Anmeldelse: Michael Lycke - Vingede kræ

Vingede kræ er en lidt speciel krimi. Den blev udgivet sommeren 2014 i anledning af, at Billund lufthavn fyldte 50 år. Bogen sælges (desværre) kun i Billund lufthavn. Om de ligger inde med flere, ved jeg faktisk heller ikke, men skal du rejse fra Billund lufthavn, så gør dig selv en tjeneste og undersøg om der skulle være flere på lager. Fik jeg nævnt, at det var Billund lufthavn…? haha :) :)

Vi lægger ud i surpriiiise… Billund lufthavn, hvor en ansat får en slem forskrækkelse da hun scanner en kuffert, som tydeligvis indeholder et afskåret menneskehoved. Efterforskningen peger i retning af, at det ikke var helt tilfældigt, at det var netop denne medarbejder, som fandt hovedet. Motivet er hævn og vi skal så langt tilbage i tiden, som 50 år, for at finde ud af, hvad det er der hævnes.

Vingede kræ er en kort bog på kun 200 sider, men den er spændende fra start til slut. Den har et middelhøjt tempo og det er ikke meget tid der spildes på udenomssnak. Det er lige til sagen i bogstaveligste forstand, hvilket jeg sætter pris på. Det er en af den slags bøger, hvor man ikke kan finde ud af om man holder med politiet i deres forsøg på at få ram på en morder, eller om man hellere skal holde med morderen, som har begået et bestialsk og nøje planlagt mord, men som har været udsat for det mest hjerteskærende man kan forestille sig.
Mere vil jeg ikke fortælle og tilbage er kun at sige, at jeg er begejstret og håber der snart er nyt fra Michael Lycke.

Skal du nu ikke ud at rejse sådan lige foreløbig, så vil jeg anbefale dig en anden bog af Michael Lycke, som er særdeles fremragende. Metusalemgenet hedder den og du kan læse min anmeldelse af den lige HeR


Hvis du vil følge min blog på Facebook... :)

Anmeldelse: Lotte Dalgaard - Det svageste led

Forlagets beskrivelse:

En teenagepige bliver skudt i Nordsjælland. Kort tid efter findes en mandlig førtidspensionist dræbt på Ærø. De to ofre er skudt med samme våben. Senere på sommeren mister en midaldrende, kvindelig sagsbehandler fra Bornholm livet. Ingen kan se, hvad de tre ofre har til fælles. Og hvorfor vil nogen dem til livs? Er der en seriemorder på spil, eller ligger der noget andet bag?

Line Lyng dækker skuddrabene for Regionalavisen Nordsjælland. Gerningsmanden slår til flere gange. Hver gang et nyt sted i landet. Ingen kan vide sig sikker. Line har igen fundet sammen med Jonas. De har fået datteren Frida, og Jonas har været i alkoholbehandling. Men de destruktive mønstre fortsætter, og 41-årige Line må give slip på drømmen om et harmonisk familieliv.

Det svageste led, er 2. del af Lotte Dalgaards serie om journalisten Line Lyng.

Bag på bogen står der, at den blander krimigenren med en kvindes udviklingshistorie. Jeg vil nu mene at det hovedsageligt er udviklingshistorien der fylder og krimidelen der ligesom falder lidt i baggrunden. Jeg synes det er synd, for plottet er egentlig ret fedt og det fortjener at der var blevet gået mere i dybden med mordgåden. Som i første bog i serien (Tvillingesagen), synes jeg der mangler opklaringsarbejde og gennembrud. Der findes ingen spor og hele vejen igennem er politiet på bar bund. Opklaringen og morder, får de, i bogstaveligste forstand, serveret og slutningen af historien ender som én stor morale. Mordene er beskrevet spændende og medrivende. Alligevel er det Line og hendes tanker og følelser omkring kæresten/ekskæresten Jonas, som er altoverskyggende.

For mig, som ikke kan få det uhyggeligt og blodigt nok, så bliver denne bog lige en tand for socialrealistisk. Jeg ved der findes mange derude, som godt kan lide at få masser af følelser med i historien og for dem er denne bog givetvis et hit. Der er gået i dybden med Lines personlighed, som er super godt beskrevet, så jeg hurtigt følte, at jeg kom til at kende hende.

Jeg er lidt ked af, ikke at give den flere perler end to, netop pga beskrivelserne af Line og hendes følelsesliv, men set ud fra mit krimiperspektiv, så kan det ikke blive til flere. 

Har du lyst til at følge bloggen på Facebook?

** K O N K U R R E N C E T I D **

For ikke så længe siden, dumpede der hele to sæt af de her bøger ned i min postkasse. Det ene sæt kan blive dit. Hop over på Facebook og se hvordan :)

Anmeldelse: Elsebeth Egholm - Dødvægt

Denne gang er vi ikke i Århus, men med Dicte og Bo på tur til øen Gozo. Elsebeth Egholm kommer der flere gange om året for at skrive, så man må formode at hun kender øen særdeles godt, hvilket også afspejler sig tydeligt i bogen. Omgivelserne, atmosfæren, folket, systemet.. ja kort sagt alt, er beskrevet, så jeg næsten følte jeg var der selv.

Bogen starter med en søsyg Dicte ombord på en båd på vej til Gozo. Hun er i selskab med kæresten Bo og et hold fotoelever. Næsten i havn kæntrer en flygtningebåd i nærheden af dem og hjælpeløse mennesker flyder rundt i havet. Nogen bliver reddet imens andre ikke er så heldige. Midt mellem alle de sorte kroppe, flyder pludselig et hvidt lig rundt i vandet. En af pigerne på holdet har tydeligt et godt øje til Bo og han til hende. En dag begiver de to sig ud på en tur på øen. Herefter forsvinder de og en eftersøgning bliver sat i gang. Imens får Dicte rodet sig ind i opklaringen af sagen om den dræbte hvide kvinde i havet. I den forbindelse, møder hun politibetjenten Jack Spiteri og det varer ikke længe før der opstår temmelig varme følelser imellem dem.

Der er mange emner i Dødvægt. Det der nok fylder mest er trafficking, men ikke på en sådan måde, at der bliver gået dybt i emnet. Det ligger ligesom bare og ulmer og selve mysteriet er bygget op omkring det miljø pigerne befinder sig i og de ondskabsfulde typer der håndterer dem. Trods det, at bogen starter med en bådfuld flygtninge der er på vej i land på Gozo, så er det ikke det der fylder. Egholm kommer rigtig fint omkring Dictes følelse af dårlig samvittighed over mestendels at bekymre sig om den døde hvide kvinde, selvom havet var fyldt med sorte lig. Helt uden at fordømme eller tage parti, får hun forklaret hvorfor det forholder sig sådan for rigtig mange mennesker. Fra min synsvinkel, er det dér med græsset der er grønnere hos naboen også et gennemgående emne. Mennesker rejser fra eller flygter fra steder i verden for at prøve lykken et andet sted. Kærestepar og ægtefolk er indimellem hinanden utro, i håbet om eller troen på, at finde noget der er bedre eller lykkeligere end det de har… Folk begår kriminalitet for at tjene (endnu) flere penge, i håbet om, at penge kan købe dem et bedre liv eller mere magt, religion får folk til at udføre handlinger der giver dem troen på et bedre liv på ”den anden side”.

Bogen indeholder selvfølgelig også mord og en morder. Jeg er jo vild med bloddryppende uhygge, men det er der ikke meget af i Dødvægt. Jeg oplevede den ikke som uhyggelig på ét eneste tidspunkt og heller ikke nervepirrende spændende. Trods dét, så kører der et opklaringsarbejde hele vejen igennem, men der sker så mange andre ting i kulisserne, at det efter min mening, kommer til at fylde for lidt. Af en eller anden grund, gør det ikke så meget lige i dette tilfælde. Vi får så meget andet i denne bog, som jeg også synes er vigtigt at få med i historien om Dicte. Bogens slutning, er ikke helt som jeg havde håbet, men jeg bevarer stadig håbet om, at vi ikke har set det sidste til Jack Spiteri ;)

Dødvægt fortjener 4 krimiperler

Anmeldelse: Lee Child - 61 timer

Lee Child.. det navn har jeg hørt tit, men aldrig læst noget af ham og kendte intet til hans forfatterskab. Hovedpersonen hedder Jack Reacher.. hmm nååååh, Tom Cruise :) :) Så ringede der en klokke alligevel. Behøver jeg at sige, at jeg også så Tom Cruise i min indre film imens jeg læste bogen - også selvom Jack Reacher er beskrevet som lyshåret, næsten 2 meter høj og med hænder på størrelse med grillkyllinger. Men pyt, det var en pæn indre film jeg så ;)

Når jeg tænker på Tom Cruise, så er det også actionfilm der popper op og 61 timer, er nok også mest hvad man kan beskrive som en actionbog. Det underlige er, at selvom tempoet egentlig er højt, så føles det samtidig som om det hele foregår lidt i slowmotion, fordi handlingen udspiller sig i snestorm og bidende kulde. Når dén scene er sat, så kan det bare ikke gå stærkt.

61 timer, starter med en touristbus der passerer igennem byen Bolton i South Dakota. Sneen fyger og bussen skrider og lander i grøften. Bussen er fyldt med en gruppe pensionister... og Jack Reacher. Bussen er ødelagt og gruppen bliver samlet op af Boltons politi og bragt til den lokale politistation. Her hersker der kaosagtig stemning, da der netop er sket et mord i byen. Det varer ikke længe før både Jack og buschaufføren er under mistanke. Jack er enspænder og har sin baggrund i hæren. Hans nysgerrighed er stor og han får snart stukket sin næse dybt i sagen. Igennem hele bogen foregår der en nedtælling fra 61. Uanset hvem vi følger, så sluttes der af med en opdatering på, hvor mange timer der nu er tilbage. Det virker ret godt og jeg var nødt til at læse videre, for at finde ud af hvad det var der blev talt ned til. Jeg havde mange forestillinger om, hvad det kunne være, men jeg havde aldrig regnet ud hvad det var.

Jeg læste bogen i bilen på vej hjem fra Italien og den egnede sig perfekt til sådan et "road trip". Den formåede at fange mig fra første side og sådan blev det ved. Hen imod slutningen blev den en lille anelse langtrukket og den indre actionfilm jeg så, begyndte at blive lidt ensformig, men det varede heldigvis ikke så længe før der var masser af aktion igen. Jeg var ret vild med den her bog og jeg kan rigtig godt li Jack Reacher. Jeg glæder mig til fortsættelsen, selvom det for mig var mere en indre actionfilm end en egentlig krimi.

Klokken er lige nu 21.40. Det er sommerferie, børnene er puttet, jeg har lavet en kande the og fundet Jack Reacher (the movie) på nettet, så min aften er kørt i stilling.

Lee Child, Jack Reacher og Tom Cruise, får 4 krimiperler fra mig. 

 

Følg MEGET gerne Frk. Tines krimitanker på Facebook :)

Anmeldelse: Harlan Coben - Savner dig

På bogens bagside står der:
Kat Donovan er kriminalbetjent og single. Da hun en aften surfer på et datingsite på nettet, falder hun over en profil, der umiddelbart ligner enhver anden, men hun får et chok, da hun nærstuderer det vedhæftede fotografi. Manden på billedet er hendes tidligere forlovede, Jeff, som knuste hendes hjerte - og som hun ikke har set i 18 år. 

Men snart er håb afløst af rædsel, da det går op for Kat, at noget er helt galt. Inden længe er hun inddraget i en efterforskning, som udfordrer hendes følelser for alle, der nogensinde har stået hende nær - og samtidig kommer hun alt for tæt på en koldblodig organisation, som ikke viger tilbage for noget som helst i jagten på sit næste bytte.

Efterhånden som Kat bliver suget ind i mørket bag internettet, må hun mobilisere alle sine kræfter for at overleve - og leve med det hun afslører.

Jeg savner dig, er en ualmindeligt velskrevet bog. Bum sagde det og så hang jeg fast, og det allerede fra første side. Den starter ud med et stille og roligt pace, men hele tiden er der alligevel fart over feltet i handlingen. Da jeg nåede slutningen, blev jeg næsten forpustet af det høje tempo og spændingsniveau! Jeg har ofte efterlyst en helt almindelig hovedperson, som ikke var vred, fordrukken, overnaturligt intelligent eller andet afvigende. Hende har vi her, i form af kriminalbetjenten Kat Donovan. Hun er sød og naturlig og hele vejen igennem en, man ikke kan andet end at synes om. I det hele taget præger autenciteten hele bogen, lige fra persongalleriet til handlingen. Det fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen flere gange, for man hører så meget om folk der bliver narret på nettet og får franarret sig penge af falske identiteter. Den her historie går skridtet videre og det værste er, at det er et godt og gennemtænkt plot, som jeg er overbevist om, sagtens ville kunne finde sted, hvis en syg hjerne fik idéen.

Der kører flere sideløbende opklaringsforløb undervejs, for imens Kat forsøger at finde ud af hvad der er blevet af hendes tidligere kæreste og hvor en forsvundet kvinde er blevet af, så ligger det hende samtidig dybt på sinde, at finde ud af, hvem der i sin tid myrdede hendes far. Der er masser af følelser i denne bog, men det bliver aldrig for meget og de bløde dele af historien, bliver opvejet af den voldsomme brutalitet og gru, der også præger bogen meget af tiden.

Der er flere temaer i denne bog, og et af dem bliver opsummeret meget fint hen mod slutningen:
Pas godt på det, du sætter højt. Lykken er skrøbelig. Sæt pris på hvert eneste øjeblik og gør alt, hvad du kan, for at værne om det. Resten af livet er i en vis forstand baggrundsstøj. 

Tankevækkende og suveræn bog, som jeg ikke kan anbefale nok. Jeg glæder mig allerede helt ekstremt, til at fordybe mig i næsten bog fra Harlan Coben. "Seks år" hedder den og udkommer til efteråret.

Mon ikke det fremgår af ovenstående, at Savner dig, napper fuldt hus og 5 krimiperler? :)