Anmeldelse: Mats Strandberg - Hjemmet

Hjemmet er bog nr. 2 fra svenske Mats Strandberg. Første bog hed Færgen og begge bøger er præget af et overnaturligt element. Hvor den første handlede om vampyrer, har denne djævelen som omdrejningspunkt. Eller måske er det noget andet tilsvarende ondt - det finder vi ikke helt ud af. 

Vi følger flere forskellige personer undervejs, men vores hovedpersoner er Joel og Nina. Joel er vendt tilbage til den lille by, fordi hans mor er blevet dement. Han har passet hende et stykke tid, men nu har hun fået plads på demenshjemmet "Fyrreskyggen". På Fyrreskyggen arbejder Nina. Joel og Nina har en fortid sammen, som bedste venner, men det sluttede brat og på en uhensigtsmæssig måde. Snart begynder underlige ting at ske på Fyrreskyggen. De demente ældre bliver bange og utrygge og begynder at se ting, som ikke umiddelbart er synlige for andre. Efterhånden som hændelserne eskalerer, finder Nina og Joel ud af, at de er nødt til at stå sammen. 

Hjemmet har en uhyggelig forside, synes jeg. Jeg synes også at scenen ligesom er sat, for en uhyggelig historie. Desværre synes jeg simpelthen ikke der skete nok. Den krybende uhygge, som jeg havde sat mine forventninger op efter, udeblev desværre helt for mig. Jeg kan godt være med til det overnaturlige til en vis grænse, men når det kommer til djævlebesættelse og lignende, så står jeg altså åbenbart af. For mig blev bogen langsommelig og kedelig og jeg kunne simpelthen ikke svinge mig op til at finde noget som helst uhyggeligt eller spændende ved den. Til gengæld synes jeg de demente ældre er skildret virkelig fint og respektfuldt. Jeg har selv Alzheimers demens inde på livet, da min svigerfar er ramt af det. Bogen gav indblik i sygdommen og hvad vi kan forvente med tiden. På den måde blev jeg rørt af fortællingen. 

Bogen er betegnet som en hjertegribende gyser. Hjertegribende er jeg meget enig i. Gyser ... not so much. 

2 perler må den desværre nøjes med. 

Frk Tines Krimitanker er både på Facebook og Instagram. Jeg vil blive glad, hvis du har lyst til at følge med der også! 

Anmeldelse: Daniel Cole - Kludedukken

Altså, bare titel og omslag gør alene, at denne bog giver en fornemmelse af uhygge der kryber under huden. Når man så læser bagpå – hvilket jeg så faktisk ikke gjorde, fordi det undgår jeg helst – så stiger forventningerne lige et ekstra lille nøk.

Vores hovedperson er kriminalassistent William Fawkes, som dog går under navnet Wolf. Han bliver kaldt ud til en opgave, som viser sig, at være i lejligheden lige overfor hans egen. Et lig dingler fra loftet og viser sig hurtigt, at være en form for dukke, syet sammen af kropsdele fra 6 forskellige mennesker. Wolf genkender hovedet og holdet skal nu finde ud af hvem de øvrige 5 ligdele tilhører. Midt i balladen, sender morderen en liste med yderligere 6 personer, sammen med tidspunkterne for hvornår de skal dø. Så tikker minutterne ellers derud af og der er ikke sparet på hverken opfindsomme mordmetoder, malende beskrivelser eller overraskelser undervejs.

Jeg er ekstremt begejstret for den her bog. Den har den der lille snert af humor som jeg elsker og er i det hele taget virkelig vellykket rent sprogligt. Jeg valgte at høre den som lydbog, så den kunne være min tidsfordriv i bilen, på vej til BogForum og hjem igen. Den blev SÅ meget mere end dét, for jeg kunne slet ikke vente med at høre den, til jeg skulle køre hjem igen. Alt den tid jeg opholdt mig på mit hotel, kørte den også. Jeg havde lyst til at høre den hele tiden og lå vågen til langt ud på natten, selvom den også gjorde, at jeg næsten ikke turde sove alene. I øvrigt også en ret fremragende oplæser, hvis du skulle få lyst til at høre den som lydbog.

William Fawkes er en stærk hovedperson og endnu mere i samspillet med kollegaen Emily Baxter. Bestemt to personer, som jeg vil glæde mig til at følge. Jeg har læst mig til, at Daniel Cole er i gang med at skrive en toer. Tak for det. Så håber jeg ikke der går for lang tid, før vi får den på dansk.

5 krimiperler får den af mig.

Frk Tines krimitanker, kan du også finde både på Facebook og Instagram 

Anmeldelse: Sara Blædel - Ilkas arv

Jeg er en af dem, som synes rigtig godt om første del af ”Bedemandsserien”. Jeg har glædet mig til fortsættelsen og været spændt på hvad der videre ville ske for Ilka og om den, tilsyneladende lidt luskede nonne, virkelig har rent mel i posen. Hvor den første bog, hørte til i gruppen af bøger med lidt mere langsommeligt tempo, så er der skruet en hel del op for tempoet i denne.

Ilka befinder sig stadig i den lille amerikanske by, Racine. Hun har arvet sin afdøde fars bedemandsforretning, men det vil være en underdrivelse at sige, at det ikke går så godt for forretningen. For Ilka, betyder bedemandsforretningen heller ikke rigtig noget. Det betyder mere for hende, at finde ud af, hvorfor hendes far forlod Ilka og hendes mor for 33 år siden, og aldrig lod høre fra sig igen. Og Ilka kommer et godt skridt nærmere i denne bog. Da først én dør har åbnet sig på klem med snerten af hemmeligheder, så varer det ikke længe før skeletterne vælter ud af skabet.

Endnu engang har vi at gøre med en følelsesladet bog, men den kombinerer i højere grad spændingen og jeg var fanget ind fra start til slut. Jeg kan virkelig godt lide Ilka. Hun er stærk og sej, men samtidig følsom og såret og nu også styret af hævnlyst og en stærk indre vrede. En vrede som hun - måske - har arvet fra sin far.

Jeg er fascineret af den her fortælling. Jeg synes det er opløftende, med noget så anderledes som en krimi der har en bedemandsforretning som omdrejningspunkt. Det er et modigt skridt at tage, af en forfatter, som ellers har en stor fanskare til en populær krimiserie. Jeg synes det er lykkedes til fulde og jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig igen. Og så lige en lille afsløring – bogen slutter med en cliffhanger, som gør det riiiigtig svært at vente på den tredje og sidste bog i serien!!

Anmeldelse: Michael Katz Krefeld - Pagten

Der er gået 5 år, siden Thomas Ravnsholdt – bedre kendt som Ravn, mistede sin kæreste Eva. Igennem de forrige bøger, har vi fulgt ham på godt og ondt, i tiden efter drabet. Politiet var sikre på, at Eva var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, i forbindelse med et indbrud i parrets fælles lejlighed. Ravn har nægtet at opgive sin søgen efter Evas morder, men er nu så småt ved at acceptere, at han aldrig når i mål. Og så dukker der pludselig spor op. Spor, som bliver serveret for Ravn i passende dosis, af den fængslede politimorder Igor Kaminsky. Oplysningerne bliver givet til ham via Evas chef, forsvarsadvokat Christopher Bruhn. Snart kommer Bruhn ud for en ubehagelig ulykke. Der er omstændigheder ved hans død, som drager Ravns opmærksomhed i retning af mordet på Eva. Hans jagtinstikter er tændt igen, og denne gang er der flere spor at gå efter.

Hvis du har læst alle bøgerne om Ravn, så har du sikkert lige som mig, ventet med længsel på en opklaring af mordet på Eva. Vi har hele tiden vidst, at der lå mere bag end bare et fejlslagent indbrud. I denne 5. bog, bliver vi endelig klogere og jeg afslører ikke for meget, når jeg fortæller, at morderen får et navn og et ansigt. Han får endda en personlighed og vi fornemmer brudstykker af en barndom med en tyranniserende far.

Der er spænding og fart på, fra start til slut. Jeg blev fuldkommen fanget ind i Ravns verden og kunne næsten ikke lægge bogen fra mig igen. Den fulgte med mig overalt hvor jeg vidste, at der lige ville blive lidt tid til læsning. Som det er sket flere gange før, når jeg læser Katz Krefelds bøger, så havde jeg det som om jeg så en indre film. I øvrigt passer Michael Falch ind i mit billede af rollen som Ravn, skulle serien nogensinde blive til film eller tv-serie :)

Jeg er endnu engang kommet rigtig meget i tvivl omkring uddeling af krimiperler. Jeg var opslugt i spændingen fra start til slut, den havde elementer af creepy og kvalme, som jeg sætter pris på i en krimi, men den var ikke decideret uhyggelig med et udspekuleret plot og en vanvittig intelligent morder. Ligeledes er den ikke umiddelbart en stand alone, da jeg vil mene, at man virkelig vil mangle baggrundsviden hvis man læser den, som den første. Har man der imod læst dem alle, så er jeg sikker på at man vil elske denne bog. Og Ravn. Han har udviklet sig væk fra drikkeriet og er blevet en pænt sej hovedperson.

4 perler og en kæmpe ros, fra mig til Pagten

Imens jeg sad og skrev denne anmeldelse, fløj der pludselig en ravn op og satte sig på lygtepælen foran vores hus. 

 Frk. Tines krimitanker, er både på Facebook og Instagram.