Pyw altså, hvor har jeg glædet mig til at læse denne bog. Forrige
bog i serien, ”Kongens efterfølger”, sluttede med en cliffhanger så vild, at
jeg flere gange har overvejet at købe den på engelsk fordi jeg simpelthen nærmest
ikke kunne vente på fortsættelsen.
Lad mig bare starte med at sige, at det ikke blev kedeligt
på noget tidspunkt. Helen Grace er havnet i fængsel anklaget for at være brutal
seriemorder. Vi der har læst de forrige bøger, ved godt, at det ikke er sandt,
men så skal jeg nok lade være med at afsløre mere. Helen Grace er en sej dame.
Hun lader sig ikke slå ud og hun bevarer håbet om en frifindelse når hendes sag
en dag kommer for retten. Netop håb, er det der holder hende fra at blive
vanvittig som flere af hendes medfanger. Har du set Netflix-serien ”Orange is the new black”? Hvis ja, så
har du nogenlunde den stemning der hersker blandt fangerne i dette kvindefængsel.
Voldeligt og brutalt og med et hierarki der ikke er til at tage fejl af. Det er
beskrevet, så man næsten kan se det hele for sig.
Imens Helen er indsat, sker en række bestialske mord på
hendes afdeling. Kvinder der bliver myrdet om natten i aflåste celler. Det
varer ikke længe før reporteren Emilia Garanita ser sit snit til at vinkle sine
nyhedsindslag, så det ser ud som om den morderiske pil peger på Helen Grace.
Det ser sort udfor Helen, som har ikke så få fjender i et fængsel fyldt med
kvinder hun selv har fået spærret inde.
Jeg er vild med Matthew Arlidge. Hans bøger er altid dejligt
brutale og detaljerede. Det gælder også Dåseskjul, selvom den egentlig er en
del anderledes end sine forgængere. Den er ikke uhyggelig, men den har et
højintenst tempo. Hovedpersonen Helen Grace er helt sin egen. Hun er kølig og
cool, hvilket jeg sætter større pris på end de der halvfordrunke typer der drukner
i dårlig psyke. Giv mig de seje der rejser sig fra asken og gerne med særlige
evner af en eller anden art, som ikke er for overnaturlig - så klapper jeg i
mine Anna og Lotte-hænder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar