Til at begynde med, var det lidt svært at hitte rede i hvad der var drøm og hvad der var virkelighed. Snart viser det sig dog, at der ikke er meget drøm eller overnaturlige kræfter indblandet, men ren og skær sindssyge. Handlingen er let at følge med i og spændingen stiger i takt med sidetallet.
Kort fortalt, så handler Dukkebarn om den lukkede afdeling
på Beechway sikringsanstalt, hvor oversygeplejeren GB efterhånden må tage alle
nattevagterne selv. Både patienter og ansatte er skrækslagne for noget de
kalder maren. Den kommer om natten og bringer uhygge og død med sig. GB
begynder at undre sig over sammenfald de gange en patient er fundet død, så han
kontakter politikommisær Jack Caffery. Caffery sætter en efterforskning igang
og snart åbnes der for hidtil skjulte hemmeligheder.
Samarbejdet mellem GB og Caffery er velfungerende. Jeg synes
det er dejligt at læse en bog med to sideløbende opklaringsarbejder, hvor
hovedpersonerne faktisk arbejder sammen og fortæller hinanden om deres
opagelser og bekymringer. Ofte i krimier, kører de hver sit ræs og som læser
irriteres jeg over at sidde inde med en viden, som hovedpersonerne ikke har og
som egentlig ikke gør stort meget andet, end at trække historien i langdrag.
Jeg kunne virkelig godt lide Dukkebarn og specielt
hovedpersonen GB, som er beskrevet så fint, at jeg helt kom til at holde af
ham. Jeg er nødt til at give bogen 5 krimiperler for en uhygge der lurer hele
vejen igennem og for et kreativt plot jeg ikke havde gennemskuet.
Dukkebarn er 4 del af en serie med Jack Caffery som
hovedperson. Jeg har ikke læst nogen af de foregående. Selvom den trak enkelte
tråde til forrige bog, så havde jeg intet problem i at læse den som en selvstændig
historie. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar