter på Morgenavisen. Hun øjner en chance for en god historie og går i gang med at grave.

Jeg ved der er mange der har savnet Louise Rick. Jeg er nødt til at indrømme, at jeg ikke er en af dem. Jeg var vild med det nye koncept omkring bedemandsserien, og jeg håbede til det sidste, at Sara Blædel, ville kaste sig over noget helt nyt igen. Jeg synes Louise Rick og Camilla Lind har været ude for nok og jeg synes personligt ikke, at der er sådan super meget spænding over dem længere. Jeg synes bedemandsserien var et forfriskende afbræk og jeg havde virkelig meget lyst til at opleve, hvad Sara Blædel mere kunne finde på.

Men … når dét så er skudt ud i plenum, så står jeg gerne ved, at jeg faktisk var opslugt af ”Pigen under træet” fra start til slut. Specielt de afsnit der omhandler grotten, gik rent ind. Det var både uhyggeligt, klamt og hjerteskærende på én gang. Dog synes jeg der er flere ting der stadig undrer mig – en form for løse ender som jeg gerne ville have svar på. Desuden synes jeg, at bogen mangler noget, som normalt er omdrejningspunktet for en krimi, men det ved vi først når sidste side er vendt 😊

Selvom det var interessant at Louise pludselig er pårørende i stedet for betjent, og selvom det var sjovt at få den viden med, som politiet har, men som de pårørende ikke kender til, så synes jeg altså at der gik for meget føleri og familie- og venindeforhold i bogen. For mig var der dele der nemt kunne have været skruet ned for og andre dele der med fordel kunne være skrevet mere om.

Men som sagt, så var jeg godt underholdt og selve krimidelen var medrivende. Måske især fordi jeg selv var ung i 1995 og sagtens kan huske de ting der beskrives. Har du været på lejrskole med din folkeskoleklasse, vil der med garanti også være dele du genkender. Også selvom du ikke var en af dem, som sneg dig ud om natten 😊

Anmeldelse: Sara Blædel - Den tredje søster

Endelig blev det tid til tredje og sidste del i serien om Ilka Jensen, som er bedemandens datter. Jeg ved at vandene er delte med denne serie, men jeg er en af dem der har været ret begejstret for de første to. Jeg har glædet mig virkelig meget til denne tredje og sidste del.

Ilka er stadig i Racine og hendes far er stadig død. Eller er han? Noget peger pludselig i en anden retning. Spor af hendes far, peger mod Key West, så Ilka tager afsted og følger de spor hun har fundet. I Key West venter der hende flere overraskelser og endnu et lag af sandhedens løg, bliver skrællet af. Søster forsvinder pludselig sporløst, og da Ilka borer i hendes fortid, dukker der en yderst grufuld sandhed op. En sandhed som ingen i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig. Enkelte ved dog hvordan det hele hænger sammen og de er ikke det mindste blege for, at tage ekstreme metoder i brug for at stoppe sandheden fra at se dagens lys.

Den tredje datter starter ud i højt tempo. Sådan fortsætter den et stykke tid og så er det som om den står lidt i stampe. Jeg nåede lige at tænke ”Nåååh” på den jyske måde, før handlingen atter tog fart og intensiteten steg igen. Jeg ved godt, at serien om Bedemandens datter ikke er kategoriseret som krimi, men jeg synes alligevel at de sidste to dele har været mere spændingsromaner end almindelige romaner. Specielt Ilkas arv, fik fuld skrald på tempoet. Jeg synes det er en forfriskende historie med en anderledes baggrund end den gængse. Jeg kan godt lide når en forfatter finder vinkler, som ikke er brugt før. Og så har titlen en lille overraskelse i form af en dobbeltbetydning.

Jeg synes stadig virkelig godt om Ilka og de andre personer der omgiver hende. Bag hendes temperament som skyder i det røde felt på to sekunder, findes der en sød person med medmenneskeligheden på det rette sted. At kalde hende varm, ville være en overdrivelse, men Ilka tror på det bedste i de fleste. Sara Blædel fortæller, at hun fik idéen til bogen og dens omdrejningspunkt, fordi hun selv har mistet begge sine forældre i en forholdsvis ung alder. Hendes møde med en fantastisk hjælpsom og dygtig bedemand, som i øvrigt var en kvinde, var altafgørende i den periode med dyb sorg. Med tiden har Sara følt, at det nu – udover hendes søn, i stedet er en håndfuld nære venner, som gør det ud for hendes familie. At det er følelsen af at høre til, som betyder alt. I forbindelse med sin fars død, fandt hun også ud af, at hun har en halvbror som er 9 år yngre end hende selv. Dengang kom det som et chok, men forholdet til ham i dag, er super godt og også han, er en vigtig del af hendes liv. Når man kender den historie, så mærker man tydeligt hvor Sara Blædel vil hen med personbeskrivelserne og de følelser og relationer der opstår og ikke opstår, i Den tredje søster. Det giver fortællingen en ekstra dimension synes jeg.

Jeg var ikke revet helt så meget med at denne bog nr. 3 som af bog 2, men jeg synes stadig det er en virkelig god fortælling, som også fik mig til at holde vejret et par gange. Den rundes fint af, der er ingen løse ender som kalder på flere dele i serien. Alt er som det skal være. Alligevel er jeg kommet til at synes godt om Ilka, så det er en smule trist, at tage afsked med hende. Jeg ved, at den næste bog fra Sara Blædel, bliver endnu en Louise Rick. Personligt er jeg kørt godt og grundigt træt i Louise Rick og kan næsten ikke se hvad hendes omgangskreds ellers kan komme ud for. Jeg havde håbet på en hel ny figur og en helt ny serie. Sara siger dog selv, at hun har lært meget og har udviklet sin skrivestil ved at skrive serien om bedemandens datter, så jeg vil selvfølgelig give den en chance og tro på endnu en god historie.

Jeg vipper lidt mellem 4 og 5 krimiperler, men af forskellige årsager lander jeg den på 4. Det bliver dog 4 kæmpestore perler. Hvis du har gået og glædet sig til at få slutningen på trilogien, så har du virkelig en god historie i vente. Jeg er vild med den. 

Anmeldelse: Sara Blædel - Ilkas arv

Jeg er en af dem, som synes rigtig godt om første del af ”Bedemandsserien”. Jeg har glædet mig til fortsættelsen og været spændt på hvad der videre ville ske for Ilka og om den, tilsyneladende lidt luskede nonne, virkelig har rent mel i posen. Hvor den første bog, hørte til i gruppen af bøger med lidt mere langsommeligt tempo, så er der skruet en hel del op for tempoet i denne.

Ilka befinder sig stadig i den lille amerikanske by, Racine. Hun har arvet sin afdøde fars bedemandsforretning, men det vil være en underdrivelse at sige, at det ikke går så godt for forretningen. For Ilka, betyder bedemandsforretningen heller ikke rigtig noget. Det betyder mere for hende, at finde ud af, hvorfor hendes far forlod Ilka og hendes mor for 33 år siden, og aldrig lod høre fra sig igen. Og Ilka kommer et godt skridt nærmere i denne bog. Da først én dør har åbnet sig på klem med snerten af hemmeligheder, så varer det ikke længe før skeletterne vælter ud af skabet.

Endnu engang har vi at gøre med en følelsesladet bog, men den kombinerer i højere grad spændingen og jeg var fanget ind fra start til slut. Jeg kan virkelig godt lide Ilka. Hun er stærk og sej, men samtidig følsom og såret og nu også styret af hævnlyst og en stærk indre vrede. En vrede som hun - måske - har arvet fra sin far.

Jeg er fascineret af den her fortælling. Jeg synes det er opløftende, med noget så anderledes som en krimi der har en bedemandsforretning som omdrejningspunkt. Det er et modigt skridt at tage, af en forfatter, som ellers har en stor fanskare til en populær krimiserie. Jeg synes det er lykkedes til fulde og jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig igen. Og så lige en lille afsløring – bogen slutter med en cliffhanger, som gør det riiiigtig svært at vente på den tredje og sidste bog i serien!!

Anmeldelse: Sara Blædel - Bedemandens datter

Jeg må være ærlig og sige, at jeg var begyndt at kede mig med de sidste bøger i Sara Blædels serie om Louise Rick. Jeg var ellers stor fan i starten, men så blev det ligesom bare for meget med de samme personer og for mange ”tilfældige” sammenfald osv. Det var gode nyheder, da det blev meldt ud, at der var en ny serie på vej.

Og hvad er det så for noget med den her nye serie? Egentlig er det en meget anderledes bog. Det er som om den kun er starten på noget (hvilket den jo også er), men som om den aldrig når at komme i gang før den er slut. Jeg synes hele tiden jeg ventede på, at der skulle begynde at ske noget vildt eller uhyggeligt, men det skete bare ikke. Det underlige er, at det ikke gjorde noget. Kender I de der dokumentaragtige film, hvor man følger en vare hele vejen gennem produktionen? Finder ud af hvordan det foregår når den bliver til. Jeg elsker den slags film. På en måde minder Bedemandens datter om de film, forstået på den måde, at vi lærer om bedemandsgerningen bag om det pæne ydre, som den slags steder normalt repræsenterer. Bl.a. anede jeg ikke hvordan man balsamerer et lig. Eller hvordan de håndterer et lig. Eller at bedemænd ikke må kalde dem lig, men skal omtale dem som afdøde. Det ved jeg nu og jeg synes det var drøninteressant læsning.

De fleste af os, forbinder Sara Blædel med krimi, men om man kan kalde denne bog for krimi, er jeg ikke helt sikker på. Alligevel har den elementer der lugter i den retning og der ligger også hele tiden en spænding og lurer under overfladen om noget der kommer til at ske, eller nogen der ikke har rent mel i posen. I store træk, går Bedemandens datter nok mest ud på, at beskrive hovedpersonen Ilka, hendes følelser og så en grundig redegørelse af, hvor vigtigt en god bedemand er, når folk mister dem de elsker. På et eller andet plan, er det også en temmelig følelsesladet bog. Alle de ting og følelser som Ilka går igennem, føles virkelige fordi de er så levende beskrevet. Da jeg lukkede bogen, sad jeg tilbage med en klump i halsen og samtidig en frustration over bogens slutning, som er… ”fortsættes”. Jeg vil helst bare vide hvad der kommer til at ske og jeg vil vide det NU!

Så… jeg synes egentlig det her er noget af det bedste jeg har læst af Sara Blædel. Forvent ikke højspændt krimi, forvent ikke indviklede mordgåder eller makabre myrderier. Forvent en stille og rolig bog, med en masse ny viden (for mig var det nyt i hvert fald), men som alligevel har noget mysterium over sig. Der bliver da også opklaret et enkelt mord undervejs, men det er ikke noget vores hovedperson har aktier i.

Jeg giver den 4 perler. Havde uhyggen fyldt lidt mere undervejs, havde den fået en femmer. Måske der bliver bedre plads til det i næste del, når nu baggrunden er på plads.

Følg meget gerne med på Facebook

Anmeldelse: Sara Blædel - Kvinden de meldte savnet

Jeg har haft Kvinden de meldte savnet, liggende i et stykke tid. Jeg havde et par bøger der trak mere, for sandt at sige, så har jeg kedet mig igennem de foregående 3-4 bøger af Sara Blædel – dog med undtagelse af De glemte piger, som var helt okay. Det er som om det hele går lidt igen i alle bøgerne og det bliver trættende i længden. Opklaringen sker mere eller mindre ved tilfældigheder eller også er det veninden Camilla, som tilfældigvis lige kommer til at opklare halvdelen af sagen i forbindelse med, at hun bringer sig selv i fare. Der er ikke grænser for, hvad Louise, Camilla og deres pårørende kommer ud for. Desværre gør det samme sig gældende i denne bog og det er møg ærgerligt, for det er et super fedt emne der bliver taget fat i og jeg var faktisk fastholdt gennem hele bogen.

Kvinden de meldte savnet, starter brutalt med mordet på kvinden Sofie Parker. Hun bliver skudt i hovedet i sit eget køkken, for øjnene af sin mand og datter. Kvinden bor i England, men det viser sig hurtigt, at hun er dansk og har været meldt savnet i 18 år. Opklaringsarbejdet peger mod Danmark og Louise Rick bliver sat på sagen.

Med fare for at røbe noget af plottet, så synes jeg det er væsentligt at nævne bogens hovedtema, som er aktiv dødshjælp eller mere præcist, assisteret selvmord. Jeg synes det er et vanvittigt interessant emne og selvom der muligvis kunne være gået dybere med emnet, så synes jeg egentlig det er fint som det er. Bogen satte tanker igang hos mig og bedst som jeg var sikker i min holdning, var der en af hovedpersonerne der gjorde sig tanker, som fik mig til at se, at jeg ikke havde overvejet alle aspekter endnu. Jeg kan godt se problematikken ved assisteret selvmord, men i bund og grund, forstår jeg ikke hvorfor flertallet af danske partier, tilsyneladende er imod. Foregår det under ordnede forhold og med en fornuftig lovgivning på området, så kan jeg umiddelbart kun se det som noget positivt. Men hvem ved – måske er der stadig sider af sagen jeg ikke har overvejet :)

Kvinden de meldte savnet er ikke en bog fuld af overraskelser – tværtimod kommer intet uventet og som læser er man hele tiden et skridt foran i forhold til hvad der sker næst. Morderen og plot, havde jeg gennemskuet allerede omkring 100 sider inde i bogen, men det fik mig alligevel ikke til at kede mig. Bogen er letlæst og medrivende og jeg var godt underholdt hele vejen igennem, lige med undtagelse af slutningen, som godt kunne være skåret ned, så vi havde undgået at Louises nære igen er i livsfare.

Jeg kan godt høre, at det kommer til at lyde lidt negativt, men alt i alt synes jeg det er en rigtig fin og tankevækkende bog. En af de bedste fra Sara Blædel. Selvom emnet er tungt, så blev jeg af en eller anden grund, i godt humør af at læse den. Min favorit Blædel-bog er dog stadig Kald mig prinsesse :)

3 krimiperler får den. Med pil op :)  

 

Krimimessen 2014 nærmer sig...

Så nærmer tiden sig for årets Krimimesse i Horsens. 5. - 6. april er det i år. Jeg glæder mig simpelthen så meget. Igen i år, skal jeg med sammen med resten af Krimifans VIP-bloggere. Vi skal passe Krimifans stand og er allerede godt i gang med at planlægge hvad der skal foregå på vores stand.

Som altid, vil der være quiz hvor publikum kan vinde bøger. Helt hvordan det kommer til at foregå ligger ikke helt fast endnu og heller ikke hvor mange forskellige quizzer der skal være.
Selvfølgelig kommer der osse masser af dygtige forfattere forbi vores stand. Her er nogen af dem vi har styr på allerede:

Inger Wolf
Chris Carter
Jens Østergaard
Kaaberbøl & Friis
Jacob Knudsen
Sara Blædel
Sofie Sarenbrandt
Carin Gerhardsen
Jussi Adler-Olsen

Vi mangler stadig et par navne som vi afventer tilbagemeldinger fra. Hvem glæder I jer allermest til at møde? Er der en bestemt forfatter, som I gerne så, at vi fik besøg af??

Som noget nyt i år, har vi besluttet, at lade publikum deltage i forfatterinterviews. Det betyder helt konkret, at de publikummer der er mødt op på standen når den pågældende forfatter er på besøg, får mulighed for at stille spørgsmål til vedkommende. Vi arbejder osse lidt med tanken om, at et par publikummer får mulighed for at vinde et interview med en forfatter, så hold øje med Krimifan.dk hvis du går med en lille interviewer i maven :) Der vil osse være mulighed for at blive fotograferet med forfatterne og få signeret bøger!
Jeg håber på en rigtig god weekend i krimiens tegn. April kom nu!!

Har du ikke allerede tjekket programmet for messen ud, så kan du gøre det lige her :)

Lad os håbe, at vejret i år, er bedre end det var på sidste års krimimesse hvor dette billede er taget!! :)

Anmeldelse: Sara Blædel - Dødesporet

Nu her, et par dage efter jeg er blevet færdig med Dødesporet, vil jeg ikke sige, at det er en historie der på nogen måde har sat sine spor i mig. Efter sidste side var læst, har jeg ikke tænkt mere på den udover hvad jeg skulle skrive i anmeldelsen.

Alligevel vil jeg sige, at jeg synes det er en rigtig god bog. Den var spændende hele vejen igennem og jeg kedede mig på intet tidspunkt. På den anden side blev jeg heller ikke på nogen måder, hverken rystet eller skræmt. Jeg savnede lidt noget mysterie og detektivarbejde, for det synes jeg ikke rigtigt der er noget af. Det er som om Louise og Eik får det hele serveret eller bare tilfældigt falder over tingene. Det er lidt ærgerligt, synes jeg.

Dødesporet handler en hel del om asatroen, hvilket er et spændenende emne, omend det vist er taget lidt til ekstremerne i denne bog. Drengen Sune forsvinder under et ritual i skoven, og Louise og Eik bliver sat på sagen. Drengens mor er syg og ligger for døden og alligevel vælger hans far, at lyve for politiet om hans forsvinden. Drengen kommer fra Hvalsø, som også tilfældigvis er Louises fødeby, så historien om hendes ekskæreste Klaus, der hængte sig, får vi fortsættelsen og endeligt afslutningen på.  Nu mangler vi så afslutningen på Eiks forsvundne kæreste. Mon ikke hun dukker op i næste bog og laver rod i Louises følelsesliv.

Dødesporet er en god bog. Den var hurtigt læst, for jeg havde lyst til at blive ved at læse når jeg først gik igang. Spændende og tempofyldt synes jeg osse den er. Desværre synes jeg ikke der er så meget krimi over den – mere i kategorien spænding, eftersom vi som læsere aldrig får lov at gætte med på noget som helst eller forholde os til hvem der kunne være morder. Derfor lander den på 3 krimiperler.

En lille smule stille..

Jeg ved godt jeg har været en lille smule stille herinde. Jeg er startet på arbejde efter tre uger på langs på sofaen efter at være blevet opereret i fødderne. Så har der osse været nogen aftenmøder osv, så bloggen har været lidt forsømt. Imorges købte jeg Anna Grues nye bog og i eftermiddags, kom Sara Blædels "Dødesporet". Jeg har læst første kapitel og det var rigtig godt, så nu glæder jeg mig til at komme igang med resten. 

I weekenden er der BogForum i Bellacenteret. Det glæder jeg mig vildt meget til. Jeg kan afsløre, at jeg har en rigtig god overraskelse i posen til jer, men hvad det er, må I vente lidt med at få at vide :) Jeg satser på at poste billeder til jer derovre fra, hvis der dukker noget rigtig spændende krimilækkert op :)