Anmeldelse: Sara Blædel - Kvinden de meldte savnet

Jeg har haft Kvinden de meldte savnet, liggende i et stykke tid. Jeg havde et par bøger der trak mere, for sandt at sige, så har jeg kedet mig igennem de foregående 3-4 bøger af Sara Blædel – dog med undtagelse af De glemte piger, som var helt okay. Det er som om det hele går lidt igen i alle bøgerne og det bliver trættende i længden. Opklaringen sker mere eller mindre ved tilfældigheder eller også er det veninden Camilla, som tilfældigvis lige kommer til at opklare halvdelen af sagen i forbindelse med, at hun bringer sig selv i fare. Der er ikke grænser for, hvad Louise, Camilla og deres pårørende kommer ud for. Desværre gør det samme sig gældende i denne bog og det er møg ærgerligt, for det er et super fedt emne der bliver taget fat i og jeg var faktisk fastholdt gennem hele bogen.

Kvinden de meldte savnet, starter brutalt med mordet på kvinden Sofie Parker. Hun bliver skudt i hovedet i sit eget køkken, for øjnene af sin mand og datter. Kvinden bor i England, men det viser sig hurtigt, at hun er dansk og har været meldt savnet i 18 år. Opklaringsarbejdet peger mod Danmark og Louise Rick bliver sat på sagen.

Med fare for at røbe noget af plottet, så synes jeg det er væsentligt at nævne bogens hovedtema, som er aktiv dødshjælp eller mere præcist, assisteret selvmord. Jeg synes det er et vanvittigt interessant emne og selvom der muligvis kunne være gået dybere med emnet, så synes jeg egentlig det er fint som det er. Bogen satte tanker igang hos mig og bedst som jeg var sikker i min holdning, var der en af hovedpersonerne der gjorde sig tanker, som fik mig til at se, at jeg ikke havde overvejet alle aspekter endnu. Jeg kan godt se problematikken ved assisteret selvmord, men i bund og grund, forstår jeg ikke hvorfor flertallet af danske partier, tilsyneladende er imod. Foregår det under ordnede forhold og med en fornuftig lovgivning på området, så kan jeg umiddelbart kun se det som noget positivt. Men hvem ved – måske er der stadig sider af sagen jeg ikke har overvejet :)

Kvinden de meldte savnet er ikke en bog fuld af overraskelser – tværtimod kommer intet uventet og som læser er man hele tiden et skridt foran i forhold til hvad der sker næst. Morderen og plot, havde jeg gennemskuet allerede omkring 100 sider inde i bogen, men det fik mig alligevel ikke til at kede mig. Bogen er letlæst og medrivende og jeg var godt underholdt hele vejen igennem, lige med undtagelse af slutningen, som godt kunne være skåret ned, så vi havde undgået at Louises nære igen er i livsfare.

Jeg kan godt høre, at det kommer til at lyde lidt negativt, men alt i alt synes jeg det er en rigtig fin og tankevækkende bog. En af de bedste fra Sara Blædel. Selvom emnet er tungt, så blev jeg af en eller anden grund, i godt humør af at læse den. Min favorit Blædel-bog er dog stadig Kald mig prinsesse :)

3 krimiperler får den. Med pil op :)  

 

Anmeldelse: Roger Hobbs - Ghostman

Inden jeg gik igang med denne bog, anede jeg ikke hvad en ghostman var. Jeg fandt hurtigt ud af, at vi er ude i den lidt gangsteragtige genre, hvilket lige gjorde mig lidt træt til at begynde med. Jeg ville nu alligevel forsøge at bevæge mig ud af min comfortzone og give den en reel chance. Det er jeg vildt glad for at jeg gjorde, for ja, det var anderledes end det jeg plejer at læse, men virkelig virkelig fedt.

Ifølge forfatteren Roger Hobbs, er en ghostman en fikser som hjælper kriminelle bander og bagmænd. En ghostman er ekspert i at forsvinde og i at hjælpe andre med at forsvinde. Vores ghostman er ekspert i bl.a. bankrøverier og samtidig er han en af de bedste til at forsvinde. Med forsvinde, menes der ikke bare at gå under jorden, men at ændre identitet så radikalt, at han ikke genkendes. Han kan ændre alder, mimik, måden at gestikulere på og sågar sin stemme og talemåde. 

Bogen starter med et røveri mod et kasino og en topsikret pengetransport. Jeg synes egentlig ikke jeg vil gå så meget mere i detaljer, af frygt for at ødelægge noget af overraskelsen i det. Lad mig bare sige, at så er vi lissom igang og det går ikke stille for sig. Som nævnt før, er jeg ikke den store tilhænger af gangsterhistorier. Jeg har boet 1,5 år i gangsternes by Chicago og var dengang vild med gangsterfilm. Det har tilsyneladende alligevel ikke helt forladt mig, for hold kæft hvor blev jeg bare fanget af den her. Når jeg tænker over det, er det ikke fordi der er vildt meget dybde eller noget egentligt plot. Bogen er bare så hæsblæsende, så nervepirrende og så anderledes på den fede måde. 

Ifølge forfatteren, er Ghostman ikke en helt, men et ensomt menneske. At hans største problem er, at han må leve med de psykologiske og følelsesmæssige konsekvenser af ikke at have nogen identitet. For mig at se, er det der har allermest dybde i den her bog, hovedpersonen Jack Delton aka Ghostman. Han virker til at trivedes med sin tilværelse, selvom han indimellem er nødt til at se sig i spejlet, for at sikre sig, at han rent faktisk eksisterer :) Men det gør han og han er totalt sej. Et lille crush på Ghostie undgår man nok ikke som kvindelig læser :) :) 

Da jeg først var igang, havde jeg bare lyst til at læse i den hele tiden. Jeg måtte vide hvad der mere skete og hvordan den endte. Jeg mangler den lidt nu hvor sidste side er vendt og jeg synes den fortjener 5 krimiperler! 

Anmeldelse: Lars Kepler - Stalker

Kan de gøre det bedre end Sandmanden og kan den overhovedet leve op til den vanvittigt spændende og uhyggelige krimi som forgængeren er?? Sådan tænkte jeg inden jeg gik igang med Stalker. Og ja... det kan den sagtens. Her er tale om en bog i moppedrengskategorien, men den er ikke en eneste side for lang. Allerede fra de første sider, løb det mig koldt ned ad ryggen og sådan blev det egentlig mere eller mindre ved. Stalker har et sindssygt pace, så jeg blev næsten helt stakåndet imens jeg læste.

Hypnotisøren Erik Maria Bark er tilbage. Han starter ud med at blive bedt om at hjælpe i en sag. Yderst uhyggelig med kvinder der bliver filmet gennem vinduet i deres hjem, for derefter at blive brutalt myrdet. Filmen bliver sendt til politiet samtidig med at mordet foregår. De har ikke en chance for at nå at identificere offeret før det er for sent. Selve mordene får vi serveret på første parket og der er ikke sparet på hverken detaljerne eller uhyggen. Jeg følte næsten offerets angst. Ganske simpelt gennemført gys. Erik ender som mistænkt og må have hjælp fra Joona Linna, som er særdeles nedbrudt, men stadig sej. Ind imellem bliver han næsten FOR sej og overmenneskelig, men af en eller anden grund, så gør det bare ikke så meget når det er Joona :)

Stalker er uden tvivl på min top 3 over årets bedste krimier. Den har taget min nattesøvn og den har givet mig en fesen angst for sprækker i gardinerne :) Jeg elsker det...

Jeg plejer at sige at jeg vil rystes når jeg læser en krimi. For dælen det blev jeg her og 5 krimiperler er fuldt fortjent!