Anmeldelse: Lotte Dalgaard - Tvillingesagen

På bagsiden står der:

Et par 13-årige tvillingepiger forsvinder på vej hjem fra fritidsklubben og der er ingen spor efter dem. Journalist på Regionalavisen Nordsjælland, Line Lyng, dækker sagen og kommer efterhånden meget tæt på moren, der slides op af sorg, håb, angst og uvished.

Efterforskningen trækker ud, Line Lyng bliver mere og mere personligt involveret i sagen, og derhjemme mistrives hun i forholdet til sin flotte men fordrukne kæreste.

Tvillingesagen er en krimi fra de små Nordsjællandske lokalsamfund, hvor hverdagen ellers var så tryg. Samtidig er det historien om den svære kunst, at bryde de dårlige vaner uden at miste sig selv.

Om det kan betegnes som en krimi, ved jeg ikke helt. Der er intet opklaringsarbejde overhovedet. I hvert fald ikke noget vi involveres i og opklaringen tilsidst, beror da også udelukkende på tilfældigheder. Det er lidt som om forfatteren vil lidt for mange ting med denne bog. Sagen om de forsvundne tvillinger er i sig selv spændende og når man selv har børn, så rører den dybt. Måske endnu mere, når ens egen datter deler navn, med den døde pige der findes først :) Det satte en del tanker og følelser igang i mig. Men udover at koncentrere sig om sagen, så kommer vi også ind omkring incest og en hel del omkring alkoholisme. Yderligere skal vi også lige berøre emnet racisme. For mig blev det lidt for meget, da jeg egentlig helst vil høre om krimidelen i en bog og er lidt ligeglad med personernes parforhold og familieliv. Forstå mig ret, det er selvfølgelig helt fint, at vi får del i hovedpersonens baggrund, følelser osv, men her kommer Lines parforhold og ikke mindst hendes sexliv, til at fylde alt for meget.

Tvillingesagen, er hvad jeg vil betegne som en rigtig hyggekrimi. Den bliver aldrig super spændende, men heller ikke kedelig og er man til forfattere som Mari Jungstedt, er jeg sikker på, man også vil være vild med Tvillingesagen. Den er letlæst og perfekt til en kold efterårsweekend :)

Review: Chris Carter - An Evil Mind

Let me start with a huge thank you, to Jamie Groves at Simon & Schuster, who was so kind to provide me with a sample of the English version of ”An Evil Mind”. This review is for Jamie. The Danish edition will be on the blog as soon as the book is published in Danish :)

And then he did it again… wrote an absolute top class crime novel! An Evil Mind, was published in English on July 29.th and already 3 days later, it went straight to number 5 on the Sunday Times bestseller list!

I had been looking SO much forward to this book, but at the same time, I was quite nervous on getting started. Chris Carter had mentioned several times, that An Evil Mind was a lot different and without the same pace as his previous books. I actually think, that he’s been sounding more down than optimistic about it, when he has talked about how the readers might react to the book. He didn’t have to worry!

This time Robert Hunter is working with the FBI. They caught a man who refuses to talk to anyone but Hunter. The man turns out to be Lucien Folter – Hunters roommate from psychology study. They used to be best friends and Hunter agrees to talk to him, since he’s convinced there’s gotta be some kind of mistake.

A big part of the book goes with interviewing a serial killer so cruel and evil, as they are rarely seen. A serial killer who knows the psychology behind the crimes and also the psychology, the agents are using on him.  He admits to have a huge line of human lives on his conscious. The bodies are extremely well hidden and he refuses to reveal where they are, unless Hunter and the FBI is cooperating with him on his demands. He is holding all the cards!!

Although this book is different than the previous ones in the series, I definitely won’t say that it doesn’t have a pace. Almost the opposite. I kept holding my breath and grabbing the book so hard, that my hands hurt. An Evil Mind is not only exciting and extremely gruesome, it’s also heartbreakingly sad and it finally reveals why Hunter is the loner he is.

An Evil Mind is the first one of Chris Carters books to be released on the American market. I know that he’s been having some agonies about it, since he didn’t feel that this was the right book for them to start with. I sort of agree with him. Not because the book is having a slower pace or that it is different than the others - only because I think that everyone who hasn’t read Chris Carter yet, should start from the beginning with book 1. With that said, I think An Evil Mind can easily stand alone.

This book is yet another extremely intelligent and well written crime novel that’s characterizing Chris Carter. In my opinion, this is one of his best books so far.

I give it 5 crime beads :)

 

Anmeldelse - Thomas Rydahl - Eremitten

Eremitten handler kort fortalt om liget af en lille babydreng, som bliver fundet i en bil på stranden på Fuerteventura. Politiet har svært ved at redde trådene ud og finder alternative løsninger til at lukke sagen. Danskeren Erhard Jørgensen, som har været bosat på øen gennem en årrække og kendt af øens beboere, som en eneboer og lidt af en særling, nægter at lade sagen ligge. Han kan ikke acceptere, at moderen til drengen, måske aldrig får vished om, hvad der er sket hendes baby. Erhard begynder sit eget uoficielle opklaringsarbejde og på sin vej, støder han på ikke så få forhindringer. Erhards handlinger er i bund og grund kærlige handlinger, som sker for at hjælpe og beskytte andre, men på en eller anden måde, ender det hele tiden nærmest i endnu større suppedas end hensigten.

Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal anmelde denne bog. Lad mig sige det som det er – jeg drønkedede mig hele den første to trediedele af den. Jeg var ved at opgive og lægge den fra mig flere gange, men jeg havde jo selv sagt ja til at læse den, så jeg synes også jeg burde læse den færdig. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for slutningen af bogen er der hvor det hele sker – der hvor begivenhederne tager fart og bogen langt om længe begynder at minde en lille smule om krimi.

Dét der gør det svært for mig at finde ud af, præcist hvad jeg mener om den, er, at det egentlig er en super velskrevet bog. Den giver et virkelig godt billede af Erhard som er bogens nogen-og-70-årige hovedperson og den er velformuleret og skrevet med en vis portion humor og tragikomik. Desværre synes jeg også, at der er alt for mange udenomstanker og ligegyldigheder med. Tilsidst tog jeg mig i blot at skimme siderne og springe hele passager over. Hvis jeg nu ikke havde læst bogen som krimifan med hang til bloddryppende bestialske bøger, men bare som et stykke skønlitteratur, så tænker jeg, at min bedømmelse ville være en anden. For mig blev Eremitten for langtrukken og den smule action og spænding den indeholder, kommer først ca 400 sider inde i bogen og da var jeg altså desværre for længst stået af. Synd for ellers super gode skriveegenskaber.

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Savnet

Ravn er tilbage og han har været savnet ;)

Denne gang bliver Thomas Ravnholt aka Ravn, rodet ind i en sag, som omhandler en dansk mand der har været forsvundet i 6 måneder. Vi følger mandens færden i begyndelsen af bogen, så vi ved godt hvad han har foretaget sig. Vi ved dog ikke hvorfor og hvad der videre er sket ham. Bogen er bygget op i 3 dele. Den ene foregår i Berlin i 1989 kort før murens fald. Her er vi med en stasi-officer på overvågning af en familie.
I 2. del som foregår i 2013, følger vi den forsvundne mand, Mogens. I sidste del, som foregår i 2014, følger vi Ravn og søsteren til Mogens, som gør hvad hun kan, for at overbevise Ravn om, at han skal hjælpe hende med, at finde Mogens. Kvinden er smuk og Ravn er ikke så svær at overtale :) Snart er et efterforskningsarbejde igang, som ikke umiddelbart ser ud til at blive nemt, da der ikke er mange spor at gå efter.

Bogen starter ud på en spændende og medrivende måde, men så var det lidt som om den gik i stå for mig. Jeg synes den blev ved at køre rundt i det samme og jeg begyndte at savne noget action. Der er grusomme scener fra stasitidens Østtyskland og der er grusomme scener om tortur i nutiden - jeg blev fanget af begge dele. Men så  var det lidt som om der ikke rigtig skete mere. Jeg begyndte at spekulere på sammenhængen mellem historierne fra fortiden og dem fra nutiden. Der plejer at være en rød tråd imellem den slags historier, men det var svært at få øje på den her. Jeg regnede med, at den ville komme til sidst, men jeg synes mest bare det var tilfældigheder der rådede. Derved blev plottet lidt tyndt for mig. Skurken ender også med at være lidt ”Terminator-agtig” og overlever uden større besvær en omgang rå vold hvorefter han nemt finder Ravn uanset hvor han befinder sig. Til sidst i historien, troede jeg lige den tog den vildeste drejning jeg ikke havde set komme. Det rislede mig ligefrem ned ad ryggen. Det viste sig dog, at det ikke hang sådan sammen alligevel. Da sidste side var vendt, sad jeg tilbage med virkelig mange spørgsmål omkring motivet. Er han blevet sindssyg, manglede han penge og hvorfor hans obsession med vand og Renate? Hvorfor gemte Mogens pengene?

Jeg kan virkelig godt lide Ravn og den måde Michael Katz Krefeld skriver, men denne gang blev jeg ikke revet med, som i forrige Ravn-krimi ”Afsporet”.

3 krimiperler får den