Lig kan få gåsehud..

Creepy... 

Bloglovin..

Jeg laver lige et lille forsøg her... det skulle gerne være muligt at finde min blog på Bloglovin' så jeg kommer ud til så mange læsere som muligt. Noget med at jeg skal lave et indlæg med et link, så det prøver jeg lige..

Anmeldelse: Jan-Erik Fjell - Skyggerummet

Av, jeg har det sgu helt skidt med at sende en dårlig anmeldelse ud. Nogen har jo brugt tid og energi på den her bog :( Men det tog mig over tre uger at komme igennem den, fordi jeg simpelthen ikke blev fanget af den, så jeg blir jo nødt til at være ærlig. De kan jo heller ikke få 5 perler allesammen. Til dens forsvar skal siges, at flere på Krimifan virkelig godt kan li den og giver den mange krimihjerter og min kæreste læste den i sommerferien og kunne osse godt li den, sååå... men her er min mening om Jan-Erik Fjell's "Skyggerummet".

På bagsiden står der:  Den småkriminelle Bernandas fra Litauen kører ind i Norge med en forseglet last. Han arbejder for den russiske gangsterboss Doskino. Kontakten som skal overtage lasten, som viser sig at være to drenge, dukker aldrig op. Dagen efter findes en ældre lærer brutalt knivmyrdet i sit hjem. Det viser sig at han var Bernandas kontakt. 

Anton Brekke bliver sat på sagen sammen med yndlingsmobbeofferet, kriminalassistent Magnus Torp. Parallelt med efterforskningen, følger vi Bernandas' kamp desperate kamp for at slippe ud af den klemme han er i, strandet mellem en mordefterforskning og bagmanden. 

Skyggerummet starter spændende ud, men desværre synes jeg at den strander dér. Jeg synes ikke der sker noget særligt gennem hele bogen. Ind imellem er det som om den lægger op til, at der skal ske et eller andet, men så går det ligesom i sig selv igen og først til allersidst begynder spændingen at tage fart, men helt top spændende eller overraskende bliver det aldrig rigtigt. I efterordene, skriver forfatteren, at under de samtaler han havde med de politifolk der efterforsker i sædelighedskriminalitet, kom der så meget frem, som var så stærkt, at han valgte ikke at tage det med i bogen af frygt for at skrive en bog der ikke virkede troværdig. Når det gælder et emne som dette, skriver han, så bliver selv fantasien overgået af hvor grotesk virkeligheden er. Helt personligt, så bryder jeg mig ikke om at læse om den slags, så det gør mig ikke noget, at han har valgt at undlade alt for udpenslede detaljer. Dog har jeg ikke noget imod at blive rystet en lille smule og få øjnene op for hvad der foregår ude i verden, så jeg synes det er ærgerligt at forfatteren helt undlader enhver form for detaljer. Hvis meningen var, at bogens tema skulle være handel med børn og seksuelt overgreb mod børn, ja så går det lidt fløjten, for forfatteren giver os intet. Han giver os iøvrigt heller ingen detaljer omkring mordet, Skyggerummet eller noget som helst andet. 

Sproget er flydende og indimellem kom jeg da osse til at grine, men det virker netop på mig, som om forfatteren har brugt for meget af sin energi på, at få Anton Brekke til at fremstå som sjov. Personligt synes jeg mest han er lidt træls :) 

Da jeg samtidig synes at bogen virker rodet og der er flere løse ender, så lander Skyggerummet kun på 2 krimiperler fra mig. 

"Skyggerummet" er anden del af en serie af Jan-Erik Fjell. Den kan sagtens læses uden at man først har læst bind 1 "Den tavse". 

Chris Carter på BogForum :)

 

D. 8. - 10. november, er det tid for årets BogForum. Jeg har været en lille smule i tvivl om hvor vidt jeg skulle tage derover, for det løber jo op med sådan en weekend med overnatning, indgang på messen, transport til Sjælland, mad, indkøb af bøger... (shopping i Fields som ligger næsten ved siden af.. sssshhh ;)) Men igår fandt jeg ud af, at en anden af mine yndlingsforfattere kommer på messen. Så forsvandt enhver tvivl fra mit sind og jeg kan ligeså godt se at få bestilt det hotelværelse :)
 
Jeg havde egentlig tænkt mig, at lave et længere indlæg om ham og hans bøger senere i forbindelse med at hans næste bog udkommer i november, men nu kommer der lige en forsmag her. Chris Carter hedder han og han har indtil videre udgivet 4 fantastiske bøger på dansk. Krucifiksmorderen, Bødlen, Stalkeren og Dødens kunstner. Den ene mere uhyggelig end den anden.
 
Har du ikke læst Chris Carter endnu, så har du virkelig noget til gode! Jeg var så heldig at overvære et interview med ham på forrige års krimimesse i Horsens. Senere fik jeg osse den store oplevelse det var, at møde ham og snakke med ham om hans bøger. Han er uddannet kriminalspykolog og har arbejdet med massevis af seriemordere inden han slog sig ned som forfatter. Bogens hovedperson, kriminalbetjent Robert Hunter, er osse kriminalpsykolog, hvilket jeg synes gør bøgerne mere autentiske, idet man fornemmer at der er ægte viden bag alle rædslerne. I interviewet, sagde Chris Carter at der findes masser af seriemordere, men at udspekulerede og gennemtænkte seriemordere som dem vi læser om i krimier og ser på film, ikke findes i virkeligheden. Det er god viden at have i baghovedet, når man er så skræmt over uhyggelige krimier som dem han skriver, at man knapt tør gå ud med skraldeposen alene :)
 
Til info, så gæster Chris Carter BogForum både fredag, lørdag og søndag. Han vil bl.a. være at finde på standen hos Forlaget Jentas, som er dem der udgiver hans bøger.
Yderligere vil han være at finde i Jylland torsdag d. 7. november hvor han signerer bøger i:
Arnold Busck, Herning kl. 13.00 og Arnold Busck, Randers kl. 16.00.

Anmeldelse: Donato Carrisi - Suffløren

Birgit har spurgt ind til mit indlæg omkring forfatter Donato Carrisi. Hun spørger hvad det er ved ham, der gør ham til en af mine yndlingsforfattere. Jeg tænkte, at jeg ville lægge en anmeldelse af hans to første bøger på bloggen, så I kan se hvad det er I blir nødt til at få læst. Selv fik jeg helt lyst til at læse Suffløren igen. Selvom det er et par år siden jeg har læst den nu, så er der stadig ikke en eneste bog der har formået at overhale den. Ret vildt, ik?


"Suffløren" er en debut-roman af italieneren Donato Carrisi og den bedste og mest gennemtænkte krimi, jeg nogensinde har læst!

Jeg startede selvfølgelig med at læse bagpå, og det var rosende ord, så mine forventninger var høje.
Nogen havde sammenlignet den med en af mine yndlingsfilm til dato - "Se7en". "Arrrrhhh..." tænkte jeg, "det blir sgu svært at leve op til dén film". Men for dælen hvor tog jeg fejl!!
Bogen er spændende fra start til slut. Konstant blev jeg overrasket, og den er nærmest umulig at gennemskue. Enkelte ting sad jeg med fornemmelsen af, men jeg kunne alligevel ikke regne ud, hvordan det skulle hænge sammen.
Hele vejen igennem bogen, dukker der nyt op, og jeg må sige, at det er længe siden, jeg har læst en bog, hvor jeg næsten ikke turde være alene hjemme, mens jeg læste den eller lægge mig til at sove om aftenen. Flere gange løb det mig koldt ned af ryggen. Det er en af den slags bøger, der er umulig at lægge fra sig igen, og nu hvor den er læst, ville jeg ønske, jeg stadig havde den til gode.

Bogen handler om en ekspertgruppe, som skal finde nogle forsvundne børn. Børn som alle er piger og bortført og formodentlig dræbt af den samme seriemorder. Morderen er udspekuleret, og hele tiden bliver holdet snydt eller finder ud af, at deres reaktioner og handlinger netop har været morderens intention.
Bogen er både ond og makaber men ikke på den ulækre eller alt for detaljerede måde. Ligene af pigerne begynder at dukke op, men én formodes stadig i live. Holdet skal finde hende, inden tiden løber fra dem, men samtidig skal de gennemskue, hvorfor morderen vælger at holde liv i lige netop denne pige.

Jeg kan ikke komme med nok rosende ord om bogen og kan ikke sige meget andet, end at den er et must for en krimifan.

 

 

Anmeldelse: Jens Østergaard - Drengen og dæmonen

I øjeblikket kører krimifan.dk en takeover-uge med forfatter Jens Østergaard. Det vil sige, at Jens blogger hver hver eneste dag i denne uge om sit forfatterskab, om krimi og om alt muligt andet. Han kører osse en quiz, som alle kan deltage i. Vinderen får sit navn med i hans næste bog. Hvilken person man får tildelt, får man ikke at vide før bogen bliver udgivet. Læs hans blog lige her hvis du har lyst. Jeg tænkte, at det var en rigtig god anlednig til at poste en anmeldelse af Jens Østergaards seneste bog "Drengen og dæmonen".

På bagsiden står der:
"Drengen og dæmonen er anden, selvstændige bog i Jens Østergaards krimiserie om efterforskningschef Thomas Nyland. Første bog, den anmelderroste "Dragen, Sangeren, Helten", udkom i 2012.

En politimand og en 6-årig pige forsvinder sporløst efter en voldsom ulykke på en øde landevej. Thomas Nyland fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet får til opgave at finde dem begge, og han har travlt, for blodsporerne tyder på, at pigen vil dø, hvis hun ikke får lægehjælp hurtigt.

Thomas' søgen leder ham til et faldefærdigt hus på Lolland, hvor pigen har boet sammen med sin mor. Her finder han en række foruroligende videoklip og opdager, at pigen og hendes mor har været på flugt. Men fra hvem?

Det er længe siden jeg har læst en bog der tog mig igennem stort set hele følelsesspektret, men det gjorde ”Drengen og dæmonen”.
Den startede ud med at tage pusten fra mig på de første sider og sådan fortsatte den hele vejen igennem. Jeg følte både irritation over Thomas’s besættelse af den underlige Natalja, jeg følte tristhed over de stakkels børn og mødres skæbner og jeg følte frygt. Konstant tog jeg mig selv i at holde vejret og sidde med en følelse af uhygge i hele kroppen. Bogen er egentlig ikke decideret uhyggelig eller skræmmende, men Jens Østergaard formår at skabe stemningen så intens, at det næsten føles som om man selv er tilstede. Siderne vender nærmest sig selv og bogen er slet ikke til at slippe igen. En aften skulle jeg lige læse et par sider inden jeg skulle sove, men endte med at læse bogen færdig. Den var simpelthen for spændende til, at jeg kunne vente til næste dag efter arbejde, med at få slutningen at vide.

Plottet er virkelig godt gennemtænkt og fantasifuldt. Snørklet, men velskrevet, så det aldrig bliver svært at holde styr på personer eller handling. Der kommer hele tiden overraskelser, som jeg ikke havde forudset. Kort sagt – en helt igennem fantastisk bog og intet mindre end 5 krimiperler kan gøre det. Jeg er vildt glad for at vide, at Jens allerede er godt igang med skriveriet af bog nr 3 i serien..  :)

Anmeldelse: Michael Lycke - Metusalemgenet

 

Metusalemgenet udkom i marts sidste år, men den er så kanont god og tankevækkende en bog, at jeg synes den fortjener at blive viftet frem i lyset igen. Forfatter Michael Lycke er godt igang med nr. 2 i rækken, som efter planen skal udkomme sidst i januar.

Da jeg havde vendt sidste side i Metusalemgenet, sad jeg tilbage med tusind tanker og spekulationer. Ikke omkring historien, for den holder 100% hele vejen igennem. Tankerne går på det evige liv – hvor tæt er forskerne i virkeligheden på det? Hvad ville jeg gøre, hvis jeg fik muligheden for at leve i tusind år eller længere? Hvordan ville det foregå – ville det være noget der kun tilkom enkelte, rige mennesker i form af piller eller andet, der skal indtages så længe man ønsker at leve, eller er det en engangsforestilling som kan tildeles alle? Vil det være et frivilligt valg man skal træffe selv eller ville det være noget man fik ”trukket ned over hovedet” eks. ved fødslen? Ville man ikke kede sig hvis man skulle leve i tusind år og hvor skulle vi alle sammen være henne?
Hvis det virkelig er noget, der er så tæt på som inden for de næste 20 år, så er det da en lille smule ærgerligt at jeg i så fald ville strande på en alder omkring de 60, når min drømmealder er lige omkring de 28-30 år ☺

Metusalemgenet handler om videnskabsjournalist Noah Safran, der får stillet til opgave at forske i livsforlængende metoder og herefter skrive en længere artikel om det til et videnskabeligt magasin. I den forbindelse tager han til en stor kongres i Paris hvor han har aftaler om interviews med forskellige forskere på området. Allerede den første dag bliver Noah viklet ind i et spind af hemmeligheder og dramatik. En af hans aftaler – en dansk forsker som er førende indenfor livsforlængende metoder – findes død i sit hjem. Enken mistænker mord. Samtidig bliver Noah opsøgt af en suspekt udseende mand, der tilbyder ham koden til evigt liv. Han modtager mails med kryptiske beskeder og bliver frastjålet vigtige dokumentationer. Men hvem er det der er ude efter ham og hvad skal de bruge ham til?

I det hele taget er bogen tempofyldt fra start til slut, og selvom den samtidig er pakket med videnskabelige oplysninger, bliver den aldrig kedelig. Tværtimod. Metusalemgenet er en af de mest spændende og interessante bøger jeg har læst. Den sætter virkelig tankerne i gang omkring livet og døden. Hvornår forlænges nogens liv og hvornår bliver nogens liv reddet? Noah får hjælp til sit opklaringsarbejde af veninden Maggie, som i starten af bogen gør et mislykket forsøg på at tage sit eget liv. Bogen har flere af den slags kontraster der får læseren (i hvert fald mig) til at overveje hvad der får nogen til at opgive livet og andre til at ønske evigt liv så brændende, at de er parate til at slå ihjel for at opnå det.

Metusalemgenet skal ha 5 ud af 5 krimiperler

                                  

Anmeldelse: Jo Nesbø - Politi

 

Jeg håber det er okay at bande ud i det offentlige rum, for hold kæft hvor er det her en god bog!!!

Jeg er temmelig vild med hele Harry Hole-serien og jeg havde set rigtig meget frem til en ny bog i serien. Alligevel må jeg indrømme, at det var med en vis skepsis, at jeg skulle igang med at læse Politi, for jeg var ekstremt skuffet over forgængeren ”Genfærd”. Den var simpelthen for underlig for mig, med en rotte som fortæller, østeuropæiske narkohandlere og Harry Hole som skulle forestille at dø. Det sidste troede jeg nu aldrig på og heldigvis viste det sig jo at jeg fik retJ

Allerede fra første kapitel kørte spændingsbussen for fuld skrue. Et mord på en pensioneret politibetjent – et mord som viser sig, at være begået på samme dag og samme sted som et tidligere uopklaret mord, som myrdede betjent var med til at efterforske. Snart dukker endnu et lig på en betjent op og så får efterforskningsgruppen travlt.

Der er ikke sparet på detaljerne omkring de makabre mord. Jeg sætter normalt stor pris på makabre morddetaljer, så længe de ikke er klamme for at være klamme, men i stedet giver mig som læser, en billedlig oplevelse og en oplevelse af gys. I Politi, er der dog en enkelt scene (i min indre film) som efterlod mig både med klump i halsen, kvalme og en følese af, at det jeg lige havde læst, simpelthen måtte være en fejl, eller en af hovedpersonernes drøm. Aber nein... grimt, grusomt og svært ikke at blive en lille smule harm på Jo Nesbø over den drejning af historien ;)

Indtil nu, har min favorit i Harry Hole-serien været Snemanden. Det tror jeg måske nok stadigvæk det er, men Politi kommer tæt op på siden af den. Den er uhyggelig og velskrevet. Personerne er så autentiske at man næsten kan se dem lyslevende for sig. Jeg synes den bliver lidt rodet til sidst og det er som om forfatteren lige hurtigt skal ha bundet nogen tråde sammen så vi ikke skal sidde tilbage med spørgsmål som ”Øøøhhh.. hvad med det der tyggegummi – hvad betød det egentlig..??” Det kan jeg vist godt sige uden at røbe for meget J Men rodet eller ej, så tog historien røven på mig flere gange og selvom jeg havde regnet morderen ud nogenlunde tidligt, så er den her bog simpelthen bare superliga!!

Jeg har læst et sted, at det skulle være den sidste i serien, men skal vi nu tro på det?? Den slutter i hvert fald på en måde som får mig til at håbe virkelig meget på bog nr 11!

 

”Det er kærligheden, ikke hadet, der gør, at du er villig til at gøre hvad som helst”

Citat Harry Hole

 

5 krimiperler

Ansigtsmasker..

       

 

Jeg fandt en pose med ansigtsmaske i min skuffe her til aften. Jeg havde glemt at jeg havde købt den og tænkte, at den skulle prøves. Hvem vil ikke gerne ha babyhud og ligne en på 20? Jeg står og kigger på mig selv i spejlet og tænker at jeg mest bare ligner en idiot på trods af intens hindbærduft. Jeg opdager at man faktisk kan se både virkelig uhyggelig og temmelig sindssyg ud, med sådan maske på. Knipsede lige et billed til jer - så gik ventetiden med det. Måske jeg skulle til at bruge ansigtsmaske lidt oftere :)

Ventetid kan føles ualmindeligt lang...

En dag var vi nede at handle i det lokale supermarked i Italien. På hylden springer den her bog lige op og fanger min opmærksomhed. Totalt yndlingsforfatter har skrevet bog nummer 3. Lige dér ønskede jeg godtnok at jeg kunne læse italiensk :) Det gjorde lidt ondt at sætte den tilbage på hylden!! Jeg kan næsten ikke vente til den blir oversat til dansk. Forhåbentlig varer det ikke alt for lang tid. På den anden side, så er han værd at vente på :)

 :)