Anmeldelse: Paul Finch - Stalkers

Pyw, jeg synes det tog mig lang tid at komme igennem den her bog. Hovedsageligt nok fordi den er på engelsk.. britisk engelsk. Jeg er vant til amerikansk engelsk, hvilket alligevel er en del anderledes. Det gik fint med at læse den, men da sproget ikke flød 100 P for mig, så blev jeg heller aldrig rigtig bidt af den.

Stalkers er en god bog synes jeg. Indimellem sad jeg på kanten af stolen og tog mig selv i at speede læsehastigheden op, fordi den var så spændende.

Den handler om Kriminalbetjent Mark Heckenburg, som dog går under navnet Heck. Heck har ledet efterforskningen af et stort antal forsvundne kvinder, men ingen tror rigtigt på, at sagerne hænger sammen og Heck bliver taget af sagen og sendt på ferie. Det hele ligger dog så dybt i ham, at han har svært ved at give slip og samtidig har han en fornemmelse af, at nogen bevidst forsøger at stoppe ham i hans arbejde. Han har fundet et nyt spor at gå efter og noget tyder på, at sagen er meget mere omfattet og uhyggelig end først antaget.

Undervejs følger vi tankerne fra både ofre, gerningsmand og bagmænd. Sådan kan jeg vist godt udtrykke det uden at røbe for meget. Det virker godt og er med til at gøre bogen grum.

”Stalkers” er så vidt jeg kan se, endnu ikke oversat til dansk. Jeg fik kendskab til den igennem forfatter Chris Carter, som dog ikke selv havde læst bogen endnu. Han havde den på hylden, fordi han havde fået at vide, at Paul Finch blev sammenlignet med ham – eller var det omvendt ;) Vi googlede det og blev bekræftet i det på Amazon. Jeg havde derfor ret høje forventninger til bogen før jeg gik igang. Måske osse derfor jeg blev en smule skuffet, for der var ikke super meget Chris Carter over den. Hvis jeg skal sammenligne noget imellem de to, så må det være, at der ikke spares på blodige detaljer i forhold til de mord der bliver begået eller de skader der sker på folk under slåskampe. Og netop slåskampe var der lige rigeligt af for mig, men på den anden side, var det samtidig ofte her, at den blev spændende. Som hos Chris Carter, spildes tiden heller ikke her, med alt for meget personligt udenomshalløj med følelser, sex osv. Hele bogen er koncentreret om sagen og opklaringen af den. Man kan sige, at der ikke er meget tøs over den, hvilket jeg egentlig rigtig godt kan li.

Stalkers er en af den slags bøger, som ikke leverer en ordentlig afslutning tilsidst. Langt det meste er stadig løse ender, så vi er nødt til at læse næste bog i rækken -  ”The killing club” - for at få at vide hvad der mere sker. Det gør jeg også gerne, selvom jeg kunne ønske, at den var oversat til dansk :)

Hvis jeg kunne give 3½ krimiperler, ville jeg nok gøre det, men da jeg skal vælge mellem 3 og 4, så får den altså lov, at snige sig op på et lille firtal :)