Lige nu læser jeg:

I øjeblikket er jeg på ferie i Italien. Desværre betyder det, at jeg ikke kan komme ind i alle de indstillinger jeg normalt har til rådighed. En af de ting jeg ikke kan redigere er "lige nu læser jeg". Jeg kan i stedet gi jer et billed af bogen og fortælle jer, at det er Politi af Jo Nesbø. Jeg er snart halvvejs og indtil videre er den helt fantastisk! 

Anmeldelse: Paul Cleave - Det syvende mord

Det syvende mord er nok den mest anderledes krimi jeg længe har læst. Men på den meget positive måde. Den er hovedsageligt skrevet i jeg-form fra morderen Joes synsvinkel. Vi følger alle hans tanker om hvor klog han selv synes han er og samtidig hvor totalt følelseskoldt og kynisk han behandler sine ofre. Vi følger hans skuespil og hans leg med politiet. Han spiller retarderet og har på den måde fået et skånejob på politistationen i Christchurch. På den måde kan han følge med i hvor langt politiet er i deres jagt på ham.

 Dilemmaet for mig var, at jeg på et tidspunkt tog mig selv i at holde med morderen, da han bliver overfaldet og lemlæstet af en kvinde. Hun skulle ha været hans næste offer! Det blev dog sat lidt i perspektiv, da jeg læste denne sætning: “Øjnene bevæger sig fra side til side og tæller de minutter, der er gået, siden værelsets beboere mistede deres mor.” Men selvom vi ved, at han på ligegyldig vis, har myrdet nogens mor, så var det alligevel netop samme dilemma, jeg blev ved at vende tilbage til. At det er forkert at jeg holder med Joe, at det er forkert at jeg håber på, at han slipper afsted med aflytningen af briefingrummet, at det er forkert at jeg håber at han får hævn over hende der lemlæster ham. 

Jeg tænker, at det er præcist de følelser Paul Cleave, vil ha frem i læseren. Det klarer han på en overbevisende og virkelig fremragende måde!! På vej gennem historien, formår han at tegne et billed af Joe, der alligevel ikke er så normalt som først antaget. Blandt andet er den typiske dominerende mor tilstede - hun er beskrevet med en del humor, ligesom resten af bogen osse er det. Masser af gange, tog jeg mig selv i, at trække på smilebåndet midt i alt det kyniske.

Bogen American Psycho, var osse oppe at vende et par gange i mine tanker, men mest pga fortællerformen. "Det syvende mord" er ikke halvt så udpenslet og klam i detaljerne omkring de mord der bliver begået. Her skal jeg så osse være ærlig og sige, at jeg ikke husker American Psycho særlig godt, da jeg ikke har læst den siden den blev udgivet på dansk i 1991 - men jeg husker dem som udpenslede og resten af bogen temmelig kedelig... det var måske alderen, jeg var jo meget ung dengang :)  :) 

Paul Cleave har skrevet en helt fantastisk bog. Fængslende, medrivende og slet ikke til at lægge fra sig igen. Nu hvor den er slut, er jeg virkelig træt af, at jeg ikke får at vide hvad der videre kommer til at ske. Hvad det er for tanker Joe gør sig. Hans tanker er humoristiske og hans tanker gør "Det syvende mord" genial. Intet mindre end 5 krimiperler skal den ha med sig her fra Italiens sommervarme. 

 

Sommerferielæsning

Jeg starter med denne her. Paul Cleave - Det syvende mord. Den fik jeg helt uventet tilsendt for et stykke tid siden, af søde Egill fra Forlaget Jentas. Han sender ind imellem lidt lækkerier. Denne gang var det med en lille hilsen om, at jeg kunne læse den hvis jeg lige stod og manglede lidt sommerferielæsning. Jeg er spændt på hvad det er for noget. Jeg har ikke hørt om Paul Cleave før. 

Anmeldelse: Elsebeth Egholm - Eget ansvar

Bagsidebeskrivelsen: 

Sommer og hedebølge i Århus. Dicte Svendsen rammes rammes på sit ømmeste punkt, da hendes datter Rose og kusinen Anne Marie, kidnappes fra Dicte og Roses fødselsdag i Århus midtby. Peter, Dictes bortadopterede søn, forsøger at redde pigerne, men uden held. 

Tidligere samme dag er en kendt flygtningeadvokat fundet død i sin udbrændte seng, og få dage senere, finder et ungt par en afsavet hånd fra en afrikansk kvinde. 

Efterforskningsleder, John Wagner, forsøger at kæde sagerne sammen. Dicte opgiver at arbejde sammen med politiet da gerningsmændene truer med at lade pigerne dø. Tiden er knap. Hvad er det hun har, som kidnapperne ønsker? Bunder alt dette i hendes egne tvivlsomme tidligere valg? Er katastrofen i virkeligheden hendes eget ansvar?

Og netop ansvar er der en hel masse snak om i den her bog. På den gode måde. Det sætter en masse tanker igang.  Det gjorde det i hvert fald hos mig. Specielt omkring Jehovas vidner og de tanker Dictes søster Sofie begynder at gøre sig, men osse på andre områder og sådan noget med ansvar, kan jo altid relateres til flere områder i livet :) 

Jeg havde glædet mig virkelig meget til den her bog, for jeg er vild med alle de forrige. Både dem der handler om Dicte, men osse med den forrige som mest er om Peter. Jeg troede egentlig at de ville blive forenede i denne bog og dét glædede jeg mig til. Jeg er ved at være en lille smule træt af voksen mand som blir ved at opføre sig som lille forurettet barn på 4. Hun har forsøgt at forklare sig. Godtnok på en vildt ufølsom og klodset måde (hvilket osse er irriterende), men hun har dog forklaret sig og rakt hånden ud og vist ham at hun vil ham. Det irriterer mig at han blir ved at modarbejde hende og i det hele taget, så modarbejder de allesammen hinanden i den her bog. Hele 4 personer er igang med at opklare sagen parallelt med hinanden på et tidspunkt + de løse som ikke helt tæller med fordi de kun er biroller :) Det blir altså osse lige en anelse trættende i længden at de ikke bare kan være venner og hjælpe hinanden. Det er jo heller ikke naturligt med alle de tilfældigheder som alle de mennesker som kender hinanden, kommer ud for. Men... det var så vist osse hvad jeg havde at sige af negative ting. Jeg synes det er en god og fængslende bog. Jeg havde lyst til at læse i den hele tiden og når jeg holdt pause, var det som om jeg stadig var helt fyldt op af Dicte, Wagner, Bo og alle de andre.  Måske bare fordi jeg synes jeg kender dem så godt, efter at ha fulgt dem igennem så mange bøger :) 

Det var lidt sjovt at læse den, efter at der er blevet lavet en tv-serie over bøgerne. Pludselig dannede jeg ikke længere mine egne indre billeder af Dicte, Peter, Bo og Wagner og hvem der ellers er med. Det kunne måske ødelægge læseoplevelsen for nogen, men jeg synes egentlig bare det gjorde det hele lidt mere positivt og virkeligt! 

Jeg er vild med "Eget ansvar" men lander på 4 krimiperler pga tilfældighederne der er liiiiige lovligt tilfældige, samt alle amatørdetektiverne og politibetjentene der modarbejder hinanden i stedet for at samarbejde :) Men 4 ud af 5 er nu osse ret godt :) 

Noget om tasker og smag der ikke kan diskuteres..

Jeg står og mangler en ny taske. Jeg kom til at hælde en cola ud i den gamle. Det har taget lang tid, at finde en ny, for jeg er ret kræsen hvad angår tasker. På den anden side, så er jeg samtidig ligeglad med om det er en billig taske til få hundrede kroner, hvis bare den ikke er hverken for damet, for truck, for teenage  eller for noget andet. Jeg har et par veninder som går meget højt op i dyre modemærker. De betaler gerne mange tusind kroner for en taske som de kan ha i mange år. En dag sad vi sammen og hyggede og emnet faldt på tasker. Jeg har været ung i start halvfemserne og siger så, at jeg simpelthen slet ikke forstår, at bæltetasken har fået comeback. Det er et virkeligt kikset levn fra dengang, som burde være forblevet i fortiden, synes jeg. Her var vi så uenige og den ene veninde siger, at modebloggerne osse skriver at de er in igen. Jeg klapper i, for hvad ved jeg om modeblogs :) Senere da jeg er kommet hjem, kommer jeg til at tænke på det hun sagde. Altså...  bare fordi en eller anden krimiblogger skriver på sin blog, at Agatha Christie stadig er fed, eller at Jussi Adler-Olsen er nummer 1, så er det jo ikke sikkert at de er det i mine øjne!! Smag kan ikke diskuteres - om det så er tasker, møbler, bøger eller noget andet. Det er altid individuelt. Men vi finder måske nogen mennesker (evt nogen bloggere) som har samme smag eller stil som os selv og så kan vi rette os lidt efter deres anmeldelser af hvad det end måtte være :)

Iøvrigt tror jeg nok at jeg har besluttet mig for en taske. Jeg tror det bliver denne her fra Decadent. Kan bare ikke beslutte mig for pony eller midnight blue. Er vild med pony... men helt ærligt.... pony???? Kan man det?

Mød krimiperlen :)

Det er jo nyt for mig med min egen blog, så jeg synes osse, at jeg skulle finde på noget nyt at bruge når jeg anmelder bøger. På Krimifan.dk bruger vi krimihjerter, så det ville jeg ikke stjæle. Flere andre steder bruger de stjerner. Herhjemme har vi 3 piger og en kæmpe hylde fyldt med uanede mængder perler. Mig ud i skabet og finde perler frem og tage billeder af dem. Fremover, vil mine boganmeldelser blive rated med krimiperler.. lidt mærkeligt måske, men jeg tror det samtidig siger lidt om hvem jeg er :)

Anmeldelse: Linda Castillo - "Tvunget til tavshed"

Handlingen kort: 

Painters Mill er en lille by, langt ude på landet i Ohio, USA. En by hvor amishfolket og deres naboer har boet side om side gennem to hundrede år. For 16 år siden, blev det fredelige landbrugssamfund splintret af en række brutale mord, med en morder som voldtog og molestrerede unge kvinder. Mordene stoppede brat dengang, men nu er der en morder på spil med samme fremgangsmåde. Tidligere amishpige - nu politichef Katie Burkholder, sættes på sagen, men Katie gemmer på en hemmelighed fra fortiden, som truer med at ødelægge både hende selv og hendes karriere. 

Jeg synes det her er en bog som er lidt svær at vurdere. Hovedsageligt fordi det tog mig halvanden måned at komme igennem den og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om det er pga bogen eller om det bare var fordi jeg havde brug for en læsepause. Måske er det en blanding af begge dele, for egentlig ku jeg godt li bogen. Jeg synes dog ikke den var noget vildt sindsoprivende og flere steder synes jeg den var direkte langtrukket. I begyndelsen var det en lille smule rodet med alle mulige menneskers tanker man skulle følge og holde styr på. Hovedpersonen, Kate Burkholder, synes jeg heller ikke rigtig jeg kom under huden på. Alligevel endte det jo med, at jeg fik styr på alle de mennesker og det endte osse med, at jeg faktisk kom til at kunne li Katie Burkholder - jeg synes stadig ikke jeg kender hende, men jeg har lyst til at vide mere.

De, der kender til mine tidligere anmeldelser og blogindlæg, vil vide, at jeg er vild med udpenslede bestialske mord. Det må dog ikke være udpenslet for udpenslingens skyld. Det er det heller ikke her. Derimod hjælper det os til, at sætte os ind i de pinsler og den grumme skæbne, som ofrene gik igennem før deres død! 

Selvom bogen var lidt træg for mig at komme igennem, så ender den alligevel på 3 ud af 5 krimiperler :) 

Endelig Elsebeth :)

For snart et år siden, faldt jeg og slog mit hoved. Jeg fik en slem hjernerystelse, som jeg stadig har problemer med. Det har betydet, at der har været et ret stort set back for mig på krimifronten. Jeg er håbløst bagud med alle de nye bøger. Flere af dem som jeg normalt ville være gået igang med på udgivelsesdagen, har jeg endnu ikke læst. Virkelig katastrofalt for en som mig. Den sidste bog har det taget mig halvanden måned at komme igennem. Det har sikkert været godt for hjernen, men ikke for sjælen. Jeg har glædet mig til næste bog af Elsebeth Egholm, så nu er læsebarrieren forhåbentlig brudt :) 

Det første indlæg..

Det er onsdag aften, og jeg sidder hos Sara som har været så sød at lære mig noget om at lave en blog. Jeg tror ikke helt hun vidste hvad hun gik ind til, da jeg spurgte og hun sagde ja, for det har vist mest været op ad bakke med mig som til en start, ikke engang kunne komme op med et navn til min blog :) Det skulle jo gerne lugte lidt af krimi, eftersom det er hovedformålet med bloggen. På den anden side, så vil jeg gerne, at jeg osse kan skrive om andre ting hvis jeg skulle ha lyst til det engang imellem :) Forhåbentlig kommer der godt gang i siden med alle mulige tanker :)