søndag den 16. februar 2014

Krimimessen 2014 nærmer sig...


Så nærmer tiden sig for årets Krimimesse i Horsens. 5. - 6. april er det i år. Jeg glæder mig simpelthen så meget. Igen i år, skal jeg med sammen med resten af Krimifans VIP-bloggere. Vi skal passe Krimifans stand og er allerede godt i gang med at planlægge hvad der skal foregå på vores stand.

Som altid, vil der være quiz hvor publikum kan vinde bøger. Helt hvordan det kommer til at foregå ligger ikke helt fast endnu og heller ikke hvor mange forskellige quizzer der skal være.
Selvfølgelig kommer der osse masser af dygtige forfattere forbi vores stand. Her er nogen af dem vi har styr på allerede:

Inger Wolf
Chris Carter
Jens Østergaard
Kaaberbøl & Friis
Jacob Knudsen
Sara Blædel
Sofie Sarenbrandt
Carin Gerhardsen
Jussi Adler-Olsen

Vi mangler stadig et par navne som vi afventer tilbagemeldinger fra. Hvem glæder I jer allermest til at møde? Er der en bestemt forfatter, som I gerne så, at vi fik besøg af??

Som noget nyt i år, har vi besluttet, at lade publikum deltage i forfatterinterviews. Det betyder helt konkret, at de publikummer der er mødt op på standen når den pågældende forfatter er på besøg, får mulighed for at stille spørgsmål til vedkommende. Vi arbejder osse lidt med tanken om, at et par publikummer får mulighed for at vinde et interview med en forfatter, så hold øje med Krimifan.dk hvis du går med en lille interviewer i maven :) Der vil osse være mulighed for at blive fotograferet med forfatterne og få signeret bøger!
Jeg håber på en rigtig god weekend i krimiens tegn. April kom nu!!

Har du ikke allerede tjekket programmet for messen ud, så kan du gøre det lige her :)

Lad os håbe, at vejret i år, er bedre end det var på sidste års krimimesse hvor dette billede er taget!! :)



1 kommentar:

  1. Jeg glæder mig nok mest til at møde Chris Carter, fordi jeg er ved at læse hans bøger lige nu. Men ellers kunne jeg godt tænke mig at møde Ole Clifford, jeg synes han skriver nogle fantastisk spændende og meget forskellige bøger. Cliffords bøger indeholder ikke kun fantastisk spænding, men også etiske dilemmaer som får læseren til at tænke lidt mere over handlingen end i den gængse krimi.

    SvarSlet